VM-stjerne efter kæmpe chok: - Selvfølgelig gør det en forskel

Den svenske stjerne Jesper Nielsen har tirsdag forladt VM med en skade. Tabet af styrmand Nielsen kommer det svenske hold til at kunne mærke, mener Kim Andersson

- Jesper (Nielsen, red.) var en del af vores midterforsvar, så selvfølgelig gør det en forskel, siger Kim Andersson (til højre). Foto: Jens Dresling
- Jesper (Nielsen, red.) var en del af vores midterforsvar, så selvfølgelig gør det en forskel, siger Kim Andersson (til højre). Foto: Jens Dresling

HERNING (Ekstra Bladet): Skaderne hagler ned over VM.

Først blev playmakeren Jim Gottfridsson skadet torsdag. Han var svenskernes styrmand i angrebet.

Nu er svenskerne igen ramt af uheld.

Artiklen fortsætter under billedet...

Jesper Nielsen (forrest). Foto: Ritzau Scanpix
Jesper Nielsen (forrest). Foto: Ritzau Scanpix
 

I dag, tirsdag, blev det officielt, at forsvarskrumtappen Jesper Nielsen har forladt den svenske trup efter at have siddet ude de seneste kampe med en skade.

Den rutinerede svenske højreback Kim Andersson siger til Ekstra Bladet, at han er trist over tabet af Jesper Nielsen, men også Jim Gottfridsson.

- Det betyder selvfølgelig rigtig meget at miste Jim (Gottfridsson, red.) i angrebet og Jesper (Nielsen, red.) i vores forsvar. Jesper (Nielsen, red.) var en del af vores midterforsvar, så selvfølgelig gør det en forskel.

- Nu har vi de spillere, som vi har, og vi skal bare gøre det så godt som muligt med de spillere. Det er bedre at fokusere på dem, som kan spille end dem, som ikke kan og er til rådighed, siger Kim Andersson.

Jim Gottfridsson er stadig i den svenske trup, og de håber, at han kan komme i spil længere hen i turneringen.

Afbalanceret
Kampen mod Danmark onsdag bliver svenskernes ottende kamp på under to uger, men den fysiske tilstand i den svenske trup er god, hvis man spørger Kim Andersson.

- I har spillet mange kampe på kort tid. Er du fysisk mærket?

- Nej, slet ikke. Jeg synes, at vi har spillet meget afbalanceret. Der er ikke mange spillere på vores hold, som har spillet 60 minutter i en kamp, og vi har fået skiftet ud på alle positioner. Så jeg synes, at alle er meget friske og glade og lidt spændte på kampen. Så der er ingen spillere, der er rigtig trætte.

Boxen i Herning kommer til at koge onsdag kl. 20.30. Der skal Danmark og Sverige op imod hinanden. Her kan meget være på spil.

Hvis Norge sætter point til mod Ungarn tidligere på dagen, er Danmark og Sverige dog sikre på at gå videre.

Med en dansk sejr bliver Danmark nummer et i gruppen.

Se også: Inden braget mod Danmark: Svensk forsvarskæmpe ude

Se også: Dansk profil om uvant situation: - Selvfølgelig er det da underligt

Se også: Blodet flød i Herning: - Jeg håber da, jeg får et ar!

Se også: Nikolaj: Derfor blev Mikkel på banen

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere