VM-heltenes brutale arbejdsforhold: Flækket nyre og opsprættet finger

Det er bestemt ingen dans på roser at være håndboldspiller. De danske håndboldherrer fortæller om deres værste skader igennem karrieren

Hans Lindberg og Henrik Toft Hansen ser med fra sidelinjen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.
Hans Lindberg og Henrik Toft Hansen ser med fra sidelinjen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

Hans Lindberg er ude af VM, og måske er han helt færdig på landsholdet.

På grund af en skade.

Rene Toft Hansen er ude af VM-truppen og kommer ikke i kamp mere under slutrunden.

På grund af en skade.

Skader fylder meget i håndboldverdenen, og mange spillere på det danske landshold har oplevet store skuffelser. Netop på grund af de forbandede skader. Her er deres egne fortællinger.

Foto: Jens Dresling.
Foto: Jens Dresling.

Magnus Landin

- Jeg har kun haft én alvorlig, og det var en skulderskade sidste forår i min sidste sæson i Kolding. Det er den eneste, der har kostet mig flere kampe, men jeg var heldigvis klar igen, da jeg startede i THW Kiel.

Foto: Jens Dresling.
Foto: Jens Dresling.

Mads Mensah

- Min skulder. Den var i et par sæsoner ikke helt, hvor den skulle være – i hvert fald ikke hele tiden. Så det er den, der har været mest irriterende. Den var bare overbelastet i en lang periode, og det var noget hø, men det har været rigtigt godt i lidt over et år nu.

- Jeg fik nogle sprøjter, der fik det til at gå bedre, men det var jo lidt på lånt tid. De virker dårligere og dårligere, jo længere tid du får dem. Til sidst havde de ikke den store effekt.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

Hans Lindberg

- Jeg flækkede nyren, og det er klart den skade, der har taget længst tid og kostet flest kampe og kræfter. Den var jo alvorlig.

Foto: Lars Poulsen.
Foto: Lars Poulsen.

Henrik Mølgaard

- Mikkel Hansens knæskade! Jeg har jo ikke selv bakset med så meget, og der har ikke været noget alvorligt. Jeg tror faktisk, Mikkel Hansens knæskade har kostet mig flere medaljer end mine egne skader.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Rasmus Lauge

- Jeg missede OL i 2016 på grunde af en meniskskade. Dén var ærgerlig, og så turde Ulrik Wilbek ikke bringe mig ind i truppen i 2014, da jeg forinden havde haft en skade i det bageste korsbånd. Men det ærgrer mig generelt, at folk altid taler om, at jeg har misset mange slutrunder. Det er faktisk de to eneste.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Niklas Landin

- Jeg har ikke som sådan haft store skader, men den, der har drillet mig mest, har været min lyske. Den er kommet og gået siden VM i Qatar, men den har ikke som sådan haft katastrofale konsekvenser.

- Jeg sprættede min finger op i Kiel og var ude i en måned, da jeg fik bolden lige på en finger, der gik af led – og så kunne huden ikke holde den. Den smuttede ud gennem siden. Det var rigtigt dumt, for det var dagen efter et derby mod Flensburg, og træneren havde lige sagt, at jeg bare skulle styrketræne og have behandling. Og ti minutter senere…

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

René Toft Hansen

- Jeg frygtede jo, at min korsbåndsskade i julen 2015 ville koste mig OL i Rio de Janeiro, og jeg havde bare set så meget frem til at opleve den slutrunde sammen med min bror. Sådan gik det heldigvis ikke. Jeg har haft to korsbåndsskader, og det er jo alvorligt hver gang, og man er minimum ude i et halvt år. Det er rigtigt æv at løbe ind i sådan noget.

Foto: Jens Dresling.
Foto: Jens Dresling.

Anders Zachariassen

- I min anden sæson i Flensburg fik jeg en korsbåndsskade, som holdt mig ude i otte måneder. Det var noget af et slag, og det var hårdt at kæmpe sig tilbage. Når man er ude så lang tid, er det svært at være på rette spor hele tiden. Det er også psykisk, man er ramt.

- Bagefter er du nødt til arbejde endnu hårdere end de andre, fordi du generelt er gået tilbage fysisk. Alt det, du har opbygget, bliver hurtigt nedbrudt, hvis du ikke holder det ved lige. Det kræver ihærdighed at komme tilbage på samme niveau igen.

- Jeg fik god hjælp af min familie og min kæreste.


Jannick Green

- Jeg har næsten hele min karriere haft noget med ryggen. Heldigvis har det ikke betydet længere pauser, men der har været en enkelt kamp en gang imellem, hvor jeg måtte stå over. Det er noget, der hele tiden ligger i baghovedet. Jeg har fået udviklet specielle træningsprogrammer, som jeg følger for at holde ryggen i orden. Jeg prøver hele tiden at holde mig skadesfri.

Foto: Jens Dresling.
Foto: Jens Dresling.

Nikolaj Markussen

- Den værste var klart, da akillessenen sprang lige inden EM på hjemmebane i 2014. Det skete den 28. oktober, og det er den, der har ødelagt mest både i forhold til landsholdet, men også på klubplan. Der gik næsten 12 måneder, før jeg var tilbage på niveau igen.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.

Casper U. Mortensen

- I 2011, da jeg spillede for Viborg, var jeg ude i tre-fire måneder, men det var hen over sommeren. Det var en meniskskade, men den gjorde ikke, at jeg missede noget. Heldigvis har jeg ellers været forskånet.

Foto: Jens Dresling.
Foto: Jens Dresling.

Nikolaj Jacobsen

- Det er min knæskade, der stoppede min landsholdskarriere, og som også satte en dæmper på mit sidste år i Kiel. Den gjorde, at jeg på landsholdet ikke kom med på medaljebølgen fra 2002, hvor Danmark fik sin første bronze

Se også: Farmands forrygende døgn: Fra briksen til Boxen

Tobias Wagner er en stor dreng på 23 år og 125 kilo. Han er forhåbentlig udvokset efterhånden. Foto: Jens Dresling Håndbold - 14. jan. 2019 - kl. 19:06 Pas på, Danmark! Nu kommer 125 kilo alpe-ekspres

Se også: Tyskland skuffer hjemme med uafgjort mod Rusland

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere