Utrolige Kasper Hvidts imponerende stime

Målmands-legenden er synonym med KIF Kolding København - det er der en god grund til

Kasper Hvidt spiller i aften kamp nr. 200i træk for KIF Kolding København, som ved samme lejlighed også runder 200 kampe (Foto: Ernst van Norde)
Kasper Hvidt spiller i aften kamp nr. 200i træk for KIF Kolding København, som ved samme lejlighed også runder 200 kampe (Foto: Ernst van Norde)

En fadder svigter ikke sit hold.

Så længe København og Kolding har været hæftet sammen i håndbold-mæssig forstand, har det været med Kasper Hvidt på banen.

Det har den 40-årige målmand selv sagt så mange gange, at man må tro på hans ord.

Tilmed har legenden også stået fadder til holdet med hjemmebane både i Kolding og København og mindst en ugentlig træning på halvvejen, i Utterslev på Fyn.

Når version 2.0 af slutspillet går i gang i aften i Aalborg med nordjydernes kamp mod KIF Kolding København, vil det være fusionens kamp nummer 200.

ALLE med Hvidt på banen!

Han har ikke misset en eneste kamp, siden han sammen med 'resterne' af Kasi-Jespers hedengangne projekt, AG København, fik arbejde i Danmarks mest vindende klub, KIF Kolding.

Det var tilmed Kasper Hvidt, der på vegne af andre koryfæer som Lars Jørgensen og Joachim Boldsen ringede til Kolding-direktør Jens Boesen og foreslog samarbejdet.

Forinden havde spillerne forsøgt at købe AG Københavns licens, men Jesper Nielsen havde så travlt med at få erklæret projektet i Albertslund og Glostrup konkurs, at Plan B måtte sættes i verden for fortsat have et 'klasse-håndboldhold' i hovedstaden.

Sådan blev fusionen født - og i øvrigt afsløret af Ekstra Bladet, der havde nyheden, som ikke mange troede på ville blive til en virkelighed.

Kasper Hvidt spiller i aften kamp nr. 200i træk for KIF Kolding København, som ved samme lejlighed også runder 200 kampe (Foto: Ernst van Norde)
Kasper Hvidt spiller i aften kamp nr. 200i træk for KIF Kolding København, som ved samme lejlighed også runder 200 kampe (Foto: Ernst van Norde)
 

Hvidts imponerende holdbarhed er i øvrigt ingen nyhed. I sine mange år i spansk håndbold missede målvogteren sølle to klubkampe.

Den ene i tiden i Ademar Leon, fordi han var på vej på skadestuen med en holdkammerat, mens datterens fødsel betød, at han missede en kamp for Barcelona.

Med en dags forsinkelse kan slutspillet i øvrigt komme i gang, efter KIF Kolding Københavns frifindelse i brugen af den spanske toptræner, Carlos Antonio Ortega, der betød, at de forsvarende mestrene fik de ellers frakendte fem point tilbage, så mestrene vil starte slutspillet med to point på kontoen i stedet for et nul.

Desuden har KIF Kolding København og Skjern byttet pulje, ligesom Århus og Bjerringbro-Silkeborg som en konsekvens af dommen hver har fået frataget et point.

Sådan spilles det 'nye' slutspil:

Sådan ser det nye slutspil ud

Torsdag, 14 april:

Aalborg-KIF Kolding København

Fredag, 15. april:

Bjerringbro Silkeborg-Skjern

Lørdag, 16. april:

SønderjyskE-Tvis Holstebro

Søndag, 17. april:

GOG-Århus

Tirsdag, 19. april:

Tvis Holstebro-Bjerringbro Silkeborg

Onsdag, 20. april:

KIF Kolding København-GOG (Kolding)

Torsdag, 21. april:

Skjern-SønderjyskE

Søndag, 24. april:

Århus-Aalborg

Tirsdag, 26. april:

Skjern-Tvis Holstebro

Onsdag, 27. april:

Aalborg-GOG

SønderjyskE-Bjerringbro Silkeborg

Torsdag, 28. april:

Århus-KIF Kolding København

Tirsdag, 3. maj

SønderjyskE-Tvis Holstebro

Bjerringbro Silkeborg-Tvis Holstebro

Onsdag, 4. maj:

Aalborg-Århus

GOG-KIF Kolding København

Lørdag, 7. maj:

Tvis Holstebro-SønderjyskE

Skjern-Bjerringbro Silkeborg

Søndag, 8. maj:

Århus-GOG

KIF Kolding København-Aalborg (Brøndby)

Tirsdag, 10. maj:

Tvis Holstebro-Skjern

Bjerringbro Silkeborg-SønderjyskE

Onsdag, 11. maj:

KIF Kolding København-Århus (Kolding)

GOG-Aalborg

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere