VM-stjernerne har også idoler: - Han er helt fantastisk at se på

Ekstra Bladet har spurgt de danske VM-stjerner, hvem de har set op til i løbet af karrieren - og om deres største håndboldoplevelse

Det danske hold er fyldt med stjerner, men hvem er egentlig deres helte? Foto: Jens Dresling/Polfoto.
Det danske hold er fyldt med stjerner, men hvem er egentlig deres helte? Foto: Jens Dresling/Polfoto.

Se også: SLUT: Guldfesten stak af i Herning

HERNING (Ekstra Bladet): Selv store stjerner har – eller har haft – idoler, forbilleder, spillere, de har lånt af og stjålet fra. Ekstra Bladet har spurgt en række af de aktuelle danske VM-spillere, hvem de har luret på som knægte, hvalpe og som voksne.


Vi har også spurgt, hvad den største håndboldoplevelse hidtil har været. OL-guldet i Rio de Janeiro i 2016 vejer naturligvis tungt for dem, der var med til triumfen – men der er også et par overraskelser imellem…

TO SPØRGSMÅL

1: Hvilke spillere på din position har inspireret dig – aktuelt og/eller historisk

2: Hvad er den største håndboldoplevelse i dit liv hidtil?


MAGNUS LANDIN

1: Der er mange, men hvis jeg skal nævne nogen, jeg har studeret, er der vel en parade lige fra Jonas Källmann for hans forsvarsspil til Lars Christiansen og Uwe Gensheimer. Jeg er måske selv lidt i retning af Källman, altså en fløj, der kan dække back eller fremskudt, så ham har jeg tidligere kigget meget på.

2: Mit første år i Kolding, hvor jeg som 19-årig fik en ret stor rolle og var med til at vinde DM. Det var en stor oplevelse på det tidspunkt. Ud over det har jeg allerede nu været med til to slutrunder, og det er i sig selv store oplevelser – selv om det har været uden medaljer.


MADS MENSAH

1: Der er jo mange. Jeg napper i vilkårlig rækkefølge Nikola Karabatic, Mikkel og Andy Schmid. Det er sateme et tæt felt, men jeg vil nok også pege på Luka Cindric. Han er virkelig dygtig.

2: OL er nok den største oplevelse. Den er svær at toppe, selv om de to mesterskaber i klubben også var store på en anden måde. OL er kort og intenst, et mesterskab er arbejde over et helt år. Men OL er nok lige et mulehår foran.

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

HANS LINDBERG

1: Hvis det handler om nogen, der har inspireret mig, så er det klart Christian Hjermind og Søren Stryger, som var de to, der var på landsholdet lige inden, jeg kom til. Jeg nåede endda at spille lidt sammen med dem. Så er Luc Abalo jo en spiller, der i mange år har været seværdig. Han har et godt spring og et godt håndled.

2: Man tænker jo så tit i titler, men hvis jeg må bevæge mig uden for dem, vil jeg sige min første slutrunde. Den blæste mig omkuld! Det var jo i Tyskland i 2007 lige før, jeg selv kom derned at spille. Et gruppespil med en fyldt hal i Kiel – et hav af danskere – og nogle helt vanvittige kampe. Den slutrunde var helt fantastisk, selv om jeg blev syg undervejs.


HENRIK MØLLGAARD

1: Så skal jeg jo i gang med at definere, hvad det egentlig er, jeg spiller… Men som forsvarsspiller tror jeg, vi er mange, der er imponerede over den karriere, Didier Dinart havde. Hans taktiske overblik og evnen til at holde sig selv ude af problemer og næsten undgå at spille med udvisninger. Han fik dirigeret brikkerne sådan rundt, at han slap for alt for mange knubs, og fantastisk, at han gjorde det så mange steder og over så mange år.

2: Det er et virkelig godt spørgsmål… Det ved jeg sgu ikke. Jeg kunne jo sige OL-guld, men det er jo sådan én, jeg så i givet fald hiver op af navn. Jeg tror næsten, VM-finalen i Spanien… Den var på mange måder en stor oplevelse – på godt og ondt. Det var min første slutrunde, hvor det gik fantastisk godt for både mig selv og holdet, og så er jeg helt med på, at vi faldt igennem i finalen. For fuld smadder. Men det står stadig som en kæmpe stor håndboldoplevelse.


RASMUS LAUGE

1: Nikola Karabatic og Stefan Lövgren fra Sverige er blandt dem, jeg kan huske. Men jeg er nok en af de få, der virkelig har set meget lidt håndbold, indtil jeg blev professionel. Helt aktuelt er vi ude i Sander Sagosen, der spiller godt og har en stor rolle i Paris. Han er jo en af topkandidaterne på positionen som venstre back og playmaker.

2: Jeg vil sige, at mesterskabet i sommer med Flensburg var vanvittigt. Det var så fantastisk en tur hele vejen frem til de sidste to kampe, hvor vi stod selv og kunne afgøre det, og det var vildt at se, hvordan spillere, der har været i den klub så lang tid, reagerede, da de stod i så presset en situation. Vi havde spillere, der havde svært ved at kaste og gribe, der var så meget nervøsitet, folk blev bange for at vinde til sidst.


NIKLAS LANDIN

1: Thierry Omeyer har betydet utroligt meget for håndboldens historie og vundet et hav af titler, og så er der Tomas Svensson, der også har vundet en masse – og som jeg har haft en masse med at gøre her på landsholdet. Så er der Kasper Hvidt, Sterbik… Jeg synes ikke, der er én, der rager op lige nu. De fleste har deres momenter eller perioder, hvor de er bedst, men jeg kan ikke nævne én, der klart er foran de andre.

2: OL-guld!

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

RENÉ TOFT HANSEN

1: Jeg synes, at sådan en som Ludovic Fabregas har udviklet sig helt enormt. Han er altså bare 22 år og min yngste lillebrors årgang, men det er en helt forrygende udvikling, han har gennemgået de sidste par år. Han spiller på et vanvittigt højt niveau.

Jeg vil også gerne nævne Michael V. Knudsen. Han har altid været mit forbillede og store idol. Han er en kriger i kamp og til træning, det er imponerende, og han bliver bare ved og ved.

2: Jamen, det er OL-guldet. Det var specielt ikke mindst på baggrund af min skade og forløbet op til. Jeg nåede det sammen med min bror, og der er ikke noget, der kommer til at slå det. Det kan jeg sige allerede nu.


ANDERS ZACHARIASSEN

1: Ludovic Fabregas. På trods af, at han er meget ung, er han en vigtig spiller på det franske landshold. Han spiller med så stor autoritet, at han ligner en, der har spillet på det her niveau i årtier. Han udviser stor ro og er allerede en etableret spiller.

2: Det er de to titler, jeg har vundet med Flensburg. Det tyske mesterskab sidste år og den pokaltitel vi vandt tidligere. Det tyske mesterskab er noget af det sværeste at vinde. Du ved, du ikke kan tillade dig at smide point, så alle kampe er vigtige.


JANNICK GREEN

1: Der er mange. Jeg synes, Spaniens målmandspar er rigtig sjove at se på. Gonzalo Vargas er en lidt mindre målmand, som jeg synes mange godt kan lade sig inspirere af. Her kan man se, at man ikke behøver at være to meter for at stå godt på mål. Rodrigo Corrales gør teknisk set mange ting rigtigt, men han gør det på en lidt sjov måde. Han ser lidt uskolet ud, men står rigtigt godt.

2: Landsholdsmæssigt er det OL-guldet. Finalen står som noget fuldstændig unikt og vanvittigt. Jeg vil også nævne EM-slutrunden på hjemmebane i 2014. Det var min anden slutrunde, og det var en helt utrolig oplevelse.


NIKOLAJ MARKUSSEN

1: Sander Sagosen fra Norge er en fantastisk spiller. Det, han laver sammen med Mikkel Hansen i Paris, er stor kvalitet. Han er en meget komplet spiller. Han er en nydelse.  

2: Det var rigtig sjovt at være med til at vinde EM-guld i 2012. VM i 2013 var også en god oplevelse lige indtil vi skulle spille finale. Champions League-finalen med Atletico Madrid står også højt på listen, selv om vi tabte. Men bare det at være i Final 4 i Køln var en fantastisk oplevelse.

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

CASPER U. MORTENSEN

1: Min makker i Barcelona, Aitor Arino, er rigtig god til at stjæle bolde og til at ligge fremme i 5:1.  Desuden er han lynhurtig, og han har en god teknik. 

2: OL-guldet. Det var en kæmpe oplevelse. Men jeg synes også at sidste år i Hannover var god på grund af måden, vi som en forholdsvis lille klub præsterede på og drillede de store hold. Det var også en fed håndboldoplevelse.

Foto: Jens Dresling.
Foto: Jens Dresling.

NIKOLAJ JACOBSEN

1: Jeg kan fremhæve Uwe Gensheimer fra Tyskland, som er helt fantastisk at se på. På sine bedste dage er han kropumulig at styre.

2: Jeg har været privilegeret. Jeg har haft mange gode oplevelser på klubplan og vundet rigtig meget. Jeg tror, jeg nærmer mig 20 mesterskaber i Danmark og Tyskland. Jeg vil fremhæve det første tyske mesterskab med Kiel. Det var ikke så tit, en dansker kunne tage ned og vinde den hårdeste liga i verden. Det var specielt at blive mødt af 20.000 mennesker på Rådhuspladsen i Kiel.

Det første mesterskab med Rhein-Neckar vil jeg også nævne. Vi spillede foran 2500 tilskuere, og af dem stod de 2000 og græd efter kampen. Det berørte mig rigtig meget.

Se også: Farmands forrygende døgn: Fra briksen til Boxen

Se også: Saudi-chok: Flere danske spillere på vippen til at dumpe

Tobias Wagner er en stor dreng på 23 år og 125 kilo. Han er forhåbentlig udvokset efterhånden. Foto: Jens Dresling Håndbold - 14. jan. 2019 - kl. 19:06 Pas på, Danmark! Nu kommer 125 kilo alpe-ekspres

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere