VM-hug: Norge smadrer Saudi-Arabien

Det endte med en sejr på 19 mål, da Norge slog Saudi-Arabien som optakt til Danmarks opgør mod Tunesien

De norske spillere havde en let dag på kontoret, da Saudi-Arabien blev rundbarberet. Foto: Jens Dresling
De norske spillere havde en let dag på kontoret, da Saudi-Arabien blev rundbarberet. Foto: Jens Dresling

Norges håndboldherrer bliver med stor sandsynlighed Danmarks største trussel i det indledende gruppespil ved VM.

Lørdag hentede nordmændene holdets anden sejr i gruppe C, da Saudi-Arabien i Herning blev nedlagt med 40-21.

Dermed topper Norge gruppen med fire point, før Danmarks VM-værter senere lørdag skal op mod Tunesien.

Kampen var uden den store spænding, og nordmændene opbyggede fra start en stor føring og sparede samtidig holdets største profil Sander Sagosen i hele kampen.

Største forskrækkelse fik Norges målmand Espen Christensen, da han umiddelbart efter pausen fra få centimeters afstand fik smasket bolden op i ansigtet.

Målmanden blev liggende på gulvet og tog sig til fortænderne for at tjekke om de var blevet slået løse.

Efter en lille pause på bænken blev Espen Christensen sendt tilbage på banen og spillede - tilsyneladende uden problemer - de sidste 20 minutter.

Første halvleg endte 20-10 til Norge, og føringen nåede op på 28-12 midtvejs i anden halvleg, inden saudiaraberne i en kort periode kom bedre med.

Det lykkedes at reducere den norske føring til 12 mål ved 30-18, inden Norge trak yderligere fra i de sidste syv-otte minutter.

Norge topper gruppe C med fire point foran Danmark, Østrig og Chile med to point. Danmark har dog spillet en kamp færre end de øvrige mandskaber og møder lørdag 20.15 Tunesien.

Tidligere lørdag slog Chile overraskende Østrig med 32-24.

Se også: Efter dansk afklapsning: Chile rejser sig med sensationssejr

Nikolaj Jacobsen i aktion i november 1998 i en VM-kvalifikationskamp mod Litauen. Fynboens 15 scoringer mod Grækenland kort før er stadig rekord. Foto: Morten Overgaard/Ritzau Scanpix Håndbold - 12. jan. 2019 - kl. 14:57 Nikolaj gik mål-amok: Rekorden holder stadig efter 20 år

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen