Verdens ondeste venter Danmark

Louise Burgaard advarer mod Bruna de Paula, der er den ondeste duelspiller i verden

Følg Håndbold

BARCELONA (Ekstra Bladet): Hun hedder Bruna Aparacida Almeida de Paula. Blandt venner og fjender blot Bruna de Paula, der er så rapfodet, at forsvarsspillerne ofte står måbende og spørger: Fik du nummeret?

Hun spiller med nummer 2, og hun er verdens bedste til det, hun er dygtigst til, hvis man spørger Louise Burgaard. Hun ved, hvad hun taler om, for den danske back har siden sommer været på hold med den brasilianske stjerne hjemme i Metz.

- Hun er verdens bedste mand/mand-spiller, det må jeg bare sige. Uden tvivl. Hun bliver noget af en opgave, advarer Louise Burgaard om klubkammeraten, der er alt andet end et tårn af en bagspiller.

Ifølge de officielle papirer rager Bruna de Paula blot 170 cm op i luften, men der er dynamit i læggene, når den 25-årige sydamerikaner snører håndboldskoene.

Louise Burgaard under tirsdagens pressetræf udendørs i catalansk vintersol. Foto: Lars Poulsen
Louise Burgaard under tirsdagens pressetræf udendørs i catalansk vintersol. Foto: Lars Poulsen
 

- Hvad er hun for én?

- Hun er vildt passioneret håndboldspiller og en sød pige uden for banen, og jeg elsker at spille sammen med hende på holdet i Metz.

- Hvis vi nu siger, at Mathias Gidsel heller ikke et stort brød og samtidig dygtig til gennembrud, ligner de så hinanden?

- Nej, det vil jeg ikke sige, for Gidsel bruger sin fart rigtig meget og er dygtig til at komme med sit raid. Bruna er meget mere nede i tempo, tager sin dribling – og så eksploderer hun!

- Hun tager så sindssygt lange skridt, og bedst, som du tror, at du har hende – så siger det bare wusch, og hun er væk. Jeg har kæmpe respekt for hende, men vi har til gengæld også vist, at vi har et fantastisk forsvar, siger Louise Burgaard.

Hun noterer også, at de danske spillere har doseret spilletiden fornuftigt i VM.

- Jeg er ret godt med på søvn, og batterierne er vel-opladte. Vi har heldigvis fordelt tiden ret godt i kampene, og jeg synes alle udstråler, at de er godt med.

- Nu har I mødt afrikansk og asiatisk håndbold – hvad minder Brasilien om?

- Udstrålingsmæssigt er de meget atypisk europæiske. De er meget vilde, og selv den mindste redning bliver fejret med jubelskrig. De kommer til at være vilde, de vil 100 procent prøve at kyse os med deres udstråling. De prøver at vinde på deres karma og med deres fysik, siger Louise Burgaard.

Her kan du se Anne Mette Hansen dumpe køkkenchefen på spillerhotellet:

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?