Annonce:
Annonce:

Isoleret engelsk duo misser måske to kampe ved EM

Mason Mount og Ben Chilwell er ude mod Tjekkiet og muligvis også i Englands ottendedelsfinale ved EM

Mason Mount kommer ikke i aktion mod Tjekkiet tirsdag. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix
Mason Mount kommer ikke i aktion mod Tjekkiet tirsdag. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix
Annonce:

Mason Mount og Ben Chilwell kommer ikke i aktion for England i tirsdagens afsluttende gruppekamp mod Tjekkiet.

Det oplyser Det Engelske Fodboldforbund (FA) i en pressemeddelelse.

Duoen er i isolation indtil mandag 28. juni efter at have været i nærkontakt med Skotlands coronasmittede midtbanespiller, Billy Gilmour, i holdenes 0-0-møde ved EM fredag.

Her sagde Chilwell og Mount tak for kampen og krammede med Gilmour efter slutfløjtet. De tre er til dagligt holdkammerater i Premier League-klubben Chelsea.

Beslutningen er taget i samarbejde med de engelske sundhedsmyndigheder, tilføjer FA.

Hverken Mount og Chilwell er testet positive, og de kan stadig træne frem til mandag, men det bliver ikke sammen med resten af holdet.

Hvis England slår Tjekkiet tirsdag, vinder holdet sin gruppe og spiller ottendedelsfinale den 29. juni i London, hvor Mount og Chilwell i så fald kan være med.

Slutter England som nummer to, spiller holdet ottendedelsfinale i København 28. juni, hvor duoen ikke kan være med. Slutter England som nummer tre, kan holdets ottendedelsfinale være enten 27. eller 29. juni.

Mount har spillet 90 minutter i begge Englands kampe ved EM hidtil - 1-0 over Kroatien og 0-0 mod Skotland. Chilwell har til gengæld ikke været på banen endnu.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: