Vild forvandling: Fra mareridt til mesterværk

Niclas Kirkeløkke havde ikke held med sine tre første forsøg, men pludselig fik skudarmen fat, og så gik storskytten mål-amok mod Nordmakedonien

Niclas Kirkeløkke var om nogen bagmanden til den danske storsejr over Nordmakedonien. Men hverken fynboen eller resten af holdet kom godt fra start. Foto: Lars Poulsen
Niclas Kirkeløkke var om nogen bagmanden til den danske storsejr over Nordmakedonien. Men hverken fynboen eller resten af holdet kom godt fra start. Foto: Lars Poulsen
Følg Håndbold

DEBRECEN (Ekstra Bladet): De fleste havde nok trukket håndbremsen, stoppet op og tænkt, at det bare ikke skulle være den dag.

Men ikke Niclas Kirkeløkke.

Den 28-årige landsholdsstjerne lod sig ikke påvirke af tre mislykkede skud i indledningen af opgøret mod Nordmakedonien.

Han blev ved med at turde. Og pludselig blev han bare ved med at score.

- Selvfølgelig var det ikke den bedste start at få, men jeg føler, at jeg SKAL blive ved. Det er mit job at blive ved med at skyde. Det er det, jeg er god til. Det er selvfølgelig også noget, jeg har arbejdet med. Man brænder engang i mellem, og så er det bare at blive ved. Så blev det heldigvis bedre på et tidspunkt, siger han.

Niclas Kirkeløkke nød godt af et fladt nordmakedonsk forsvar og steg til vejrs talrige gange med succes. Foto: Lars Poulsen
Niclas Kirkeløkke nød godt af et fladt nordmakedonsk forsvar og steg til vejrs talrige gange med succes. Foto: Lars Poulsen

Det lyder banalt, men er det langt fra på dette niveau.

Selv erkender Danmarks kanonkonge fra storsejren på 31-21 også, at han har knoklet en hel del i det mentale styrketræningslokale for at nå, hvor han er i dag.

Kirkeløkke har haft til ønske at brænde mere igennem. Mod Nordmakedonien brændte han banen af.

- Det er noget, jeg har arbejdet med det sidste halve år. Jeg skal blive bedre til at komme ind i kampene, og jeg synes, det har fungeret rigtig godt for mig. Det med at komme ind tidligere og vise noget udstråling. At jeg er der, og at jeg er der for holdet.

Det var fynboen så sandelig denne mandag i Fönix Arena. Han blev topscorer med ni mål, hvoraf de fem første var faldet, da Danmark havde nettet seks gange i opgøret.

Niclas Kirkeløkke kunne knytte næven undervejs i kampen mod Nordmakedonien. Foto: Lars Poulsen
Niclas Kirkeløkke kunne knytte næven undervejs i kampen mod Nordmakedonien. Foto: Lars Poulsen

Men man må gribe chancen, når den opstår. I mere end en forstand. Landstræner Nikolaj Jacobsen havde budt på en startplads, og det nordmakedonske forsvar inviterede til skud.

Den danske storskytte takkede ja til begge dele.

- Jeg skulle ind og vise noget i dag. Jeg synes også, at de står rigtig fladt på mig, så jeg skulle skyde hver gang. Så er jeg lidt uheldig, at de første tre ikke går ind, men jeg får gjort det rigtige, fortsætter og så begynder de heldigvis også at gå ind efter det.

Nu kan landsholdet så sætte kursen mod mellemrunden i Budapest. Og det med en 28-årig fynbo, der har tanken fuld af selvtillid.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+