Annonce:
Annonce:

Her er manden bag fup-artikler

Ekstra Bladet opsøgte Martin Van Zaanen for at finde ud af, hvordan det gik til, at hans firma Hakkie-Tikkie Media kunne sælge store interview forfattet af ikke-eksisterende journalister

Her kan du se et uddrag af interviewet med Martin Van Zaanen. (Video: Ernst van Norde)
Annonce:

Se interview med Martin Van Zaanen i klippet herover artiklen

HAAG (Ekstra Bladet): Man bliver ikke rig af at sælge interviews med store fodboldstjerner som Lionel Messi, Luis Suarez og Didier Drogba.

Det vidner lejligheden i bydelen Scheveningen, hvor Hakkie-Tikkie Media engang havde til huse, om. Den er i en sølle forfatning. Sparsomt møbleret. En guirlande af trekantede plasticflag i stærke farver pryder væggen i dagligstuen. Slidte gulve.

En flænget sofa foran et bord og fjernsynet, som spytter nyheder ud. Ellers kun nøgne vægge og et par bogreoler. Lejlighedens eneste beboer er journalisten Martin Van Zaanen, som var indehaver af Hakkie-Tikkie Media.

Bureauet lukkede i 2011, men inden da nåede Van Zaanen efter eget udsagn at sælge omkring 100 interviews til medier over hele verden. Også til Ekstra Bladet.

Annonce:

I dag ved vi, at nogle af de journalister, der ifølge Hakkie-Tikkie Media havde skrevet interviewene, er opdigtede personer. To af disse falske identiteter er opfundet af journalisten Michael Qureshi, som har arbejdet for blandt andet BT og Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet trækker yderligere to artikler

14 artikler, som Ekstra Bladet frem til oktober 2011 købte af Hakkie-Tikkie Media, er forfattet af personer, hvis eksistens ikke kan bekræftes. Vi er rejst til Haag i Holland for at få Van Zaanens forklaring på, at ikke-eksisterende personer har skrevet interview med store sportsstjerner.

- Jeg kendte de fleste af de journalister, som sendte mig artikler. Det er et spørgsmål om tillid mellem mig og journalisten, som sælger mig artiklen, siger Martin Van Zaanen.

- Hvordan opbyggede du et tillidsforhold til Francesco Pierini (som er en opdigtet person, red.)?

- Ja, det må jeg undersøge i den kommende tid. Jeg fik nogle gange artikler via mellemmænd. Det kan være det, der er sket, siger Martin Van Zaanen.

- Hvad med Oscar Rodriguez (opdigtet person, red.). Hvordan kommunikerede du med ham?

Annonce:

- Det gjorde jeg ikke. Jeg har ikke talt med Oscar, for jeg forstår nu, at han ikke er en rigtig person. Jeg mener dog, at der er tale om rigtige interview, men at der bare er tale om et forkert navn, siger Martin Van Zaanen.

Ekstra Bladet fuppet af hollandsk firma

Han husker ikke, hvem han var i kontakt med, da han købte interviewene, som ’Francesco Pierini’ og ’Oscar Rodriguez’ har skrevet. Snarest vil han gå i gang med at finde ud af det, og Ekstra Bladet lover at vente.

15-20 leverandører havde han dengang. Det var journalister, som fik cirka 1500 kroner for et interview. Van Zaanen solgte det videre for cirka 1900 kroner til medier i en stribe lande. Hans skabte altså sin fortjeneste ved at sælge det samme interview flere gange.

Torsdag går Martin Van Zaanen i gang med at finde ud af, hvem det var, han handlede med, da han drev Hakkie-Tikkie Media. Ekstra Bladet kigger ham over skulderen og har aftalt endnu et møde med ham torsdag.

Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør, Poul Madsen, og Ekstra Bladets sportsredaktør, Allan Olsen, holdt onsdag formiddag pressemøde om sagen. Se det her

Her er artiklerne fra Hakkie-Tikkie Media

Følgende 16 artikler fra det hollandske sportsbureau Hakkie-Tikkie, trækker Ekstra Bladet nu. I parentes det forfatternavn, der ikke har kunnet verificeres. En enkelt har været mulig at opspore, men denne journalist (Ian Ladyman) benægter ethvert kendskab til materialet.

9. juni 2010 VM’s 50 største spillere (Patrick Wong)
9. juni 2010 Interview med Pelé (Sven Vermeerrsch)
23. august 2010 Mourinho-Interview (José Alvalade Rodriguez)
25. september 2010: Yaya Touré-interview (Ian Ladyman)
29. november 2010 Iniesta-Interview (Oscar Rodriguez)
1. januar 2011 Drogba-interview (Kevin McCarthy)
3.-8. januar 2011 CL’s 50 største spillere (Patrick Wong)
14. februar 2011 Cavani-interview (Francesco Pierini)
1. marts 2011 Torres-interview (Kevin McCarthy)
7. marts 2011 Messi-interview (Oscar Rodriguez)
14. marts 2011 Suárez-interview (Kevin Lister)
27. maj 2011 Messi-interview (Oscar Rodriguez)
29. maj 2011 Messi-interview (Oscar Rodriguez)
11. juni 2011 Krkic-interview (Oscar Rodriguez)
12. september 2011 Fàbregas-interview (Oscar Rodriguez)
31. oktober 2011: David Silva-interview (Ian Ladyman)

Det bliver ikke gemt

Ekstra Bladet sletter ikke artikler, vi har skrevet, da det vil være historieforvanskning. Men i artikler, som Michael Qureshi har skrevet eller været med til at skrive, hvor der er benyttet kilder, som er angivet som pseudonymer og falske navne, vil der fremover være påsat et mærke - en såkaldt disclaimer - der fortæller, at artiklen ikke lever op til standarden for Ekstra Bladets journalistik.

Det vil vi gøre på artikler, som er bragt på ekstrabladet.dk og i avisen, ligesom det vil fremgå, hvis man eksempelvis søger på arkivmateriale hos Infomedia.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mærsk har et rekordstort overskud, men betaler kun fire procent i skat. Ekstremt absurd

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: