VM bag facaden: Se de uhyggelige slave-forhold

Qatar er ved at gøre sig klar til VM, men håndbold-festen er kun for en lukket skare, og millioner af arbejdere lever under skrækkelige forhold i ørkenstaten

Ekstra Bladets sportskommentator Jan Jensen har længe stillet skarpt på uroen hos VM-værterne fra Qatar. Her kan du se et tv-indslag, hvor han besøger en arbejdslejr i ørkenstaten. (Foto/TV: Lars Poulsen)

DOHA: (Ekstra Bladet): Overalt ved de store indfaldsveje til Qatars hovedstad, Doha, gør store bannere opmærksom på, at lige om lidt begynder et af de største sportsarrangementer i landets historie: VM i herrehåndbold.

Og Dannebrog blafrer fra flagstængerne sammen med flagene fra de øvrige 23 deltagende nationer.

På taget og på hele ydersiden af Lusail Multisportshal, hvor Danmark skal spille sine gruppekampe, hænger migrantarbejdere i wirer, mens de skrubber facaden ren. Livsfarligt ser det ud, og det er det sikkert også. Men på de her kanter spiller arbejdsmiljø ingen rolle.

For bag den finpudsede facade i et af verdens rigeste lande finder vi den barske historie om den virkelighed, 1,5 millioner migrantarbejdere fra fattige egne i blandt andet Indien, Sri Lanka og Nepal lever under. En slavetilværelse.

Se også: På randen af kaos: Håndbold-VM i Qatar er en parodi

Der har været fokus på Qatar, siden landet i december 2010 fik tildelt VM i fodbold i 2022. Efterfølgende har det lille land, som er på størrelse med Sjælland, også gaflet VM i herrehåndbold, VM i svømning, VM i landevejscykling, VM i atletik og VM i snart sagt hvad som helst.

Forholdene for det arbejdende folk i Qatar er ganske kummerlige. (Foto: Lars Poulsen)
Forholdene for det arbejdende folk i Qatar er ganske kummerlige. (Foto: Lars Poulsen)

De mange arrangementer medfører, at stort set alt skal bygges op fra grunden, og da qatarerne selv kun udgør 15 procent af befolkningen, er det migrantarbejderne, der står for det beskidte arbejde.

Desværre bliver de behandlet ualmindeligt dårligt, hvilket alverdens menneskerettighedsorganisationer, internationale fagforeninger, europæiske politikere og FN har gjort opmærksom på i efterhånden utallige, tonstunge rapporter.

Se også: Gudmundur forudser én let kamp ved VM

For hver rapport lover qatarerne, at de nok skal rette op på forholdene. Sådan var det også, da jeg for to år siden for første gang var i Qatar sammen med fotograf Lars Poulsen.

Dengang besøgte vi en af de mange lejre, som migrantarbejderne opbevares i. De boede i rum uden vinduer og aircondition, sov på madrasser på gulvet og kunne fortælle om dårlig løn, ingen løn og om, at de var fanget i landet, fordi deres arbejdsgiver havde inddraget deres pas.

Siden dengang har utallige journalister fra hele verden lavet tilsvarende reportager. Men har det fået myndighederne i Qatar til at stramme op? Ja, på et område. Det er blevet sat vagter ud ved de mange arbejdslejre for at holde de irriterende journalister væk.

Her ses nepalesiske migrantarbejdere i en arbejdslejr udenfor Doha. (Foto: Lars Poulsen)
Her ses nepalesiske migrantarbejdere i en arbejdslejr udenfor Doha. (Foto: Lars Poulsen)

De illegale
Fagforeninger er forbudt i Qatar, men de er alligevel til stede i det små. Der er 500.000 nepalesiske migrantarbejdere i Qatar og hjemme i Nepals hovedstad, Kathmandu, arbejder den store fagforening Gefont også på at forbedre forholdene for de mange, som arbejder i Qatar.

Der er lavet illegale supportgrupper for Gefont blandt migranterne, og med hjælp fra gode mennesker i den danske fagbevægelse fik vi via Gefont i Kathmandu kontakt med Krishna, som er vicepræsident foren illegal supportgruppe i Doha.

Lørdag aften blev vi samlet op på hotellet af Krishna og to andre fra hans gruppe.

Forude ventede en times kørsel i Qatars stenørken, og undervejs bekræftede Krishna de seneste alarmerende dødstal blandt de nepalesiske migrantarbejdere. Der dør en hver anden dag. Det tal på 1400 døde migrantarbejdere, som blev offentliggjort i oktober sidste år er ikke længere aktuelt.

Se også: Tilskuer-fusk i VM-land: Ét stort skuespil

Nu er tallet højere, og man kan frygte, at Sharon Burrows, præsident for den internationale fagforening, ITUC, får ret, når hun forudser, at 4000 migrantarbejdere vil miste livet, inden den første kamp sættes i gang ved VM i 2022.

Efter knap en times kørsel bliver der en voldsom telefonaktivitet i bilen. Både Krishna og hans kolleger får opkald på stribe. Det viser sig, at den lejr, som vi oprindeligt havde sat kursen mod, havde for mange vagter.

Derfor endte vi i en anden og mindre barak-og containerlejr med godt 20.000 migranter. Midt ude i den golde stenørken.

Se også: Markussen sorteret fra: Her er VM-truppen

I et enkelt containerafsnit bor 115 nepalesere. I rummene sover fra otte op til 15 personer, og alle 115 deles om et lille primitivt køkken, et toilet og to håndbrusere.

32-årige Guraj deler et rum med syv kolleger. De arbejder på byggeprojekter i Lusail, hvor Danmark spiller sin første VM-kamp på fredag mod Argentina.

Der arbejdes på livet løs for at færdiggøre den store arena Lusail Multipurpose Hall til tiden. (Foto: Lars Poulsen)
Der arbejdes på livet løs for at færdiggøre den store arena Lusail Multipurpose Hall til tiden. (Foto: Lars Poulsen)

Lusail er ud over håndboldhallen i dag næsten ingenting, men i 2022 skal det være en by med 200.000 indbyggere, og den skal også danne ramme om VM-finalen i fodbold. Det stadionbyggeri er dog endnu ikke begyndt.

Det var drømmen om at skaffe penge til sine børns uddannelse, der drev Guraj til Qatar. Han var blevet lovet en månedsløn på 1000 Qatar-rial, godt 1700 kroner, men han får blot 1500 for at arbejde mellem ni og 12 timer seks dage om ugen.  Af de penge skal han selv betale kost, selv om han var blevet lovet ekstra penge til mad.

Faldt fra tredje etage
De øvrige i rummet har tilsvarende historier om lange og barske arbejdsdage. Om kollegaen, der faldt ned fra tredje etage på et nybyggeri og slog sig ihjel.

Om at arbejde i op mod 50 graders varme om sommeren, og hvor arbejdsgiveren ikke sørger for, at de får nok at drikke, og når de får vand, er det ikke rent og fra flaske.

De sover i køjer to og to, og de har alle været der i 19 måneder nu. Uden at have fået skiftet madrasser, som er hårde som sten, sengetøj og linned.

Prins Ali til højre viser Blatter mod udgangen. Foto. AP Jan Jensen - 6. jan. 2015 - kl. 17:04 Sådan kan prinsen vælte Blatter

Den del står arbejdsgiveren ellers for, ifølge kontrakten. Og så har de ikke råd til at blive syge. Ud over at de selv må betale for deres medicin, så bliver de trukket to dages løn for hver eneste sygedag.

Der er således ikke meget, der har ændret sig, siden vi var i Doha for to år siden. Migrantarbejderne bliver stadig behandlet, som tilhørte de en laverestående race.

Men de giver ikke op. De takkede os høfligt og med hånden på hjertet, da vi tog afsked i mørket uden for containeren. De tror på, at de ved at fortælle deres historie kan råbe det internationale samfund op, så der bliver lagtet eftertrykkeligt pres på regimet i Qatar.

Ekstra Bladet vil under VM-slutrunden løbende stille skarpt på den mørke skygge, der har lagt sig over værtsnationen. Allerede nu kan du se en opsigtsvækkende video-reportage fra en arbejdslejr i Qatar øverst i denne artikel.

0 kommentarer
Vis kommentarer