'Van der Far': Lykkelig liga-stjerne færdig for sæsonen

Team Esbjerg må undvære deres store stjerne, Estavana Polman, resten af sæsonen. Hollænderen og gemalen Rafael van der Vaart venter deres første barn

Den hollandske håndbold-stjerne, Estavana Polman, der til daglig tørner ud for danske Team Esbjerg, kommer ikke mere i kamp for vestjyderne i denne sæson.

Heldigvis for bagspilleren er det ikke en slem skade, der holder hende ude fra håndbold-hallerne den næste stykke tid. I stedet kan Polman og kæresten, fodboldstjernen Rafael van der Vaart, glæde sig over, at parret venter deres første fælles barn.

Det meddeler den hollandske håndbold-darling selv på sin Instagram-profil, der skal føde mod slutningen af første halvår i 2017.

- Endelig kan vi fortælle til alle, at vi er gravide, skriver Polman under et billede af hende selv, Van der Vaart og FC Midtjylland-stjernens søn, han har fra et tidligere forhold.

Van der vaart far

Team Esbjerg bekræfter graviditeten på deres hjemmeside og her har man modtaget nyheden med blandede følelser.

- Fraværet af Estavana kommer på det værst tænkelige tidspunkt, og vi står nu over for et betydeligt sværere forår med anden halvdel af grundspillet og de afgørende kampe om medaljer i Primo Tours Ligaen samt hovedrunden i Champions League. Til gengæld glæder vi os til at se hende tilbage i en stærk udgave til den nye sæson, siger cheftræner Lars Frederiksen.

Samtidig oplyser klubben i en pressemeddelelse, at den 24-årige hollænder har forlænget sin nuværende aftale med den danske klub til 2018.

Rafael van der Vaart dukkede pludseligt op til håndbold i Esbjerg i marts i år til stor forundring og interesse for den danske presse. Grunden til stjernes besøg var, at han og Esbjerg-profilen var begyndt at ses privat på daværende tidspunkt.

Polman gjorde det klart over for de danske medier, at hun ønskede, at kæresten, der på daværende tidspunkt var på kontrakt i spanske Betis, i fremtiden kunne bo tættere på hende. Hun fik sit ønske opfyldt, da FC Midtjylland i august kunne offentliggøre, at de havde skrevet kontrakt med den tidligere Real Madrid-spiller.

TV: Van der Vaart kan også score inde for kridtstregerne. Husker du hans lækre skorpion-scoring?

Van der Vaarts kæreste efter dansk nedslagtning: Det gjorde ondt

Van der Vaarts kæreste: Her skal vi bo

Det kan sende van der Vaart til FCM
37 kommentarer
Vis kommentarer