Annonce:
Annonce:

Venner i håndboldkrig

To gamle venner tørner sammen i Qatar tirsdag, når stormagterne Danmark og Tyskland mødes ved VM

Gudmundur Gudmundsson og Dagur Sigurdsson hilser på hinanden under mandagens pressemøde i Qatar. (Foto: Lars Poulsen)
Gudmundur Gudmundsson og Dagur Sigurdsson hilser på hinanden under mandagens pressemøde i Qatar. (Foto: Lars Poulsen)
Annonce:
Følg Håndbold

DOHA: (Ekstra Bladet): Situationen var spøjs.

På første sal på hotel Hilton i Doha holdt Tyskland og Danmark pressemøde på samme tid forud for de to landes møde i morgen, i det der allerede ligner en gruppefinale.

Efter pressemødet vrimlede spillere fra de to hold ud på gangen til individuelle interviews med pressen. I en stor pærevælling stod tyske og danske spillere nærmest skulder ved skulder og blev udspurgt af begge landes medier.

Og selvfølgelig ramlede de to landes trænere også ind i hinanden. Danmarks Gudmundur Gudmundsson og Tysklands Dagur Sigurdsson er gamle venner, konkurrenter og kolleger, og da Gudmundsson trænede det islandske landshold brugte han Sigurdsson som playmaker.

Nu er Jannick VM's bedste

Annonce:

I morgen bliver alle følelser lagt på hylden. Tyskland kom kun med til VM, fordi IHF’s præsident, den magtfuldkomne Hassan Moustafa, smed Australien ud for at gøre plads til tyskerne, der ellers havde tabt deres kvalifikationskamp til Polen.

'Vi kan ikke overraske danskerne'
Tyskerne kom således til Qatar helt uden nogen form for favoritværdighed, men vores sydlige naboer har gjort det overraskende godt. Med sejre over Polen og Rusland kan de med en sejr over Danmark stort set sikre sig den vigtige gruppesejr, der vil give en lettere modstander i 1/8-finalerne.

Gudmundur indrømmer: Voldsomme ændringer

Dagur Sigurdsson har dog travlt med at underspille tyskernes muligheder i morgen.

- Vi skal op mod et meget erfarent dansk hold, som har prøvet disse slutrunder mange gange. Det er også et hold med en erfaren træner, og derfor tror jeg ikke, at vi på nogen måde kan overraske danskerne.

- Det hold der spiller det bedste håndbold på dagen vil vinde kampen, og for os handler det om, at vores målmand og vores forsvar skal fungere optimalt, så vi kan gå gang i vores kontraløb.

Som nat og dag: Nu gælder det Tyskland

Annonce:

- Men det er ikke nok. Vi er også nødt til at spille godt i det etablerede angrebsspil, for ellers løber danskerne fra os, og så er vi pludselig bagud med seks mål, siger Dagur Sigurdsson.

Masser af tempo
Hans kollega på den danske bænk siger stort set det samme. Efter fire år som klubtræner i Tyskland kender Gudmundur Gudmundsson alt til det tyske holds spillere.

- Det er vigtigt, at vi spiller godt i alle områder på banen. Vores forsvar skal fungere, så vi kan få gang i kontraløbene. Det bliver en meget vigtig del af kampen.

Se de danske karakterer: Uvant kontra-konge topper

- Overrasker det dig, at tyskerne siger præcis det samme?

- Nej, men det tyder på, at vi får en kamp med masser af tempo. For os handler det så om at lukke ned for deres hurtige fløje, og det er noget af det, vi skal træne på i aften, hvor vi også skal arbejde med nogle taktiske ting.

- Som programmet i gruppen ser ud, kan tyskerne vel reelt vinde gruppen, hvis de slår os i morgen?

- Ja, men de vinder bare ikke i morgen, siger Gudmundsson med eftertryk.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Danmark skal ikke lade sig intimidere
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: