Kæmpe kåring: Her er Superligaens stjerneskud og skuffelser!

Hvilke Superliga-spillere har været efterårets største overraskelser, og hvem har storskuffet? Ekstra Bladet giver svaret

Awer Mabil (45) har været efterårets artige overraskelse i Superligaen. Foto: Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Awer Mabil (45) har været efterårets artige overraskelse i Superligaen. Foto: Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Selv om Superligaen fortsætter langt ind i december, så går efterårssæsonen så småt på hæld. Derfor er det tid til at kigge på, hvilke spillere der har overrasket - både positivt og negativt.

Ekstra Bladet har været til stede til samtlige Superliga-kampe i sæsonen, og har baseret på efterårets præstationer valgt ti spillere, som har leveret over evne og som overraskende har lyst op på Superligaens stjernehimmel.

De fleste havde nok regnet ud, at landsholdsspillerne Viktor Fischer og Andreas Bjelland ville levere godt i Superligaen, så spillere af den kaliber er der ikke blevet plads til på Ekstra Bladets liste over efterårets ti stjerneskud.

Der er selvfølgelig også spillere, som har leveret under niveau og skuffet os alle. De ti største skuffelser får selvfølgelig også en 'kærlig' behandling.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Australsk stjerneskud

 

1. Awer Mabil, FC Midtjylland:

Awer Mabil kan juble over at være efterårets stjerneskud i Superligaen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Awer Mabil kan juble over at være efterårets stjerneskud i Superligaen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 

Hurtigheden og driblekundskaberne var tydelige for enhver, da FC Midtjylland i 2015 hentede australske Awer Mabil til Heden med skudsmålet om at være den nye Pione Sisto. Vel at mærke til en pris, der gjorde det dengang 19-årige stortalent til det dyreste salg nogensinde fra den australske liga.

Succesen lod dog vente på sig for den uskolede kant-raket, der slet ikke kunne finde sig til rette på det ambitiøse mesterhold i Herning.

Derfor måtte Awer Mabil først en tur forbi Esbjerg og siden Pacos de Ferreira på lejeophold for at blive modnet til europæisk fodbold, men dette efterår er den 23-årige australier brændt igennem på stjernehimlen for de danske mestre.

- Det er let at sidde og sige i dag, at vi havde fuld tillid til Awer, da han vendte tilbage til Midtjylland fra Portugal i sommer. Men Awer er modnet voldsomt under de to lejeophold, han har haft, og da jeg havde en samtale med ham i Portugal mod slutningen af sidste sæson, overbeviste han mig om, at vi skulle satse på ham, siger FC Midtjyllands sportschef, Svend Graversen og konkluderer.

- Jeg kunne simpelthen se og høre på ham, at han var klar til at slå igennem i FC Midtjylland. Han havde forstået, hvad der skulle til for at få succes på et tophold i Superligaen, siger Svend Graversen.

Sportschef Svend Graversen har hele tiden troet på, at Awer Mabil nok skulle få sit FCM-gennembrud. Han fik i høj grad ret. Foto: Tariq Mikkel Khan
Sportschef Svend Graversen har hele tiden troet på, at Awer Mabil nok skulle få sit FCM-gennembrud. Han fik i høj grad ret. Foto: Tariq Mikkel Khan

 

Fire scoringer og otte assists i 12 kampe stod Awer Mabil noteret for inden søndagens topbrag mod FCK, og selv om FC Midtjyllands sportslige ledelse ikke var i tvivl om, at Awer Mabil var værd at satse på, så er Svend Graversen alligevel overrasket over den betydning, som den nyslåede, australske landsholdsspiller har haft dette efterår.

- Han har bidt sig fast hurtigere, end jeg havde regnet med, og han har haft en fod med i flere scoringer, end vi havde turdet håbe på. Det vil jeg gerne erkende. Derfor er jeg enig i jeres valg af Awer Mabil som efterårets stjerneskud. Der var ikke mange, der havde regnet med, han ville blive så god på så kort tid, siger Svend Graversen og sender hurtigt en rose til FC Midtjyllands assistenttræner Brian Priske.

- Priske har virkelig stolet på, at Mabils gennembrud ville komme, og de to har brugt mange timer sammen på træningsbanen. Hvis vi manglede en venstre back, så foreslog Priske, at vi brugte Mabil, siger sportschefen og fortsætter.

