Kamp om millioner: Hvem trækker Sorteper?

Otte klubber kæmper hårdt om de sidste fire pladser i mesterskabsspillet. Divisionforeningens direktør, Claus Thomsen, mener, at spændingen er med til at hæve den sportslige kvalitet i ligaen

Der er hård kamp om at nå mesterskabsspillet. Brøndby ligger nummer 3, men er langtfra sikre, mens AGF på tiendepladsen fortsat har en fin mulighed for at nå blandt de seks bedste. Foto: Jens Dresling
Der er hård kamp om at nå mesterskabsspillet. Brøndby ligger nummer 3, men er langtfra sikre, mens AGF på tiendepladsen fortsat har en fin mulighed for at nå blandt de seks bedste. Foto: Jens Dresling

Det handler om ære, ambitioner og millioner af kroner.

Otte Superliga-klubber er i en bitter kamp om at blive en del af det gode selskab. FC København og FC Midtjylland har for længst booket de to første pladser i mesterskabsspillet, men der er fortsat højspænding om, hvem de sidste fire bliver.

Blot fire point adskiller Brøndby på tredjepladsen og AGF på tiendepladsen. Klubben fra Vestegnen kan fortsat misse mesterskabsspillet, mens århusianerne bare er et point efter FC Nordsjælland, der med tre runder igen indtager sjettepladsen.

Superliga-strukturen har ofte været under beskydning, men denne sæson boner maksimalt ud på spænding.

- Det er godt, at vi besluttede at få et slutspil. Det har givet ekstra spænding i mange af kampene. Det er helt fantastisk, at otte klubber er involveret i kampen om top seks.

- Når spændingen er så stor, er det med til at hæve den sportslige kvalitet i ligaen, siger Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen, til Ekstra Bladet.

Han ville ikke sætte kroner og ører på, hvor mange ekstra millioner en klub henter ved at gå i mesterskabsspillet, da det blandt andet afhænger af, hvilke klubber der ender blandt de seks bedste.

- Hvis eksempelvis AaB, OB og AGF alle kvalificerer sig til top seks vil der være et endnu større håb om flere tilskuere til kampene, fordi de tre traditionelt har mange tilskuere.

- Og der er ingen tvivl om, at en plads i slutspillet betyder flere tilskuere og ofte også flere tv-indtægter, siger Claus Thomsen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hvem trækker Sorteper?

 

Brøndby

Hany Mukhtar (th.) kan blive Brøndbys nøgle til top-6. Foto: Lars Poulsen
Hany Mukhtar (th.) kan blive Brøndbys nøgle til top-6. Foto: Lars Poulsen

Dem mangler de: OB (ude), AaB (hjemme) og Horsens (ude)

Så svært er programmet:

Nøglespilleren: Hany Mukhtar. Den kreative tysker er en vigtig brik

Nøglekampen: Hjemmekampen mod AaB kan formentlig sikre top seks-deltagelsen.

Chance for top seks: 85 procent.

Kommentar: Sejren over Randers gav ro. Brøndby skal bruge tre-fire point for at sikre tops seks. Uafgjort søndag mod OB ligner et resultat begge hold kan leve med.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

OB

Bashkim Kadrii er OB's største stjerne og scorede i seneste runde i Horsens. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Bashkim Kadrii er OB's største stjerne og scorede i seneste runde i Horsens. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Dem mangler de: Brøndby (hjemme) AGF (ude) og Randers (hjemme)

Så svært er programmet:

Nøglespilleren: Bashkim Kadrii. Den lille, tætte angriber står noteret for fem træffere. Han bliver et afgørende våben i klubbens jagt på drømmeland.

Nøglekampen: Udekampen mod AGF. Her kan de definitivt sætte århusianerne ud i kulden.

Chance for tops seks: 65 procent.

Kommentar: Fynboerne startede sæsonen forfærdeligt, men har rettet skuden op og kan for første gang med slutspil sikre sig en plads i det fornemme selskab.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Horsens

Den norske arbejdsmand Sivert Heltne Nilsen skal holde Horsens oppe. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Den norske arbejdsmand Sivert Heltne Nilsen skal holde Horsens oppe. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Dem mangler de: Esbjerg (ude), Randers (ude) og Brøndby (hjemme)

Så svært er programmet: 

Nøglespilleren: Sivert Heltne Nilsen, den norske arbejdsmand, får en afgørende rolle som midtbanens omdrejningspunkt, hvis missionen skal lykkes.

Nøglekampen: Udekampen mod Esbjerg. Et nederlag her gør det problematisk at nå med, fordi målscoreren også er meget dårlig.

Chance for tops seks: 30 procent.

Kommentar: Det bliver svært for Bo Henriksen at leve op til sidste sæsons bedrifter om at nå top-6-placeringen. Målscoreren er negativ og programmet svært.

 

--------- SPLIT ELEMENT ---------

FC Nordsjælland

Der er masser af mål i Godsway Donyoh (tv.) og Andreas Skov Olsen (th.). Foto: Jens Dresling
Der er masser af mål i Godsway Donyoh (tv.) og Andreas Skov Olsen (th.). Foto: Jens Dresling
 

Dem mangler de: FC Midtjylland (ude), FC København (hjemme) og Vendsyssel (ude)

Så svært er programmet: 

Nøglespilleren: Andreas Skov Olsen. Topscoreren har evnerne til at slå til mod de bedste.

Nøglekampen: Hjemmekampen mod FCK. Nordsjællænderne kan meget vel været tvunget til sejr mod førerholdet.

Chance for tops seks: 35 procent.

Kommentar: Den uafgjorte forårspremiere mod Brøndby forfølger FCN. De er formentlig tvunget til at slå enten FCM ude eller FCK hjemme og skal samtidig hente en pligtsejr i Hjørring i sidste runde.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Randers FC

Saba Lobzhanidze (tv.) rammer ofte plet for Randers FC. Foto: Jens Dresling
Saba Lobzhanidze (tv.) rammer ofte plet for Randers FC. Foto: Jens Dresling

Dem mangler de: SønderjyskE (ude), Horsens (hjemme) og OB (ude)

Så svært er programmet:

Nøglespilleren: Saba Lobzhanidze har den X-faktor, som der ellers ikke er meget af på Thomas Thomasbergs mandskab.

Nøglekampen: I sidste runde møder kronjyderne OB i Odense. Det ligner en direkte finale om en plads i slutspillet.

Chance for tops seks: 40 procent.

Kommentar: To udekampe og to kampe mod direkte konkurrenter. Randers FC har i den grad skæbnen i egne hænder, men ville formentlig gerne have haft ’finalen’ i sidste runde på hjemmebane.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

AGF

Der bliver brug for Mustafa Aminis energi på midtbanen i AGF, der kæmper hårdt for at komme tilbage i top-6. Foto: Jens Dresling
Der bliver brug for Mustafa Aminis energi på midtbanen i AGF, der kæmper hårdt for at komme tilbage i top-6. Foto: Jens Dresling

Dem mangler de: Vendsyssel (ude) OB (hjemme) og AaB (ude)

Så svært er programmet:

Nøglespilleren: Mustafa Amini. For De Hvides offensiv er australieren en nøglefigur.

Nøglekampen: Hjemmekampen mod OB skal vindes for at lægge det fornødne pres på konkurrenterne.

Chance for tops seks: 35 procent.

Kommentar: David Nielsens drenge har imponerende nok kæmpet sig til en realistisk mulighed for top seks. De er stærkt spillende, men kan heller ikke tillade sig ét eneste fejltrin. Kravet er mindst seks point.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Esbjerg

Esbjerg-keeper Jeppe Højbjerg har lavet flere graverende fejl i denne sæson. Foto: Jens Dresling
Esbjerg-keeper Jeppe Højbjerg har lavet flere graverende fejl i denne sæson. Foto: Jens Dresling

Dem mangler de: Horsens (hjemme), SønderjyskE (ude) og Vejle (hjemme)

Så svært er programmet: 

Nøglespilleren: Jeppe Højbjerg. Flere fejl i foråret. De skal udryddes.

Nøglekampen: Kampen mod rivalerne i Haderslev bliver afgørende for drømmene om top seks.

Chance for tops seks: 65 procent.

Kommentar: Vestjyderne lider. Blot to Superliga-sejre siden starten af november. Kampprogrammet er gunstigt, men den tandløse indsats i Hobro styrker ikke troen på, at klubben når kravet - fire point yderligere

--------- SPLIT ELEMENT ---------

AaB

AaB's Lucas Andersen jubler efter en scoring mod SønderjyskE. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
AaB's Lucas Andersen jubler efter en scoring mod SønderjyskE. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Dem mangler de: Hobro (hjemme), Brøndby (ude) og AGF (hjemme)

Så svært er programmet: 

Nøglespilleren: Lucas Andersen. Han er hjertet og hjernen i AaB’s offensiv.

Nøglekampen: Hjemmekampen mod AGF i sidste runde skal formentlig vindes.

Chance for tops seks: 50 procent.

Kommentar: AaB vandt i weekenden hjemme for første gang siden august. De dårlige hjemmevaner må ikke vende tilbage i slutfasen for så ender nordjyderne med garanti uden for det gode selskab.

Vild karantæne til engelsk fodboldspiller

Flemming Povlsen får vigtigt EM-job

Husker du dem? 11 spillere tog Superligaen med storm

Superligaen Indefra: Varme transfer-drømme i AGF