VM-fløj færdig for sæsonen: Jeg vender skarpere tilbage

En flænge i menisken betyder, at Casper U. Mortensen er ude i resten af sæsonen, skriver han på Twitter

Casper U. fejrer en VM sejr med Niklas Landin. Foto: Jens Dresling/Polfoto.
Casper U. fejrer en VM sejr med Niklas Landin. Foto: Jens Dresling/Polfoto.

Casper U. Mortensen meddeler torsdag, at han er færdig for resten af sæson, når han er blevet opereret i knæet.

Onsdag oplyste fløjspillerens arbejdsgiver, FC Barcelona, at skaden krævede en operation, som finder sted fredag 8. februar.

Venstrefløjen har fået at vide, at operationen vil koste den nykårede VM-guldvinder en længere pause.

Skaden opstod i Danmarks anden VM-kamp mod Tunesien, og den holdt ham ude i flere kampe.

Han vendte dog tilbage på banen i flere kampe og spillede også lidt i finalen. Men skaden har vist sig værre end først antaget.

- I forbindelse med VM i januar i kampen mod Tunesien har jeg desværre pådraget mig en flænge i min menisk. Det betyder, at jeg skal opereres og er ude i resten af denne sæson.

- Jeg er ekstremt ked af det. Jeg havde set meget frem til at fortsætte de gode takter for min klub, FC Barcelona, her i foråret, skriver Casper U. Mortensen på Twitter.

Han lover, at han kommer stærkt tilbage i næste sæson.

- Jeg ved præcist, hvad der kræves af mig for at komme tilbage i topform. Det bliver en endnu bedre, skarpere og motiveret udgave, I kommer til at se, når jeg er tilbage på benene igen.

- Det er, hvad jeg har at sige på nuværende tidspunkt og beder om forståelse og ro det næste stykke tid, skriver han.

Danmark vandt VM-guld med en finalesejr på 31-22 over Norge. Casper U. Mortensen fik de sidste minutter på banen.

Sådan ser man ud, når man vinder verdensmesterskabet. Casper U. Mortensen, Hans Lindberg, Lasse Svan, Mads Mensah, Rasmus Lauge og Anders Zachariassen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Håndbold - 31. jan. 2019 - kl. 08:58 Alvorlig bekymring for danske verdensmestre

Sport og Spil Kæmpe-galleri: Guld, baby

Bent Nyegaard har endnu engang guidet danskerne sikkert gennem en håndbold-slutrunde. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Hele Danmarks håndbold-Bent: Jeg siger altid min mening

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere