Her er de bedste af de dårligste dopingundskyldninger

Visse atleter går til yderligheder for at vinde, og de strækker sig tilsvarende langt, når de skal bortforklare positive dopingprøver

Historiens måske mest underholdende doping-bortforklaring leverede amerikaneren Tyler Hamilton i 2004, da han mente at vide, at celler fra en ufødt tvilling fandtes i hans organisme, og at det var forklaringen på, at han var testet positiv for bloddoping. Foto: AP.
Historiens måske mest underholdende doping-bortforklaring leverede amerikaneren Tyler Hamilton i 2004, da han mente at vide, at celler fra en ufødt tvilling fandtes i hans organisme, og at det var forklaringen på, at han var testet positiv for bloddoping. Foto: AP.

Efter afsløringen af, at to spillere på det russiske kvindelandshold i ishockey har afleveret dopingprøver, som indeholder mandligt dna, forsøger den russiske vicepremierminister Vitalij Mutko sig med en forklaring om, at de to kvinder har dyrket sex - med mænd, forstås - forud for dopingkontrollen.

Det skulle, hævder Mutko, have betydet, at mandlige hormoner på en eller anden måde har lagret sig i kvinderne og siden er dukket op i deres dopingprøver. Forklaringen afvises i den svenske avis Expressen pure af den svenske antidopingekspert Arne Ljungqvist, som slår en latter op, da avisen præsenterer ham for Mutkos teori.

Her følger en stribe andre interessante bortforklaringer:

1. Ufødt tvilling
Alle tiders dårligste undskyldning for en positiv dopingprøve leverede amerikaneren Tyler Hamilton, da han i 2004 blev knaldet for såkaldt homolog bloddoping.

Blodceller fra en fremmed person blev fundet i hans organisme, hvilket var et klokkeklart bevis på, at han havde bloddopet sig. Hamilton forsvarede sig med, at blodcellerne måtte stamme fra en ufødt tvilling - altså et foster, der aldrig blev færdigudviklet i hans mors skød, men som efterlod dna i Hamiltons organisme.

Straf: To års karantæne og siden livsvarigt, da han atter blev testet positiv.

2. Blodfattig hund

Frank Vandenbroucke ved en pressekonference i 1999, før hans liv kørte af sporet. Foto: AP.
Frank Vandenbroucke ved en pressekonference i 1999, før hans liv kørte af sporet. Foto: AP.

Det belgiske vidunderbarn Frank Vandenbroucke fik i 2002 sit hjem ransaget af politiet, som fandt epo, morfin og clenbuterol. Vandenbroucke hævdede, at epoen var medicin til hans hund, der led af blodmangel. To år efter tilstod han uden bortforklaring, at han var dopet.

Vandenbrouckes liv var kaotisk og tragisk. Han blev afhængig af narkotika og mistede alt, før han under fortsat mystiske omstændigheder døde i Senegal i 2009.

Straf: Seks måneders karantæne og en bøde.

3. Tungen på vægtskålen
Den spanske kapgænger Daniel Plaza, som vandt OL-guld i Barcelona i 1992, blev fire år senere testet positiv for for nandrolon, som er muskelopbyggende og gennem historien et hyppigt anvendt dopingmiddel.

Det forekommer også naturligt i organismen, og netop derfor var han så uheldig at overskride den tilladte grænse, forklarede Plaza. Han hævdede, at langstrakt oralsex med hans gravide hustru måtte være årsag til den positive prøve.

Straf: To års karantæne. Siden frifundet.

4. Bolsjer fra Peru
Italieneren Gilberto Simoni blev i 2002 fundet positiv for kokain, hvilket han havde tre forklaringer på: Først var det hans tandlæge, der havde behandlet ham med et kokainholdigt præparat.

Dernæst fik hans tante skylden, idet hun havde serveret kokainholdig te. Og endelig landede han på en forklaring om, at han havde spist kokainholdige bolsjer, som samme tante havde taget med hjem fra Peru.

Straf: Frikendt af de italienske antidopingmyndigheder.

5. Kager med birkes
Alexi Grewal, der i 1984 vandt OL-guld i landevejsløb, blev i 1992 testet positiv for opium. Han forklarede, at han kort før Tour of West Virginia havde guffet bagværk med rigeligt med birkes i sig, og at opium-sporene måtte stamme derfra.

Siden krøb han til korset og erkendte adskillige tilfælde af doping både som amatør og professionel.

Straf: Tre måneders karantæne og en bøde på 500 dollar.

6. Smag for kalvekød

Petr Korda fotograferet under Australian Open i 1998. Foto: AP.
Petr Korda fotograferet under Australian Open i 1998. Foto: AP.
 

Ved Wimbledon-turneringen i 1998 blev den tjekkiske tennisspiller Petr Korda knaldet for nandrolon, men han bedyrede sin uskyld og hævdede, at hans smag for kalvekød havde kostet ham dyrt. Sine steder bliver kalve pumpet op med nandrolon, og Korda skulle altså have fået det forbudte stof ind i sin organisme ved at spise kalvekød.

Eksperter fastslog dog ifølge avisen The Telegraph, at Korda skulle have spist 40 dyr om dagen gennem et stykke tid, hvis det skulle forklare den positive prøve.

Straf: Et års karantæne.

7. Whisky-sjusser
Floyd Landis gik ned med flaget på 16. etape af Tour de France 2006, men vendte stærkt tilbage dagen efter og smadrede alt og alle. Testede siden positiv for testosteron og forklarede, at det skyldtes, at han efter 16. etape havde druknet sine sorger i øl og whisky.

Han forsvarede sig indædt og modtog store summer fra trofaste fans, da han samlede ind til sit forsvar. Skrev også en bog i sin kamp for oprejsning, men siden tilstod han alt og rev Lance Armstrong med sig i faldet.

Straf: To års karantæne og fratagelse af Toursejren 2006.

8. Dopet svigermor
Litaueren Raimondas Rumsas var den store åbenbaring i Tour de France 2002, hvor han blev nummer tre samlet. Samme dag stoppede franske toldere hans kone, der kørte i en bil, der var proppet med epo, testosteron, væksthormon og kortison.

Rumsas forklarede, at det var medicin til hans svigermor i Litauen, men året efter testede han positiv for epo – og beskyldte så sit hold, Lampre, for at have dopet hamTestet positiv for epo i 2003.

Straf: Idømt fire måneders betinget fængsel for at indføre ulovlig stoffer til Frankrig. Konen fik en tilsvarende straf.

9. En tår kaffe

Gianni Bugno, da han kørte for det mægtige Mapei-hold i slutningen af 1990'erne. I dag er han helikopterpilot under Giro d'Italia og er præsident for ryttersammenslutningen CPA. Foto: AP.
Gianni Bugno, da han kørte for det mægtige Mapei-hold i slutningen af 1990'erne. I dag er han helikopterpilot under Giro d'Italia og er præsident for ryttersammenslutningen CPA. Foto: AP.
 

Den dobbelte verdensmester Gianni Bugno blev i 1994 fundet positiv for koffein efter det italienske endagsløb Coppa Agostoni. Bugnos forklaring gik på, at han havde drukket en kop kaffe før løbet.

Hans urinprøve afslørede dog et koffeinniveau 30 gange over det tilladte. Én kop kaffe var ikke nok til at nå det niveau.

Straf: To års karantæne.

10. Stegte duer
Hollænderen Adrie van der Poel blev i 1983 testet positiv for stryknin, som i små doser virker opkvikkende.

Han forklarede, at hans svigerfar opdrættede brevduer og en dag havde tilberedt en af duerne til aftensmad. Duen var åbenbart dopet med stryknin, hævdede van der Poel, hvis svigerfar i øvrigt er den franske legende Raymond Poulidor.

Straf: Advarsel. Fik tre måneders karantæne året efter, da han blev taget for efedrin.

11. Hævngerrig massør
Den amerikanske sprinter Justin Gatlin testede i 2006 positiv for testosteron, men hans forsvar fremhævede, at en massør ved navn Christopher Whetstine af ond vilje havde masseret testosteron-creme ind i Gatlins balder og ben uden løberens vidende.

Whetsine skulle have saboteret Gatlins karriere, idet han var vred over at være blevet fyret. Massøren nægtede alt.

Straf: Otte års karantæne, som siden blev reduceret til fire år.

12. Ægteskabelig pligt
Belgieren Björn Leukemans testedes i 2007 positiv for testosteron i en dopingkontrol uden for konkurrence. Hævdede først, at han naturligt har et højt niveau af det mandlige kønshormon, og siden, at han var i gang med at tilfredsstille sin kone, da dopingkontrollen bankede på. Hans seksuelle ophidselse skulle være skyld i den ekstra testosteron.

Han kunne dog ikke forklare, hvorfor hans organisme rummede kunstig testosteron, men han fremførte  så den påstand, at det stammede fra et kosttilskud, som hans holdlæge havde forsynet ham med.

Straf: To års karantæne, som siden blev sat ned til seks måneder. Til sidst frifundet.

13. Kun opbevaring

Dario Frigo fotograferet under Giro d'Italia 2001. Foto: Thomas Wilmann.
Dario Frigo fotograferet under Giro d'Italia 2001. Foto: Thomas Wilmann.

Italieneren Dario Frigo blev fyret fra Fassa Bortolo-holdet i 2005, da politiet under Tour de France fandt ulovlige stoffer i hans kones besiddelse. Frigo nægtede at have brugt stofferne. Han havde dem kun for en sikkerheds skyld, og efter løbet havde han tænkt sig at smide dem væk, forsikrede han.

Blandt de produkter, han angiveligt altid bragte med sig uden at bruge dem, var HemAssist, som er syntetisk blodtilskud.

Straf: Tre måneders betinget fængsel.

14. Sagen er bøf
Alberto Contador forsøgte sig i 2010 med en forklaring om, at han havde spist en bøf fremstillet af en spansk ko på stoffer. Den gik ikke, da det anses for ganske usandsynligt, at en europæisk ko kan have spor af clenbuterol i sig.

Sagen gjorde Contador ganske upopulær blandt nordspanske slagtere, som pludselig kunne mistænkes for at sælge kød med medicinrester.

Straf: To års karantæne.

15. Op at stå, dreng
Italieneren Mauro Santambrogio dumpede en dopingprøve i 2013, da der blev fundet epo i hans organisme. Han blev idømt karantæne, hvorunder han atter blev testet positiv.

Denne gang for testosteron, men han bestred konklusionen og hævdede, at hans samvittighed var ren. Han havde udelukkende det kunstige testosteron i kroppen, hævdede han, fordi han var i behandling for impotens og ringe sædkvalitet.

Straf: Tre års karantæne.

Bernard Hinault og Adri Van Der Poel i tæt kamp om sejren. (Foto: Polfoto) Sport og Spil Uheldig Tour-helt: Spiste duetærte og blev fældet i dopingkontrol

Raymond Poulidor vandt flere hjerter end sejre og blev en fransk folkehelt, selv om han aldrig stod øverst på Tour-podiet. (Foto: Roger-Viollet/Polfoto) Sport og Spil Den evige toer: Bonderøv blev fransk nationalhelt

8 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere