Væltede sig i succes: Nu er det slut

Det blev blandt andet til to OL-guldmedaljer og to VM-titler for den norske målvogter Kari Aalvik Grimsbø, der nu har valgt at stoppe karrieren i en alder af 35 år

Kari Aalvik Grimsbø har flere store titler på sit cv og kan nu se tilbage på en glorværdig karriere. Foto:Foto: Vidar Ruud/NTB Scanpix
Kari Aalvik Grimsbø har flere store titler på sit cv og kan nu se tilbage på en glorværdig karriere. Foto:Foto: Vidar Ruud/NTB Scanpix

Den norske målvogter Kari Aalvik Grimsbø har valgt at indstille sin professionelle karriere efter 18 år med tophåndbold.

Det skriver den norske avis Sør-Trøndelag.

Kari Aalvik Grimsbø har i de seneste år døjet gevaldigt med knæskader, og det har altså nu fået den 35-årige målvogter til at sige stop.

Den tidligere landsholdskeeper har en glorværdig karriere bag sig. Det er blandt andet blevet til OL-guld i både 2008 og 2012.

Samtidig har hun været med til at vinde VM to gange med det norske landshold, mens det også er blevet til hele fem EM-titler.

På klubplan har Kari Aalvik Grimsbø også store trofæer på sit CV. Hun har tre år i træk vundet den prestigefyldte Champions League med den ungarnske storklub Györ.

Den nu pensionerede målvogter har desuden optrådt en række år i den danske liga, hvor hun var en stor profil hos Team Esbjerg fra 2010 til 2015.

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
 

Flere individuelle priser
Det er dog langtfra de eneste bedrifter, Kari Aalvik Grimsbø kan boltre sig over. Hun er således blevet kåret som den bedste målvogter ved OL både i 2012 og i 2016.

Det 35-årige håndbold-ikon også blevet kåret som den bedste målvogter i Champions League hele tre gange. I 2016, 2017 og i 2018.

Kari Aalvik Grimsbø blev professionel som blot 17-årig tilbage i 2002, hvor hun fik debut for den norske klub Byåsen.

Håndbold-Sverige i chok: Død i trafikulykke

Håndboldikon siger stop

Mikkel Hansen med stor coronagestus