- Den største rose skal gå til Mabil selv. Han har arbejdet stenhårdt, og så har han den ’fordel’, at han har oplevet sværere ting i livet end modgang på fodboldbanen. Det giver ham en glæde og et gåpåmod, som man langt fra ser hos alle professionelle fodboldspillere.

FC Midtjylland belønnede i oktober Awer Mabil med en ny kontrakt. Denne løber nu frem til sommeren 2022.

Superliga-stjernens uhyggelige barndom: Voksede op med sult, vold og drab

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Superligaens øvrige stjerneskud:

 

2. Robert Skov, FC København:

Det er ikke kun frisparkene, der har siddet lige i skabet for Robert Skov i FCK dette efterår. Foto: Lars Poulsen
Det er ikke kun frisparkene, der har siddet lige i skabet for Robert Skov i FCK dette efterår. Foto: Lars Poulsen
 

Han skulle bruge et halvt år til at vænne sig til de nye omgivelser i København. Med så tog han også hovedstaden med storm. Han har fået sit gennembrud i efteråret ikke kun i kraft af flere flotte frisparksscoringer. Han har løftet sit niveau og er blevet en markant profil hos Ståle Solbakkens titelkandidater. Han har været ét af Superligaens største stjerneskud dette efterår.

3. Lasha Parunashvili, Esbjerg:

Lasha Parunashvili (th) har udviklet sig til en nøglespiller i Esbjerg. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Lasha Parunashvili (th) har udviklet sig til en nøglespiller i Esbjerg. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 

Lasha Parunashvili kom til Vestkysten i ly af den hær af udenlandske lejesoldater, som den forhenværende sportsdirektør Ted van Leeuwen hentede til klubben. Parunashvili er dog blevet hængende i Esbjerg, og midtbanespilleren kan efterhånden få stemplet som en lysende succes. Den georgiske ankermand binder oprykkerholdet sammen, og han laver meget få fejl i sin autoritære rolle på midtbanen.

4. Andreas Skov Olsen, FC Nordsjælland:

FC Nordsjælland bliver ved med at udvikle målscorere. Seneste skud på stammen er Andreas Skov Olsen (th). Foto: Jens Dresling
FC Nordsjælland bliver ved med at udvikle målscorere. Seneste skud på stammen er Andreas Skov Olsen (th). Foto: Jens Dresling
 

Den 18-årige kantspiller har haft et forrygende efterår, hvor han er seneste bevis på strategien i FCN: Er du god nok, er du gammel nok. Men det gav ikke sig selv han skulle nå så langt. Da han var 14, droppede han fodbolden ét år med, hvad han troede var, lyskeproblemer. Det viste sig at være hoften, som han siden blev opereret i. Han kan meget vel være næste store talent på affyringsrampen fra talentfabrikken i Farum.

5. Oliver Abildgaard, AaB:

Oliver Abildgaard har bidt sig fast på AaB-midtbanen med sine fornemme præstationer. Foto: René Schütze
Oliver Abildgaard har bidt sig fast på AaB-midtbanen med sine fornemme præstationer. Foto: René Schütze

Den 22-årige nordjyde er det egenudviklede talent, som lyser klarest på den nordjyske stjernehimmel dette efterår. Abildgaard er blevet en regulær stamspiller på AaB's centrale midtbane, hvor der ellers er spillere nok at vælge imellem for Morten Wieghorst. AaB-talentet er med al sandsynlighed en del af det talentfulde U21-mandskab, der skal til Italien/San Marino for at spille EM-slutrunde til sommer.

6. Jacob Lungi Sørensen, Esbjerg:

Jacob Lungi Sørensen (38) er tilmed begyndt at vise målnæse denne sæson. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Jacob Lungi Sørensen (38) er tilmed begyndt at vise målnæse denne sæson. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

'Trænerens talentfulde søn' fik allerede sin førsteholdsdebut som 18-årig i Esbjergs nedrykningssæson. Siden udviklede Lungi sig til en bærende kraft på den centrale midtbane i 1. division, og fremgangen er bare fortsat for Esbjergs himmelstormere i Superligaen. Dette efterår har Lungi bidraget med tre scoringer, og han er en af årsagerne til, sammen med Parunashvili og Kauko, at Esbjergs midtbane er en af Superligaens stærkeste denne halvsæson.

7. Alexander Scholz, FC Midtjylland:

Alexander Scholz (14) har stået stærkest i billedet hos en i forvejen skræmmende defensiv i Herning. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Alexander Scholz (14) har stået stærkest i billedet hos en i forvejen skræmmende defensiv i Herning. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Bevares, vi vidste godt, Alexander Scholz er en dygtig forsvarsspiller. Det viste tiden i Lokeren og Standard Liege tydeligt. Men efter en skidt halvsæson i Club Brügge, stod det uklart, om Scholz skulle bruge en tilvænningsperiode for de danske mestre. Det skulle han ikke. Scholz har fra dag ét været en general i ulvenes bagkæde, hvor Erik Sviatchenko og Kian Hansen har stået i skyggen af den hjemvendte forsvarsprofil.

8. Alexander Bah, Sønderjyske:

Alexander Bah (tv) har klaret skridtet fra 1. division til Superliga uden problemer. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Alexander Bah (tv) har klaret skridtet fra 1. division til Superliga uden problemer. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sønderjyske trak i august en transferkanin op af hatten, da man hentede 20-årige Alexander Bah hos HB Køge i landets næstbedste række. Offensivspilleren har med sin fart og gennembrudskraft nærmest fået øjeblikkelig succes i Sønderjylland, hvor den nyslåede U21-landsholdsspiller har sendt skiftevis Christian 'Greko' og Johan Absalonsen på bænken. Når slutproduktet tilføres, bliver han ren gift.

9. Casper Højer Nielsen, AGF:

David Nielsen (th) tog Casper Højer Nielsen (tv) med til Aarhus fra Lyngby, og det var et godt træk! Foto: Claus Bonnerup
David Nielsen (th) tog Casper Højer Nielsen (tv) med til Aarhus fra Lyngby, og det var et godt træk! Foto: Claus Bonnerup

David Nielsen var aldrig i tvivl. Casper Højer Nielsen var manden, der kunne lukke hullet i AGF's venstre forsvarsside. Det havde AGF-chefen ret i. For siden Højer Nielsen skiftede fra konkurstruede Lyngby, har han siddet tungt på backpositionen, der tidligere var en aarhusiansk akilleshæl. Casper Højer har vist, at han har sin fars (Lars Højer, red.) kraftfulde og præcise sparketeknik, hvilket har givet to scoringer og tre assists dette efterår.

10. Denis Vavro, FC København:

Gennembruddet lod vente på sig for Denis Vavro i FCK, men tilgangen af Andreas Bjelland har skabt gode arbejdsforhold for det slovakiske fyrtårn. Foto: Lars Poulsen
Gennembruddet lod vente på sig for Denis Vavro i FCK, men tilgangen af Andreas Bjelland har skabt gode arbejdsforhold for det slovakiske fyrtårn. Foto: Lars Poulsen
 

Han fik en vanskelig start i FCK, men tiden har arbejdet for ham. Nu har han overhalet konkurrenterne og etableret sig som den faste makker til Andreas Bjelland. Det har han gjort, fordi han i efteråret har leveret på et højt stabilt niveau. Der er ikke længere udfald fra den fysisk stærke, slovakiske stopper. Han er blevet et af Superligaens, store fyrtårne.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Dyrt angrebsflop

 

1. Kenan Kodro, FC København:

Kenan Kodro kæmper med kampformen, og indtil nu har har været et meget dyrt flop i hovedstaden. Foto: Jens Dresling
Kenan Kodro kæmper med kampformen, og indtil nu har har været et meget dyrt flop i hovedstaden. Foto: Jens Dresling
 

Andrija Pavlovic, Fanendo Adi, Steve De Ridder, Mustafa Abdellaoue, Marvin Pourié og nu Kenan Kodro.

FC København har de senere år langt fra ramt plet hver gang på indkøbsfronten, når det handler om at hente nye angribere til klubben.

Federico Santander var en fuldtræffer, Pieros Sotiriou leverede en solid debutsæson, og Dame N’Doye har vist sig at være en fornuftig investering midt i senegaleserens karrieremæssige efterår.
Men Kenan Kodro ligner til gengæld endnu et angrebsmæssigt fejlskud. Et dyrt fejlskud til 12 millioner kroner.

Lige nu ligner han femte- eller i værste fald sjettevalget i FC København efter Dame N’Doye, Pieros Sotiriou, Jonas Wind, Viktor Fischer og sågar Carlo Holse.

Bosnieren har hidtil blot scoret ét sølle mål i Superligaen!

Nu har tilliden heller ikke været stor fra Ståle Solbakken. Han fik chancen i sæsonpremieren mod Horsens. Siden er han skiftet ind og ud af holdet. Aktuelt virker han langt fra at etablere sig og skubbe en af de andre fra angrebshierarkiet tilbage i rækkerne.

Det er blot få uger siden Ståle Solbakken slog fast, at Kodro var langt fra spilletid i øjeblikket, fordi han ikke har fået kamptræning. Når der er mulighed for det på reserveholdet, er han rejst hjem for at spille på det bosniske landshold.

Det skete også i landsholdspausen, hvor han fik fem minutter i søndagens 0-1 nederlag mod Spanien.

Vejen til spilletid er derved ikke blevet lettere for Kodro, der lige nu mest af alt ligner endnu et dyrt angrebsflop i Parken.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Superligaens øvrige skuffelser:

 

2. Marvin Schwäbe, Brøndby:

Det har langt fra været gnidningsfrit, siden Marvin Schwäbe (th) tog over efter Frederik Rønnow i Brøndby-buret. Foto: Anders Kjærbye/Scanpix 2018
Det har langt fra været gnidningsfrit, siden Marvin Schwäbe (th) tog over efter Frederik Rønnow i Brøndby-buret. Foto: Anders Kjærbye/Scanpix 2018
 

Det startede så lovende for den tidligere tyske U21-landsholdskeeper. Men det udviklede sig siden i en retning, hvor han skabte usikkerhed i bagkæden hos Brøndby. Det begyndte med en usikker præstation i Parken mod FCK i august og forplantede sig i tiden efter. Det endte med, at han efter en dårlig periode blev sat af. Hans held blev, at afløseren Benjamin Bellot blev udvist, så pausen blev kun på 74 minutter. I efteråret spillede Brøndby 15 kampe i træk uden at holde nullet.

3. Anders K. Jacobsen, OB:

AK47 har IKKE skudt med skarpt. Foto: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix
AK47 har IKKE skudt med skarpt. Foto: Carsten Bundgaard/Ritzau Scanpix
 

OB har haft en bemærkelsesværdig sæson, og Anders K. Jacobsen er en hovedsynder, når forklaringen på den negative del skal findes. Klubbens højst lønnede spiller har kæmpe problemer med at score, og i relationerne kan han ikke finde sin plads i Jakob Michelsens vision for holdet. Han bærer et kæmpeansvar for at fynboernes svage start, og genrejsningen skal bestemt ikke krediteres AK47.

4. Kasper Kusk, AaB:

En rådvild Kasper Kusk har ikke levet op til forventningerne i Aalborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
En rådvild Kasper Kusk har ikke levet op til forventningerne i Aalborg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Åbenbaringen fra mesterskabet I 2014 fik en fremragende start med sejrsmålet I Haderslev. Men trods den gode sæsonstart, så har både Kasper Kusk og AaB været uforløst. Kusk virker rådvild og halvhjertet. Kommer ikke frem til afslutninger, sætter sjældent en modstander i rykkene og er ikke skarp nok i pasningerne. Det har været meget middelmådigt i forhold til forventningerne.

5. Alexander Ludwig, OB:

Der var store forventninger til Alexander Ludwig (th) på Fyn - nu er han bænket. Foto: Jens Dresling
Der var store forventninger til Alexander Ludwig (th) på Fyn - nu er han bænket. Foto: Jens Dresling

Det er ikke ofte, at OB betaler penge for spillere. Alexander Ludwig blev købt fri fra AC Horsens i forventning om, at han ville blive forsvarets nye styrmand. Han startede miserabelt og var indblandet i flere mål, men blev reddet af, at Kenneth Emil Petersen blev syndebuk. Omstilling til tre-mands forsvar gavnede lidt, men helt godt er det ikke blevet, og nu er Alexander Ludwig røget på bænken.

6. Andreas Skovgaard, FC Nordsjælland:

Andreas Skovgaard er et symbol på et skidt efterår for de unge tigre fra Farum. Foto: Jens Dresling
Andreas Skovgaard er et symbol på et skidt efterår for de unge tigre fra Farum. Foto: Jens Dresling
 

I sommer ville FC Nordsjælland gerne forlænge den aftale, der står til udløb til nytår, men der er aldrig sket noget. Forsvarsspilleren ville se tiden an, om han fik spilletid. Det har han fået en del af henover efteråret. Men usikkerheden om, hvor fremtiden skal tilbringes, kan godt have påvirket præstationerne hen over efteråret, hvor den 21-årige forsvarsspiller slet ikke har præsteret på det niveau, han tidligere har vist i Superligaen. Nu står han formentlig foran et transferfrit klubskifte til nytår.

7. Sammy Skytte, AC Horsens:

Sammy Skytte (tv) har ikke pyntet i angrebet for AC Horsens. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Sammy Skytte (tv) har ikke pyntet i angrebet for AC Horsens. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det er er et vidnesbyrd om Sammy Skyttes potentiale, at FC Midtjylland hentede ham fra nedrykkerne i Silkeborg. Den øjeblikkelige udlejning til AC Horsens har imidlertid været en nedslående oplevelse. Sammy Skytte virker tung og langsom og har ikke kunne tiltvinge sig plads på den centrale midtbane. Eksperimenterne i angrebet har ikke gavnet helhedsindtrykket.

8. Jens Martin Gammelby, Brøndby:

Det har ikke været nemt at finde billeder af Jens Martin Gammelby (th) i Brøndby-uniformen, men her jubler han med Lasse Vigen og Kamil Wilczek. Foto: Lars Poulsen
Det har ikke været nemt at finde billeder af Jens Martin Gammelby (th) i Brøndby-uniformen, men her jubler han med Lasse Vigen og Kamil Wilczek. Foto: Lars Poulsen
 

Det kan godt være, at han først er tiltænkt en større rolle fra nytår, når anfører Johan Larsson er væk. Men det store millionindkøb, der leverede så stærkt og stabilt for Silkeborg i foråret har blot spillet 91 minutter superligabold i denne sæson. Han blev ramt af en skade i en pokalkamp mod Hillerød, men det første halvår på Vestegnen har været en skuffelse og lige til glemmebogen.

9. Pavol Bajza, Vejle:

Pavol Bajza sunder sig efter sin dårlige aktion mod Vendsyssel, der kostede et mål. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Pavol Bajza sunder sig efter sin dårlige aktion mod Vendsyssel, der kostede et mål. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Roserne var mange til Pavol Bajza efter oprykningssæsonen, og der blev længe snakket om udenlandsk interesse. Det er fortid. Pavol Bajza må tage sin store del af ansvaret for, at Vejles tilbagekomst til Superligaen har været skuffende. En kilde til usikkerhed i bagkæden, inkonsekvent i indgrebene i feltet og med stor andel i flere indkasserede mål.

10: Ryan Mmaee, AGF:

Ryam Mmaee bliver overmatchet af Paulus Arajuuri. Foto: Jens Dresling
Ryam Mmaee bliver overmatchet af Paulus Arajuuri. Foto: Jens Dresling
 

Det var helt logisk, at AGF tog pengene, da fem mio. buddet på Kasper Junker kom. Logikken bag lejeaftalen med Ryan Mmaee er til gengæld svær at gennemskue. En ung angriber uden nævneværdig succes i Belgien. AGF har forsøgt at få indpasset Ryan Mmaee i holdet, men han virker mest af alt som et fremmedelement, der hverken lykkes med sine løb eller sine pasninger.

Stor oversigt over Superliga-trænernes løn: Ståle sprænger banken

Danske Mads' kometkarriere: Nu henter han spillere for 400 millioner

Millionerne vælter ind: Han bliver klubbens næste kongesalg

Real Madrid ville have ham – og så brækkede han benet

De bedste billeder fra weekendens runde i Superligaen