Hængt ud som doper: Har intet at skjule

OL-guldvinder Casper U. Mortensen tager det med ophøjet ro, at den russiske hackergruppe Fancy Bear hænger ham ud som atlet med dopinglicens

Casper U. Mortensen  jubler efter en scoring i semifinalen mod Polen ved OL i Rio 2016. Foto: Polfoto.
Casper U. Mortensen jubler efter en scoring i semifinalen mod Polen ved OL i Rio 2016. Foto: Polfoto.
Følg Sport

Siden han var et år gammel har håndboldspilleren og OL-guldvinderen Casper U. Mortensen lidt af astma, så den nu 26-årige kan blot trække på skuldrene, når den russiske hackergruppe Fancy Bear hænger ham ud som en atlet med licens til at dope sig.

Det skete mandag eftermiddag, da Mortensen var i den fjerde gruppe af atleter, hvis helbredsoplysninger Fancy Bear har hacket i det internationale antidopingagentur WADA's omfattende ADAMS-database.

Mortensen bruger stoffet terbutalin mod sin livslange astmalidelse, og det gør han med tilladelse fra antidopingmyndighederne. Han er altså pr. definition ikke dopet, men er en atlet i medicinsk behandling for en lidelse, som begrænser hans udfoldelsesmuligheder.

Stoffet er præstationsfremmende, men han har kun tilladelse til at bruge det i et omfang, der sætter ham i stand til at yde sit optimale.

- Det er ingen hemmelighed, at jeg har astma, siger Casper U. Mortensen til DR.

- Mit certifikat er udfyldt korrekt, og der er ingenting at skjule. Hvis de russiske hackere tror, at de 'afslører' noget om mig, så må jeg skuffe dem, siger han.

Mortensen og cykelrytteren Niklas Larsen, som ved OL i Rio vandt bronze med 4000 meter-holdet, er de seneste danske atleter, som Fancy Bear har kigget i kortene. Tidligere er svømmerne Pernille Blumes og Jeanette Ottesens personlige oplysninger fra ADAMS-databasen blevet suget ud og offentliggjort.

De to svømmere har ligeledes benyttet sig af terbutalin mod astma. Eliteidrætsudøvere pådrager sig ofte såkaldt anstrengelsesastma, og professor Vibeke Backer, som leder Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital, havde samtlige danske OL-atleter til kontrol inden afrejsen til Rio.

- Af dem havde 40 procent astma, sagde hun til Ekstra Bladet i sidste uge og forklarede, at lidelsen især rammer elitesportsudøvere i udholdenhedssportsgrene som svøming, roning, hurtigløb på skøjter, cykling, langrend og mellemdistanceløb.

Dansk professor: Så effektiv er Blumes medicin

Landstræner: Hacker-oplysninger er ligegyldige

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.