VM-sølv til Danmark efter gyser-finale

Det danske U21-landshold i håndbold tabte VM-finale efter forlænget spilletid

Danmark tabte dramatisk finale ved VM for U21-landshold (Foto: Skærmdump fra IHF's Youtube-kanal)
Danmark tabte dramatisk finale ved VM for U21-landshold (Foto: Skærmdump fra IHF's Youtube-kanal)

Danmark tabte søndag aften en uhyggeligt tæt finale ved U21-VM i Algeriet med 39-38 efter forlænget spilletid. Den ordinære kamp sluttede 34-34.

Søndagens finale udviklede sig til lidt af et drama og kunne let være tippet til begge sider. Specielt i slutningen af den ordinære kamp var Danmark sekunder fra at hive VM-sejren i land mod de ubesejrede spaniere.

Danmark kom skidt fra start og var hurtigt bagud 0-3. De unge danske drenge rystede dog hurtigt forskrækkelsen af sig og fulgte godt med hele første halvleg. Kort før pausen udlignede man til 15-15, men et par hurtigere mål sørgede for en to-måls føring til spanierne ved pausen.

Se også: SLUT: ØV! Danmark taber VM-finale

Afgørelse i forlænget spilletid
I anden halvleg fortsatte mønstret med spansk føring frem til midtvejs i anden halvleg, hvor Danmarks helt store profil, Lasse Møller, bragte Danmark på 28-27. Spanien kom dog igen i front, men blot 15 sekunder før tid bragte Danmark sig på 34-33.

Så kunne danskerne næsten lade propperne springe af champagneflaskerne, men ti sekunder senere udlignede Spanien, og selvom Danmark i allersidste sekund blev tildelt et straffekast, så måtte kampen i forlænget spilletid, da Lasse Møller misbrugte den gyldne chance fra pletten.

Danmark satsede massivt på overtalsspil uden målmand, og det kostede flere mål, hvor den spanske keeper blot kunne kaste bolden i det tomme danske mål. Og det var netop også sådan, det afgørende mål blev scoret af spanierne få sekunder før tid, og så kunne de spanske spillere juble over en 39-38 sejr.

To mand på turneringens hold
Inden finalen kårede Det Internationale Håndboldforbund (IHF) turneringens bedste hold, og her figurerede to danskere som et resultat af den flotte danske præstation.

Stregspilleren Magnus Saugstrup samt venstre backen Lasse Møller, der oven i købet kunne lade sig hylde som turneringens mest værdifulde spiller. De to spillere repræsenterer til daglig henholdsvis Aalborg og GOG i den danske liga.

Danmark har tidligere vundet U21-VM i herrehåndbold tre gange.

Turneringens hold blev hyldet efter VM-finalen
Turneringens hold blev hyldet efter VM-finalen

Lasse Møller blev kåret til turneringens bedste venstre back og turneringens mest værdifulde spiller.
Lasse Møller blev kåret til turneringens bedste venstre back og turneringens mest værdifulde spiller.
 

Se også: Danmark i VM-finalen: Utrolig præstation mod verdensmestrene
Se også: Anjas chok-comeback overrasker Camilla Andersen
Se også: Håndbold-bombe: Anja Andersen vil være landstræner

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen