I Danmark i dag: UEFA-kandidat udsat for chikane

Hollandske van Praag møder utallige benspænd i forsøget på at blive ny præsident for UEFA

Van Praag kunne bereette om utallige benspænd, da han møde pressen på hotel Hilton. Foto. Tariq Mikkel Khan
Van Praag kunne bereette om utallige benspænd, da han møde pressen på hotel Hilton. Foto. Tariq Mikkel Khan
Følg Sport

Selv om han indtil videre kun har fået opbakning fra England og Belgien, har den 68-årige hollænder Michael van Praag ikke opgivet håbet om at blive ny præsident for UEFA.

Men der er godt nok op ad bakke for formanden for det hollandske fodboldforbund, som er oppe imod den 48-årige slovener, Aleksander Ceferin.

Van Praag fremlagde i dag sit program for de nordiske fodboldforbund på hotel Hilton i Københavns lufthavn.

Efterfølgende gav han sig tid til pressen, og selv om han sagde, at han følte, at han kunne vinde valget og altså skaffe de nødvendige 28 stemmer ud af de 55 lande, som udgør UEFA, så virker det mere end svært.

Hans modkandidat har fået tilsagn fra Rusland plus 12 andre lande i den region og siden har også Irland, Tyskland, Italien og Frankrig meldt sig under Ceferinsfaner.

I morgen er formændene for alle 55 forbund inviteret til Firenze i Italien for at blive præsenteret for en italiensk kvinde, der stiller op til valg til UEFA’s eksekutivkomite. Det var i hvert fald meningen med mødet.

Men nu har præsidenten for det italienske fodboldforbund meddelt, at man vi lade Ceferin bruge mødet til at promovere sin valgkamp. Derfor har van Praag fået en mail, hvor det nu hedder, at der er tale om et privat møde.

- Men jeg har nu tænkt mig at møde op alligevel. Så må vi se om de lukker mig ind, siger han.

Også på anden vis er han stødt på skuffelser i sin valgkamp. Da han havde meldt ud. At han ville gå efter præsidentposten besøgte han som det første land Tyskland, som er nabo og normalt en nær allieret.

- Derfor er jeg selvfølgelig skuffet over, at Tyskland har valgt at støtte Ceferin.

Som nævnt støtter Rusland Ceferin, men van Praag undrer sig over, at russerne slet ikke har ønsket at høre på ham og om hans program.

- Jeg inviterede dem til et møde. De dukkede ikke op. Jeg tilbød at rejse til Moskva for at tale med dem. De svarede ikke.

Van Praag blev også spurgt om den nye Champions League-struktur, der sikrer de fire store lande, Tyskland, England, Italien og Spanien fire hold i gruppespillet, men det bliver betragteligt sværere for klubber fra de mindre lande at kvalificere sig.

Van Praag har siddet i det udvalg, der har lavet den nye struktur.

- Vi har nødt til at gøre det. Ellers var de store klubber brudt ud og havde lavet en europæisk superliga. Jeg rejste flere gange til München for at tale med Karl Heinz Rummenigge netop for at forhindre, at Bayern og andre brød ud af fællesskabet.

Ny CL-struktur skader dansk fodbold: Hvad med os?

UEFA-Valget: Anklager DBU for at være indblandet i hemmelig aftale

Ny UEFA-boss uden magt: Slut med danske hold i CL

UEFA-spids chokeret efter DBU-afsløring

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.