Annonce:
Annonce:

Hele Danmarks Kevin: Det giver et boost at nogen hepper på mig

- Om jeg får et klap på skulderen fra Johnny nede fra kroen eller kronprinsen, gør mig lige så glad, siger den danske Formel 1-stjerne, som holder fast i ambitionen om verdensmesterskabet, og hvem han var, før han blev hele Danmarks Kevin

Opbakningen har naturligvis været størst i Europa, men overalt hvor Kevin Magnussen kører Formel 1 spotter han danske flag og fans. (Foto: Jan Sommer)
Opbakningen har naturligvis været størst i Europa, men overalt hvor Kevin Magnussen kører Formel 1 spotter han danske flag og fans. (Foto: Jan Sommer)
Annonce:

For en stund siden besøgte selveste BBC Kevin Magnussen i Roskilde. Kronprins Frederik og finansminister Bjarne Corydon var blandt de prominente danskere, som sagde rosende ord om deres landsmand.

Kevin Magnussen er eksploderet i danskernes bevidsthed, siden han med sin podieplads i sæsonens første løb med en Formel 1-racers tophastighed blev en kæmpestjerne, alle er på fornavn med.

Portrættet på britisk tv efterlod et indtryk af en ung ambitiøs mand med værdierne i orden. I Storbritannien, hvor McLaren-holdkammeraten Jenson Button er yderst vellidt, hentede det danske stortalent point.

Annonce:

McLaren har ikke satset på en ny James Hunt med hang til hurtig livsstil uden for Formel 1-banerne. De er i gang med at oplære en hurtig ung mand med udanske ambitioner om at blive verdensmester i Formel 1. Og som uden for den voldsomme medieeksponering gør alt for at holde fast i at være den samme Kevin fra Roskilde, som han altid har været.

Overfaldet af børnehave
Modtagelsen i Danmark har budt på både idoldyrkelse og skuffelse over, at drømmestarten i Melbourne ikke bare blev ved. Opmærksomheden er ikke noget, han søger, men noget han tager med uden at kny, så længe han er i sit drømmejob.

- Jeg vidste godt, det ville få en indflydelse, for jeg havde set det, da min far kørte Formel 1, men det er specielt at opleve på sin egen krop. Det er anderledes end før i tiden og fantastisk at blive overfaldet af en hel børnehave, der kommer forbi. Det, synes jeg, er rigtig rart, griner Kevin Magnussen.

Det er ikke løgn, når jeg siger, at jeg får øje på flagene under løbet

Annonce:

- Der har været sindssyg god støtte ude til ræsene, hvor jeg har set danske flag ude i siderne. Til nogle løb har det været danske flag, der har været flest af, og jeg er ikke en gang topkører endnu. Det bliver jeg en dag, og så må det blive rigtig vildt.

Høje forventninger
Før sæsonens tre afgørende løb køres hen over den næste måned, er Kevin Magnussen på visit i Danmark. Denne dag for at pleje McLarens storsponsor Johnnie Walker og støtte op om deres kampagne mod spirituskørsel.

Her er gæsterne udvalgte, mens det i weekenden er mere folkeligt, når Kevin Magnussen sammen med blandt andre sin far på hjemmebanen bakker op om Racing Festival i Roskilde.

Smilet bliver bredt, da Kevin Magnussen skal lufte inviterede i en McLaren 650s. Selv om det er taxakørsel for en Formel 1-kører, er det noget sjovere end interview-forpligtelser. (Foto: Jan Sommer)
Smilet bliver bredt, da Kevin Magnussen skal lufte inviterede i en McLaren 650s. Selv om det er taxakørsel for en Formel 1-kører, er det noget sjovere end interview-forpligtelser. (Foto: Jan Sommer)
 

Herefter venter afgørelsen på både sæsonen og fremtiden hos McLaren. Han glæder sig over ethvert klap på skulderen og trækker kun på den over de danskere, som ikke mener, han har udnyttet sin chance.

Nogle vil sige, jeg er den nye Michael Schumacher. Nogle vil sige, at jeg er færdig efter i år

Annonce:

- Der er høje forventninger, fordi jeg er god til at melde ud, hvad min ambition er. Så jeg er selv skyld i, at folk forventer det samme. Det har jeg ikke noget imod. Jeg vil være verdensmester i Formel 1; det er mit mål, og jeg tror, jeg kan blive det. Der er ikke noget at sige til, at danskerne forventer en masse af mig.

- Nogle vil sige, at jeg har gjort det fantastisk. Nogle vil sige, jeg er den nye Michael Schumacher. Nogle vil sige, at jeg er færdig efter i år. Så det afhænger af, hvem du spørger. Men generelt har der været rigtig god stemning om det hele.

- For mit vedkommende håber jeg bare, at folk følger med. Støtten specielt til de europæiske løb som Spa, Hockenheim og Ungarn har været fantastisk og gør en forskel. Det er ikke løgn, når jeg siger, at jeg får øje på flagene under løbet. Jeg føler mig støttet, og at nogen hepper på mig giver et boost.

Kevin Magnussen er overvældet over den støtte, han har fået til grandprix over hele verden. Her under Spaniens Grand Prix. (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen er overvældet over den støtte, han har fået til grandprix over hele verden. Her under Spaniens Grand Prix. (Foto: Jan Sommer)
 

Største forskel på at være stortalent i Formel Renault 3.5 og Formel 1-stjerne er, at tiden i Danmark er knap. For de nærmeste har det også være en omvæltning.

Annonce:

- Det er også anderledes for dem. At storebroderen, sønnen og kammeraten bliver genkendt rundt omkring, så vi kan ikke bare hoppe nøgne i havnen, hvis det er det, vi har lyst til. At vi skal tage lidt hensyn. Men jeg gør stadig de ting, som, jeg synes, er sjove, så der er ikke så meget, som har ændret sig der.

- Jeg er blevet meget mere travl og har ikke tid til at være så meget i Danmark længere og bor her ikke. Det er nok den største ting. Men det er sindssygt fedt, det jeg får lov til at gøre, så jeg tænker ikke så meget på de dårlige ting. Det at få lov til at konkurrere for et af de mest succesrige teams i historien gør, at jeg kan leve med det meste.

- Hvad er så de dårlige ting?

- De negative ting er at sidde alt for lang tid i en flyver for mange gange på et år. Og selvfølgelig at være væk fra kammerater og familie. Men jeg ved også, at det ikke er hele mit liv, jeg skal det her. Det er måske ti år, hvis jeg er heldig, og så kan jeg komme tilbage og bruge alt den tid, jeg vil, med min familie og venner.

- Hvad har overrasket dig positivt ved Formel 1-verdenen?

Annonce:

- Det er sindssygt fedt at få lov til at køre Formel 1 og være en del af showet. At være kommet dertil. Jeg har altid drømt om at køre Formel 1, men også drømt om at køre for McLaren. Nu kører jeg Formel 1 for McLaren. Jeg har opnået, hvad jeg har drømt om, siden jeg var seks år. At opnå det ... Følelsen er bedre, end jeg havde regnet med. Men den bliver også overskygget af, at jeg er ikke er blevet verdensmester endnu. Så længe jeg ikke er det, kan jeg ikke nyde det fuldt ud.

Under Belgiens Grand Prix aflagde Kevin Magnussen besøg i den store danskerlejr. (Foto: Jan Sommer)
Under Belgiens Grand Prix aflagde Kevin Magnussen besøg i den store danskerlejr. (Foto: Jan Sommer)
 

Som del af motorsportens elite færdes Kevin Magnussen på sit job blandt nogle af verdens mest berømte mennesker. Besøg af eksempelvis Michael Laudrup i Malaysia og kronprins Frederik på Monza bliver taget med ophøjet ro.

- Jeg synes bare, det fedt og rart at få den støtte. Om jeg får et klap på skulderen fra Johnny nede fra kroen eller kronprinsen, gør mig lige så glad. Sådan har jeg det. Jeg er stille og rolig, siger Kevin Magnussen.

Michael Laudrup er en af de danske kendisser, der har besøgt Danmarks Formel 1-stjerne. (Foto: Jan Sommer)
Michael Laudrup er en af de danske kendisser, der har besøgt Danmarks Formel 1-stjerne. (Foto: Jan Sommer)
 

- Din holdkammerat har Jessica (Michibata, argentinsk-japansk model), Lewis har en Pussycat Doll. Hvornår ser man dig med en langbenet sag i paddock?

- Det ved jeg sgu ikke. Jeg har ikke planlagt noget. Det må vi tage, som det kommer, griner den nyligt fyldte 22-årige racerkører lettere forlegent.

Det liv, jeg levede inden Formel 1, er det liv, jeg ønsker at leve resten af mit liv

Annonce:

Formel 1-livsstilen med røde løbere, champagne og pitbabes har han ikke omfavnet.

- Hvis du vil have den livsstil, så har du muligheden for det. Er du ikke interesseret, så behøver man det ikke.

- Har du udnyttet nogle af de muligheder, der følger med?

- Jeg bor i Woking, et lille sted uden for London, som er tæt på McLaren. Jeg har altid mulighed for at rejse hjem - og Danmark vil altid være hjem. Det er det, jeg sætter pris på. Jeg sætter pris på det liv, jeg havde før Formel 1, selv om jeg synes, det er et fedt job, jeg har fået. Fantastisk at få muligheden for at udleve min drøm. Men det liv, jeg levede inden Formel 1, er det liv, jeg ønsker at leve resten af mit liv, siger Kevin Magnussen.

Formel 1-puslespillet: Sådan er status for Kevin

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Danmark skal ikke lade sig intimidere
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: