Kina forbyder fodboldspillere at lade sig tatovere

Fodboldspillere i Kina får besked på at fjerne tatoveringer eller dække dem til under kamp og træning

Tatoverede fodboldspillere, som forsvarsspilleren Zhang Linpeng, er ikke noget, de kinesiske myndigheder bryder sig om. (Arkivfoto) Foto: Satish Kumar/Reuters
Tatoverede fodboldspillere, som forsvarsspilleren Zhang Linpeng, er ikke noget, de kinesiske myndigheder bryder sig om. (Arkivfoto) Foto: Satish Kumar/Reuters
Følg Sport

Tatoverede fodboldspillere er tilsyneladende ikke noget, der falder i de kinesiske myndigheders smag.

Modviljen er så stor, at landets øverste myndighed for sport har indført et dediceret forbud mod tatoveringer for fodboldspillere.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Landsholdsspillere, som er tatoverede, skal enten få dem fjernet eller dække dem til for at fremstå som eksemplariske samfundsborgere. Samtidig forbydes de at lade sig prikke med en blæknål hos en tatovør igen.

Et stigende antal af Kinas bedste spillere har vist sig med tatoveringer.

Blandt andet forsvarsspilleren Zhang Linpeng, som tidligere har fået besked på at dække dem til - både når han optræder for sin klub, Guangzhou FC, og på landsholdet.

Forbuddet omfatter landshold på alle niveauer, oplyser General Administration of Sport (GAS) i en meddelelse, der er dateret tirsdag.

- Det er strengt forbudt for spillere på landsholdet og U23-landsholdet at få nye tatoveringer, og de, som allerede har tatoveringer, rådes til selv at fjerne dem, skriver myndigheden.

Alternativt skal spillere sørge for, at tatoveringer ikke er synlige. Det gælder også i forbindelse med træning.

Samtidig forbydes hold under U20-niveauet at udtage spillere med tatoveringer.

I mange vestlige lande er tatoveringer populære, men i Kina har det ifølge nyhedsbureauet AFP traditionelt været en ildeset skik.

Det er dog i stigende grad populært blandt unge voksne i Kina, selv om myndighederne udtrykker foragt for det.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?