Hemmeligheden bag den spanske succes: Derfor er de så overlegne
Spanien, der nærmest har patent på de europæiske klubfinaler, er det land i Europa med de bedst uddannede trænere på alle niveauer
Sevilla hentede deres tredje Europa League-titel i træk efter sejren over Liverpool. (Foto: AP)
I England har de penge, men i Spanien har de noget, der er mere værd. De har veluddannede trænere.
Lad os starte med to tal. 1395 og 15.423. De to tal stammer fra 2014, da UEFA lavede sin seneste sammentælling af, hvor mange trænere med de højeste uddannelser de enkelte lande har.