Wilbek: To grunde til at jeg sagde nej tak til Tyskland

En beæret og smigret Ulrik Wilbek har kastet sig ind i lokalpolitik og kan ikke fristes af et landstrænerjob i Tyskland

De danske OL-guldvindere fejrer sejren med Re-Sepp-Ten

Det var et bestemt og pænt nej tak, DHB-vicepræsident Bob Hanning fik, da han ringede til Ulrik Wilbek med tilbuddet om jobbet som tysk landstræner.

Wilbek, der om nogen kender gamet og har erfaringen fra jobbet som landstræner, fortæller til Ekstra Bladet, at det var rart at blive ringet op og få tilbuddet, men at den ikke er meget længere for ham lige pt.

- Jeg er utrolig beæret over at få tilbuddet, og det er uden tvivl et af de mest spændende jobs, der er. Men jeg har takket nej af to grunde, siger han.

- For det første - og vigtigste - har jeg sagt ja til at stille op som borgmesterkandidat for partiet Venstre i Viborg. Og det løfte løber jeg ikke fra.

- For det andet sagde jeg allerede i 2014 farvel til trænerjobbet. Og det er definitivt, siger han.

Wilbek, der efter landstrænerjobbet for det danske herrelandshold 2005-2014 var sportschef i to år, valgte efter OL-triumfen i Rio de Janeiro at trække sig fra jobbet for at hellige sig muligheden for at gøre comeback i lokalpolitik, hvor han tidligere har siddet i kommunalbestyrelsen for Venstre i Viborg Kommune.

Mange tilbud
Men dermed ikke sagt, at det er endegyldigt farvel til håndbolden, hvis det nu glipper i Viborg.

- Jeg har fået mange tilbud fra nogle store klubber, og det er smigrende, må jeg sige. Og skulle jeg ikke blive borgmester, kan det være, at der åbner sig nye muligheder, siger han.

- Han (Wilbek, red.) er en erfaren træner, som jeg sætter stor pris på. Men han har sagt nej, siger Bob Hanning ifølge det tyske nyhedsbureau dpa torsdag.

Wilbek var en af tre kandidater, som forbundet har henvendt sig til for at spørge til, om det tyske landstrænerjob kunne være interessant.

Den post bliver ledig, når islandske Dagur Sigurdsson stopper efter VM i januar.

Ulrik Wilbek endte i overskrifterne på de danske medier, da han stoppede som sportschef. Han blev beskyldt for at have haft møder med flere spillere under OL for at høre, om daværende landstræner Gudmundur Gudmundsson skulle fyres.

Til orientering er der kommunalvalg i Danmark 21. november næste år.

Ulrik Wilbek vandt som træner for damelandsholdet VM-guld 1997, VM-sølv 1993, VM-bronze 1995, EM-guld 1994 og 1996 samt OL-guld 1996.

I rollen som landstræner for de danske herrer vandt han EM-guld 2008 og 2012. I både 2011 og 2013 blev det til VM-sølv, mens han vandt VM-bronze i 2007. Endelig blev det til EM-bronze i 2006.

Ulrik Wilbek er tilsyneladende ikke interesseret i et job som tysk landstræner. Foto: Polfoto. Håndbold Forbund afslører: Wilbek har afvist stort landstrænerjob

Her er nogle kvinder, de er glade - de har lige vundet OL-guld i håndbold, og de er blevet fejret lige siden, fortæller Lotte Grigel. Foto. AP Håndbold Se Danmark: Her forstår de at fejre et OL-guld!

Althea Reinhardt var om nogen kvinden, der sikrede U20-landsholdet guld i Rusland i sommer. Nu skal hun prøve kræfter med de voksne skytter. Foto: Lars Poulsen Håndbold Iskold 20-årig laver en ren ’Landin’

Nikolaj Jacobsen har de værktøjer der skal til for at kunne overtage det danske landshold. Foto: AP Håndbold Ny dansk landstræner: Derfor er han det rigtige valg

31 kommentarer
Vis kommentarer