Vader i ros: - Hold da op

De danske håndboldkvinder er snublende tæt på at sikre sig en EM-billet efter en sejr på 35-28 over Rumænien

Emma Friis var her der og alle vegne i kampen mod Rumænien. Foto: Pedja Milosavljevic/Ritzau Scanpix
Emma Friis var her der og alle vegne i kampen mod Rumænien. Foto: Pedja Milosavljevic/Ritzau Scanpix
Følg Håndbold

Nu er det næsten uundgåeligt.

De danske håndboldkvinder står nærmest med begge ben i EM-slutrunden, der løber af stablen til november, efter en storsejr over Rumænien.

Jesper Jensens tropper har dermed gjort rent bord i de første tre gruppekampe, hvor det er blevet til sejre over Færøerne, Østrig og senest Rumænien.

Sejren på 35-28 blev hevet hjem i en vild kulisse, hvor de rumænske fans trommede, hujede og råbte hele kampen, hvilket imponerer den tidligere landstræner Jan Pytlick.

- Jeg synes, at det var et dansk hold, der var mentalt parat. Tidligere har Danmark haft store problemer med at spille på de der udebaner, hvor der er stort tryk på, så det synes jeg var fedt at se, at man fuldstændig var i et mentalt vatter, fortæller Pytlick til Ekstra Bladet.

Jan Pytlick havde store rosere til det danske landshold. Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup
Jan Pytlick havde store rosere til det danske landshold. Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup
 

Rumæniens helt store stjerne Cristina Neagu, der er blevet kåret til verdens bedste håndboldspiller hele fire gange siden 2010, fik ikke et ben til jorden, og det skyldtes et bomstærkt dansk forsvar.

- Neagu, der selvfølgelig er på vej tilbage fra skade, havde store problemer, og vi har bare et super godt 6-0-forsvar. Det giver bare en tryghed til hele holdet, når man ved, at den base er i orden.

Det danske hold nåede kun at træne en gang sammen, inden de blev kastet for det fanatiske publikum i Mioveni, hvor de præsterede på topniveau. En præstation, der viser, at holdet er godt sammentømret.

- Jeg synes, at der er en god basis. Det skaber noget ro, at forsvaret bare fungerer, og så er de bare blevet endnu skarpere på deres angrebsspil. Anne-Mette Hansen så skarp ud på sine gennembrud, og det er så vigtigt, at de ting sidder i skabet, forklarer den tidligere landstræner.   

Anne Mette Hansen i hård kamp med Rumæniens Crina Pintea. Foto: Pedja Milosavljevic/Ritzau Scanpix
Anne Mette Hansen i hård kamp med Rumæniens Crina Pintea. Foto: Pedja Milosavljevic/Ritzau Scanpix
 

Individuel klasse
Udover det solide forsvar var der også flere individuelle præstationer, som Pytlick fremhævede.

- Mie Højlund får sat nogle ting fint op og får skabt noget rum til de andre. Det så virkelig godt ud med hende som playmaker.

Også den lille fløjspiller Emma Cecilie Uhrskov Friis, der scorede hele ti gange og var kampens helt store oplevelse får stor ros.

- Det er lob, det er indenom, det er oppe, det er langt nede. Hold da op et repertoire hun har.

Med sejren topper Danmark gruppen med seks point, og Jan Pytlick er ikke i tvivl om avancement som etter i gruppen.

- De er videre, og de vinder også puljen. Rumænien kommer ikke i nærheden af Danmark i den gruppe, fortæller en sikker Pytlick, der dog gerne ser Kristina Jørgensen komme bedre med.

- Det bliver selvfølgelig kun bedre og bedre i fremtiden, men det er fandme vigtigt, at man får Kristina Jørgensen mere med. Jeg synes, at hun spiller en landskamp under niveau i forhold til, hvad, vi ved, hun kan. Hun mangler stadig at blive integreret helt på holdet.

Håndboldkvinderne møder Rumænien på hjemmebane 5. marts før de 20. april møder Østrig.

Jan Pytlick håber, at Kristina Jørgensen bliver bedre integreret på holdet. Foto: Pedja Milosavljevic/Ritzau Scanpix
Jan Pytlick håber, at Kristina Jørgensen bliver bedre integreret på holdet. Foto: Pedja Milosavljevic/Ritzau Scanpix
 

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+