Vigtig Skjern-sejr over Bundesliga-mandskab

Skadesramt Skjern-mandskab med gode kort på hånden efter sejr over Melsungen

Nikolaj Markussen. (Polfoto)
Nikolaj Markussen. (Polfoto)

Skjern-Melsungen 25-20

To gange var Skjerns 2,12 m mand, Nikolaj Markussen til tælling, men det lange hyl kom på benene igen og skød vestjyderne et godt stykke af vejen til EHF Cupens Final 4 i Berlin i næste måned.

Med  fem måls sejren  over det stærke Bundesligamandskab fra Melsungen står pokalvinderne fra Skjern i en halvskadet udgave med gode kort på hånden inden returen næste søsndag i Kassel.

Mens landsholdsbacken Kasper Søndergaard er ude med diskusprolaps, blev Daniel Svensson ikke sin forstrækning kvit lige som landsholdsspiller Henrik Møllgaard tydeligt var hæmmet af en skulderskade.

Udover Nikolaj Markussen viste pokalfighter Lasse Mikkelsen også fine takter sammen med fløjene, Bjarke Christensen og René Rasmussen.

Kvartetten havde ikke de forventede problemer med at passere den svenske VM-reserve, Mikael Appelgren.

Den kommende afløser for landsholdsmålmand, Niklas Landin hos Rhein-Neckar Löwen blev klart overgået af de to Skjern-målmand, Søren Pedersen og ikke mindst indskiftede Kristffer Laursen.

Efter at have snuppet to straffekast fortsatte denne med at redde flot sig og sluttede med en redningsprocent på 55 pct.

Udebanemål kan blive afgørende
Ved at holde Melsungen nede på 20 mål har Skjern måske skaffet sig en ekstra fordel, da det er svært at forestille sig, at pkalvinderne i returen ikke kan score mere end 20 mål. Det kan sagtens ende med, at udebanemål bliver afgørende.

Det var overraskende, at Skjern i sidste ende vandt på fysikken, da vestjyderne var det granvoksne tyske mandskab underlegen i kampvægt.

Sejren blev flot udbygget i det sidste kvarter, hvor hjemmeholdet en overgang nåede at komme foran med seks mål.

Det var anden gang i opgøret, at Skjern fik trukket fra, og modsat 1. halvleg blev føringen ikke sat over styr.

Tre gange stlpe ud med dyrt i 1.halvleg, hvor Melsungen efter at have været nede med 11-7 fik 12-12 lige inden pausen.

En mere end 10 minutter lang scoringspause af Skjern betød, at Melsungen var med i starten af 2. halvleg, inden Nikolaj Markussen fik rejst sig igen for bare blive sendt i gulvet med et slag, hvor det gør mest ondt på en mand.

Tidligere havde de svage tyrkiske dommere overset et tysk slag i ansigtet på den lange mand, da denne skød tæt på forsvaret.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere