VM-skandalen komplet: Grotesk uheld tvinger VM-favorit til udskiftning

Andenmålmanden for Spaniens håndboldlandshold blev skadet under en træning fredag. Han skiftes nu ud

Jordi Ribera er tvunget til udskiftning ovenpå det bizarre uheld ved fredagens træning. Foto: Ritzau Scanpix
Jordi Ribera er tvunget til udskiftning ovenpå det bizarre uheld ved fredagens træning. Foto: Ritzau Scanpix

Spaniens håndboldlandshold er blevet tvunget til at skifte ud i sin VM-trup.

Det skriver TV2 Sport, efter at en reklamebande væltede og skadede flere af holdets spillere under en træning.

Ulykken skete fredag aften, da en tung LED-reklamebande på den ene langside i Lanxess Arena i Köln væltede og ramte flere spillere.

Blandt de ramte var andenmålmanden Rodrigo Corrales. Han erstattes nu af den rutinerede målmand Arpad Sterbik.

Også Aitor Ariño Bengoechea blev ramt af reklamebanden, men han er frisk nok til at fortsætte i turneringen.

Episoden medførte, at spanierne med det samme stoppede træningen. De friske spillere lavede nogle udstrækningsøvelser, inden resten af træningen blev aflyst.

Gedeon Guardiola, Niklas Landin, Nedim Remili og Magnus Jøndal. Fire gode bud på spillere til dit manager-hold i mellemrunden. Foto: Christof Stache/AFP/Ritzau Scanpix, Jens Dresling, Annegret Hilse/Reuters/Ritzau Scanpix og Henning Bagger Plus Nu spidser det til i VM-manager: Dem skal du købe

Det Internationale Håndboldforbund (IHF) har lørdag formiddag udsendt en pressemeddelelse om ulykken.

- Det Internationale Håndboldforbund har været i tæt kontakt med leverandøren af LED-reklamebanderne for at sikre, at det ikke sker igen, skriver IHF.

IHF tilføjer også, at Spanien har fået en ekstra udskiftningsmulighed oven i de tre, som holdene har under normale omstændigheder.

Det er den, Spanien har brugt på at indlemme Arpad Sterbik i truppen.

- IHF ønsker de involverede spillere det bedste og ønsker, at de kommer sig hurtigt og fuldt ud.

- Derudover er IHF taknemmelig for, at alle de andre hold i Köln har vist fairplay ved at støtte det spanske landshold i den svære situation og bakket op om turneringsledelsens beslutning, skriver IHF.

Spanien har også foretaget en udskiftning i bagkæden, hvor Iosu Goñi skrives ind i stedet for Dani Dujshebaev.

Spanien tager hul på mellemrunden lørdag klokken 18 med et vigtigt opgør mod Frankrig.

Spanien tager to point med fra det indledende gruppespil til mellemrunden og har derfor brug for point i jagten på en semifinalebillet.

Foruden Frankrig skal Spanien møde Brasilien og Tyskland.

Se også: Landsholdsstjernerne langer hårdt ud: Det er helt håbløst!

Se også: VM-skandale! Spanske spillere på hospitalet efter uheld

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere