Der har været godt gang i flyttelæssene denne sommer. Et rundt dusin af de landsholds-aktuelle håndboldspillere har meldt adresseforandring og rykket habengut og hele molevitten til nye adresser, der af vidt forskellige årsager kan være attraktive af såvel sportslige som private årsager.
Fire rutinerede kræfter forlader den belastende Bundesliga – fire yngre talenter har valgt at forlade Danmark for at prøve kræfter med verdens hårdeste liga med tilhørende 20.000 km årligt i bus! En ’svensker’ ryger samme vej, mens Martin Larsen prøver lykken i den hastigt boomende franske liga.
Rutinerede Henrik Møllgaard vender hjem til masser af spilletid i Aalborg, og Sebastian Frandsen skifter sidelæns til mere spilletid i TTH Holstebro.
Alt i alt meget positivt, mener Nikolaj Jacobsen.
- For René Toft Hansen bør det være et rigtigt godt skifte at søge fra Kiel til Ungarn, hvor han får masser af tid i en bred trup og en svagere liga til at pleje sin belastede krop. Kevin Møller og Casper U. Mortensen skal i Barcelona se, om den spanske liga er udfordrende nok – og de skal formentlig stille sig tilfredse med ca. halv spilletid pr. kamp.
- Barcelona er jo enhver spillers drøm, men det er jo også en realitet, at det kun er i Champions League, holdet bliver udfordret. Jeg håber, de begge får masser af spilletid der. For Kevin, der har stået i skyggen af Mattias Andersson, bliver det godt – for Casper bliver delt spilletid en udfordring, og i Aitor Arino får han en kollega og konkurrent, der bestemt ikke er dårlig – og samtidig dækker godt op, siger Nikolaj Jacobsen.
For de unge, der søger udfordringer på højeste niveau, er der kun positivt at sige:
- Jeg håber, Simon Hald er klar til det næste vigtige skridt i Bundesligaen og en klub, hvor forventningerne er, at man vinder hver gang. I Tobias Karlsson får han en særdeles rutineret læremester, og jeg glæder mig meget til at se effekten og udviklingen, siger landstræneren.
- Jacob Holm kommer til en af de stærkeste klubber i ligaen, og det bliver rigtigt godt efter en sæson i Ribe Esbjerg med trænerfyring og på et hold, hvor han skulle lave det hele. Tim D. Sørensen har gjort det godt i Champions League for Kristianstad, og det vil han også gøre i Göppingen.
- Martin Larsen komme til en utroligt fysisk liga i Frankrig, og det bliver en udfordring for ham, vurderer Nikolaj Jacobsen om en stor transfersommer, der faktisk kan ende med 12 rene pletskud.
--------- EKSTRA SPLIT ELEMENT ---------
12 LANDSHOLDSSPILLERE SKIFTER KLUB
Fra Til
Sebastian Frandsen BSV TTH Holstebro
Kevin Møller Flensburg FC Barcelona
Magnus Landin KIF Kolding THW Kiel
Casper U. Mortensen Hannover FC Barcelona
Patrick Wiesmach Aalborg Leipzig
René Toft Hansen THW Kiel Veszprem
Henrik Møllgaard PSG Handball Aalborg
Henrik Toft Hansen Flensburg PSG Handball
Jacob Holm Ribe Esbjerg Füchse Berlin
Simon Hald Aalborg Flensburg
Martin Larsen Aalborg Pays d’Aix
Tim D. Sørensen IFK Kristianstad Frisch Auf Göppingen
Blev kærester for få måneder siden: Nu er dansk kendis-par blevet forældre
Mikkel anklaget for kvinde-skub: Nu har sagen taget en ny drejning