Vandt OL-guld i Rio - nu vender han hjem til Danmark

Den danske landsholdsspiller er lørdag blevet præsenteret som ny spiller i Aalborg Håndbold

Mads Christiansen siddende på bænken mellem Mikkel Hansen og Henrik Toft Hansen i OL-finalen mod Frankrig. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Mads Christiansen siddende på bænken mellem Mikkel Hansen og Henrik Toft Hansen i OL-finalen mod Frankrig. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

For en uge siden meddelte den danske håndboldprofil Mads Christiansen, at han fra sommeren 2019 ville fortsætte sin klubkarriere i den danske håndboldliga.

Lørdag står det så klart, at det er Aalborg Håndbold, der fra næste år skal betale Christiansens løn.

Mads Christiansen får en treårig kontrakt med den nordjyske klub.

- Jeg er rigtig stolt over, at vi kan tiltrække en klassespiller som Mads Christiansen, siger direktør Jan Larsen på klubbens hjemmeside.

Allerede i sidste uge gik der rygter om, at det var netop aalborgenserne, der havde vundet danskerens gunst.

Det ville han dog dengang hverken be- eller afkræfte.

Christiansen har både OL- og EM-guld samt VM- og EM-sølv på cv'et.

Den nu 32-årige højreback markerede sig i en stribe danske klubber - blandt andet Aalborg Håndbold - frem til 2016, hvor han rykkede til tysk håndbold og Magdeburg.

Samme år stoppede han på landsholdet efter at have været med til at vinde OL-guld i Rio.

Efter tre år hos Magdeburg vurderer Christiansen, at tiden er inde til at vende tilbage til Danmark.

- Jeg er virkelig glad for at komme tilbage til Aalborg og ser frem til at kæmpe med om medaljer. Jeg kan sagtens huske følelsen efter DM-triumfen i 2010, og det er da noget, jeg rigtig gerne vil gentage, siger han.

Se også: Mikkel og syv andre vinder sag over bettingfirma

Se også: Aldrig fed og færdig: 44-årig skifter til jysk klub
 

Se også: Vild transfer-sommer: 12 danske landsholdsspillere skifter klub

Se også: Bekymret for Mikkel: Stjernen kan blive far under VM

Se også: Mikkel anklaget for kvinde-skub: Nu har sagen taget en ny drejning

1 kommentar
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere