Ville ikke lade gravid kæreste spille: Heppede på modstander

Den kommende far Rafael van der Vaart var imod, at kæresten Estavana Polman spillede Holland til EM-sølv

FCM's hollandske stjerne var mod, at hans gravide kæreste, Estavana Polman spilelde EM af frygt for, at der skulle ske fosteret noget.
FCM's hollandske stjerne var mod, at hans gravide kæreste, Estavana Polman spilelde EM af frygt for, at der skulle ske fosteret noget.

Det er ikke fordi, at den hollandske fodboldstjerne Rafael van der Vaart har fået job i midtjyske hos de tidligere danske mestre FCM, eller fordi hans mor er spansk, at han under kvindernes EM i håndbold i Sverige i december heppede på bl. a. Danmark og Spanien og ikke Holland.

Superligaens største navn gjorde det af ren 'faderkærlighed'.

Han var nemlig ikke meget for, at hans gravide kæreste, håndboldstjernen Estavana Polman, spillede Holland til EM-sølv.

Det afslørede kæresten på TV 2, da hun blev interviewet forud for Esbjergs kamp mod Silkeborg-Voel, som hun på grund af graviditeten overværede fra tilskuerpladsen sammen med den vordende far.

Foto: All Over
Foto: All Over
 

Frygten for, at det til tider hårde spil under EM ville skade fosteret, bekymrede Rafael van der Vaart så meget, at han ikke bakkede Estevan Polman 100 pct. op i det svenske.

- Han kunne ikke lide, at jeg spillede, så han heppede nærmest på modstanderne, så vi kunne ryge ud, fortalte Estavana Polman til TV 2.

- Han støttede mig også, og det var også okay at spille, fordi når du er på banen, er du så fokuseret på at gøre det godt.

- Bagefter kunne jeg godt tænke 'Åh, blev jeg ramt', sagde Estavana Polman, som før afrejsen til EM havde opdaget, at hun er gravid, men hun havde ord fået lægens ord på, at hun kunne spille EM i Sverige.

Graviditeten holdt hun hemmelig for alle andre end sine allernærmeste samt værelsesveninden, Sanne van Olphen, som hun tilbage i 2013 ankom med til SønderjyskE.

Nu er sidstnævnte i Toulon i Frankrig, mens Estavana Polman er rykket til de danske mestre, Team Esbjerg.

Grunden til, at den glædelige begivenhed blev holdt hemmelig, var, at hun ville bruge julen hjemme i Holland til at fortælle familien om barnet, der er på vej, frem for at de skulle læse om den glædelige begivenhed i medierne.

Værelsesveninden Sanne van Olphen blev dog indviet i den glade nyhed, fordi Estevana Polman med egne ord sov dagen lang under EM i Sverige, så hun til slut af holdkammeraterne blev stemplet 'kedelig'.

Foto: Christer Holte
Foto: Christer Holte

Og det blev hun også, da Holland fejrede de flotte EM-sølvmedaljer efter EM-finalen mod Norge.

Da fik Estavana Polman at vide, at der var en gang, hvor hun altid dansede på bordene.

Her nåede den gravide håndboldstjerne at tænke:

- Jeg lover, at jeg har en god undskyldning.

Nu er nyheden for længst sluppet ud, og Estevana Polman er gået på barsel, og det kan aflæses i Team Esbjergs resultater med nederlag på stribe.

Den hollandske stjerne satser hårdt på at være tilbage i fuld vigør efter sommerferien, hvor hun så kan slutte sig til Team Esbjergs 'mødregruppe' med bl. a. Ulrika Toft Hansen, Ida Bjørndalen Karlsson, Rikke Riber Zachariassen med kendte håndboldmænd som VM-stregen Henrik Toft Hansen, svenske Lukas Karlsson og den tidligere topscorer Jeppe Riber.

Se også: Estavana: Rafa er her og støtter mig mod Danmark

Det celebre hollandske par slår sig ned i Esbjerg. Hvor vides endnu ikke. Foto: All Over Press. FC Midtjylland - 12. aug. 2016 - kl. 14:51 Van der Vaarts kæreste: Her skal vi bo

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere