Hemmelig rapport afslører voldsomt misbrug

Sædet brænder for alvor under flere fodboldpræsidenter. Ekstra Bladet har fået adgang til hemmelig revisionsrapport om voldsomt misbrug af fodboldens penge i Afrika

CAF-præsident Ahmad Ahmad til venstre underskrev i onsdags en aftale om politisk immunitet med den egyptiske sportsminister, Ahsraff Sobhy, mens premierminister Mustapha Madbouly stod ret. Foto: Privat
CAF-præsident Ahmad Ahmad til venstre underskrev i onsdags en aftale om politisk immunitet med den egyptiske sportsminister, Ahsraff Sobhy, mens premierminister Mustapha Madbouly stod ret. Foto: Privat

MIDT I den største skandale i afrikansk fodbolds historie har Ahmad Ahmad, præsident for Det Afrikanske Fodboldforbund, CAF, dog begået lidt af en genistreg.

I en tid hvor hele hans organisation er ved at blive sønderflænset af svindel og korruptionssager, og hvor han selv er under kraftig beskydning fra snart alle sider, har han formået at indgå en aftale med den egyptiske regering, der sikrer CAF diplomatisk status og dermed politisk immunitet i ti år.

CAF HAR hovedkvarter i Cairo, og immuniteten gælder for organisationen som helhed, men når det kommer til personer, er kun Ahmad og hans tre vicepræsidenter, Constant Omari, Fauzi Lekja og Dany Jordaan, dækket. Og kun mens de opholder sig i Egypten.

Spørgsmålet er så, om Ahmad overhovedet har lyst til at forlade Egypten. I Frankrig er en særlig svindelenhed hos politiet i gang med en efterforskning af hans forbindelser til det franske selskab, Tactical Steel, som har solgt sportsudstyr for millioner af kroner til CAF. Ahmad har været særdeles involveret i handlerne, og et uafhængigt revisionsselskab vil ikke udelukke, at der kan være tale om returkommission.

Artiklen fortsætter under billedet...

 

DET ER revisorer fra PwC, som fra september til slutningen af december sidste år gennemgik økonomien og pengestrømmene hos CAF. Blandt andet har de undersøgt, hvordan de mange millioner kroner, som FIFA sender til CAF hvert år i det såkaldte Forward-projekt er brugt. Og til hvad. 

Den hemmelige revisionsrapport er på 55 sider. Ekstra Bladet har haft lejlighed til at læse den, og den rejser unægteligt en række spørgsmål. Vi nævner i flæng:

* Hvorfor er Ahmad Ahmad ikke for længst smidt på porten?

*  Hvorfor har FIFA ikke for længst grebet ind?

* Er årsagen, at FIFA’s præsident Gianni Infantino selv har været alt for tæt på Ahmad Ahmad?

* Fra august sidste år til 1. februar i år sendte Infantino sin nærmeste medarbejder, generalsekretær Fatma Samoura, til CAF’s hovedkvarter i Cairo for at rydde op i butikken. Men hvorfor siger FIFA, at missionen er fuldført, når rapporten fra PwC siger det stik modsatte?

* Og hvorfor overhovedet denne PwC-rapport, når FIFA allerede i 2017 var klar over, at Forward-pengene blev misbrugt mange steder i Afrika? Det afslørede en række europæiske medier i 2018 i serien Football Leaks. Her viste interne dokumenter fra FIFA, at Infantino selv kaldte Forward – hans eget prestigeprojekt – for en fiasko. Det blev understøttet af hans tidligere specialrådgiver, nordmanden Kjetil Siem, som i interne notater i 2018 skrev, at det kan ende med, at både Forward-programmet og FIFA taber renomme.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kjetil Siem advarede om, at FIFA kunne lide skade. Han fik ret. oto: Sjur Stølen / Digitalsport/ Ritzau Scanpix
Kjetil Siem advarede om, at FIFA kunne lide skade. Han fik ret. oto: Sjur Stølen / Digitalsport/ Ritzau Scanpix
 

MAN KAN roligt sige, at Kjetil Siem fik ret. Og man kan med rette undre sig over, hvorfor FIFA så længe har siddet på oplysninger om svindel med Forward-pengene uden at reagere. Og hvorfor leger de igen østers i forbindelse med PwC-rapporten, som blev afleveret til CAF og FIFA 2. december og straks stemplet hemmelig.

Sædet brænder under Ahmad Ahmad, men det kan det også hurtigt gøre under Gianni Infantino, hvis ikke FIFA snart går i gang med en oprydning efter det omfattende misbrug af fodboldens penge. Lad os tage et par eksempler fra Afrika.

RAPPORTEN FRA PwC dækker årene fra 2015 til 2019. I det tidsrum har FIFA sendt mange hundrede millioner Forward-kroner til CAF til udviklingen af fodbolden. I rapporten noterer PwC, at 160 millioner kroner er havnet de forkerte steder.

Artiklen fortsætter under billedet...

CAF har blandt andet brugt 700.000 kroner af fodboldens penge på en pilgrimstur til Mekka. Forrest til venstre holder Ahmad Ahmad masken, mens Hany Abu Rida fra Egypten i midten griner smørret. Det er ikke noget som en gratis rejse. Med på billedet er også generalsekretæren i CAF, Mouad Hajji. Foto: Privat.
CAF har blandt andet brugt 700.000 kroner af fodboldens penge på en pilgrimstur til Mekka. Forrest til venstre holder Ahmad Ahmad masken, mens Hany Abu Rida fra Egypten i midten griner smørret. Det er ikke noget som en gratis rejse. Med på billedet er også generalsekretæren i CAF, Mouad Hajji. Foto: Privat.
 

Revisorerne har ikke kunnet finde bilag eller dokumentation for ufatteligt mange udbetalinger. Rigtig mange penge er blevet udbetalt som forskud, uden at der efterfølgende er leveret beviser for pengenes anvendelse.

I marts 2018 sendte CAF via en bankoverførsel 3.5 millioner kroner til Burundi, hvor der skulle organiseres en U17-kamp. Der findes ingen dokumentation for arrangementet.

* I november 2017 sendte CAF via en bankoverførsel 2,8 millioner kroner til det sydlige Afrika til en U20-kamp. Der findes ingen dokumentation for arrangementet.

* I april 2018 sendte CAF via en bankoverførsel 2,7 millioner kroner til Liberias Fodboldforbund til en U20-kamp. Der findes ingen dokumentation.

OG SÅDAN kunne vi blive ved. Rapporten fra PwC er fuld af lignende eksempler. I øvrigt kan man undre sig over, at en ungdomskamp kan koste flere millioner kroner at arrangere.

I en udtalelse fra CAF’s eksekutivkomite, som i går var samlet i Doha i Qatar, hedder det, at Forward-pengene er strengt reguleret efter regler, som FIFA har udstukket. 

Med andre ord sender CAF Sorteper tilbage til FIFA, som stadig holder sig forbavsende tavs. Men sådan kan det ikke fortsætte, hvis Infantino gerne vil fortsætte i sit job.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Det flyder med kontanter

CAF har ikke kun skudt mange millioner afsted via bankoverførsler til kampe og arrangementer, som der ikke findes dokumentation for. Forbundet har også udbetalt millioner af kroner i kontanter.

Revisorerne fra PwC kunne ikke skabe et totalt overblik over, hvordan kontanterne sprøjtede ud af CAF’s kasse. Der var ingen systemer, og meget lidt kontrol. Og da slet ingen forklaring på, hvorfor pengene blev udbetalt kontant.

For eksempel fik CAF-præsident Ahmad Ahmad 25. juni 2018 udbetalt 340.000 kroner kontant. Samme dag fik hans rådgiver stukket 250.000 kroner i hånden. Uden nogen form for dokumentation.

Artiklen fortsætter under billedet...

Ahmad Admad fik en solid skilling i kontanter. Foto: Lars Poulsen
Ahmad Admad fik en solid skilling i kontanter. Foto: Lars Poulsen
 

Ved flere tilfælde har medlemmer af CAF’s eksekutivkomite fået udbetalt 170.000 kroner i kontanter.

En helt særlig udbetaling fandt sted ved CAF-kongressen i Etiopien i 2017, hvor Ahmad Ahmad i øvrigt blev valgt som præsident.

Her blev ansatte fra CAF-hovedkvarteret i Cairo sat til at smugle i alt 1,5 millioner kroner i kontanter fra Egypten til Etiopiens hovedstad, Addis Ababa.

For at omgå de egyptiske regler for udførelse af valuta blev pengene fordelt i bundter med hver 10.000 dollar, som medarbejderne skulle sørge for at bringe over grænserne.

I Addis Ababa blev pengene delt ud til medlemmer af eksekutivkomiteen, til deres koner, til delegerede og til udvalgte gæster. Der var mange brune kuverter i omløb.

CAF leverede ingen form for dokumentation for udbetalingerne, skriver revisorerne fra PwC i deres rapport.

I øvrigt fik revisorerne ikke alle de oplysninger, de bad om fra CAF. Således fik de ikke adgang til CAF’s oversigt over rejseudgifter og udbetalinger af bonusser og engangsbeløb. Her var der ingen hjælp at hente hos ledelsen hos CAF. 

Ahmad Ahmad og Infantino mens alt var godt imellem dem. Nu presses Infantino af Ahmads skandaler. Foto: Lars Poulsen Jan Jensen FIFA-boss presses af afrikansk skandale

Klædt på til bøn. Forrest til venstre holder Ahmad Ahmad masken, mens Hany Abu Rida i midten griner smørret. Det er ikke noget som en gratis rejse. Med på billedet er også generalsekretæren i CAF, Mouad Hajji. Foto: Privat. Sport Skulle udvikle fodbolden: Brugte 700.000 på pilgrimsrejse

Så gode venner var Infantino og Ahmad sidste sommer i Paris. Nu er forholdet iskoldt. Foto: Lars Poulsen Jan Jensen Kaos i Afrika: 'En dårlig vittighed'

36 kommentarer
Vis kommentarer