Åges voldsomme forvandling: Ungdommen får fingeren

Åge Hareide har aflyst ungdomsrevolutionen og har fået et stærkere udtryk på landsholdet, mener Ekstra Bladets sportsredaktør, Allan Olsen

Se Riza Durmisi og Betis dele med Sociedad i VILD kampe: Tjek de 8 mål her

05. okt 20:45 Montenegro - Danmark

VM-Kvalifikation, EuropaStadion: Podgorica City Stadium, Montenegro Dommer: Bjorn Kuipers
Montenegro
0
1
Slut
Danmark

DA SK7001 LØFTEDE sig fra startbanen i Københavns lufthavn var både lastrummet og kabinen på SAS-flyet fyldt med VM-drømme.

Tændt af tre sejre i træk til Åge Hareides mandskab, hvor specielt 4-0-sejren over Polen i Parken fik en landsholdsholdsbegejstring til at bryde ud i neonlys over det ganske land.

Den efterfølgende sikre sejr over Armenien - trods armenernes chokstart - lagde yderligere til de heftige VM-drømme som Åge Hareide er ansat til at indfri. Selvom den spillemæssige indsats mod netop Armenien var på det jævne, så viser begejstringen alt om, hvad sejre betyder for et dansk landshold.

MAN KAN SIGE, at Åge Hareide har været længe om at finde VM-opskriften. Nordmanden startede med en charmerende og direkte udgave af 3-5-2, hvor boldbesiddelsen stadig var i hovedsædet, men uden de nødvendige succeser.

Han endte i en kaosudgave, hvor lange diagonalbolde fra bagkæden til knoppen af Andreas Cornelius dikterede næste skridt. Hårdt tegnet op dog, for der var også masser af andre fine fodboldtegninger i løbet af de to kampe – ikke mindst når Christian Eriksen havde bolden.

Men sat på spidsen, så var erkendelsen, at Danmark ikke var et boldpoleret Barcelona-mandskab og klogelig blev spillet indrettet derefter.

ÅGE HAREIDE LAGDE også ud med en stor tro på ungdommen i dansk fodbold, der netop væltede flyvefærdige spillere ud.

Viktor Fischer, Riza Durmisi, Pierre Emile Højbjerg, Jannik Vestergaard og Andreas Christensen var alle en del af Hareides genopbygningsplan, men kig lige på de seneste landskampe og alle kan konstatere, at deres roller er minimale.

LANDSTRÆNEREN SAGDE så sent som mandags, at noget af det man ikke kan købe sig til i fodbold er erfaring. Det lyder klogt og resultaterne taler for Hareides synspunkt, som han muligvis også er kommet frem til lidt sent i VM-kvalifikationen. Under alle omstændigheder har satsningen på rutinen fremfor potentiale givet landsohldet et langt stærkere udtryk.

Det vanvittige eksempel er jo Pierre Emile Højbjerg som Åge Hareide også havde umådeligt store tanker om. Det var på mange måder manden den centrale del af midtbanen skulle bygges op om og med tårerne ned ad kinderne tog han hele Danmark med storm.

Han stod bare ikke distancen. Hverken på lands- eller klubhold og Hareide gik med erfaringen.

Artiklen fortsætter under billedet

Piere Emile Højbjerg mod Monetenegro i Parken, men siden er den danske midtbanespiller røget helt ud i landsholdskulden. Foto: Lars Poulsen
Piere Emile Højbjerg mod Monetenegro i Parken, men siden er den danske midtbanespiller røget helt ud i landsholdskulden. Foto: Lars Poulsen
 

KASPER DOLBERG ER udenfor nummer i denne sammenhæng, da han først kom med senere og ja, vi medier har også en tendens til at hylde det nye, unge og vilde. Indrømmet – og selvfølgelig skal de have chancen, men så skal der også leveres.

ET ANDET EKSEMPEL er Andreas Christensen, der banker pænt på til en startplads hos mægtige Chelsea, men på landsholdet må se sig besejret af Andreas Bjelland. En klog spiller, der selvfølgelig nyder godt af at være venstrebenet, men ellers frister en tilværelse i den næstbedste engelske række. Langt fra Chelseas stjernespækkende trup.

Men erfaring kan altså også noget, Andreas Bjelland bundsolid i de seneste landskampe og det har Åge Hareide set. Forhåbentlig glemmer han ikke fornyelsen og det med at give de unge spillere en chance.

Pione Sisto er faktisk den lysende succeshistorie, selvom han også har oplevet op- og nedture under Hareides ledelse, men lige nu skinner den sorte juvel stærkere end nogensinde på det danske landshold.

Han er undtagelsen, men indtil videre er ungdomsrevolutionen aflyst af Åge Hareide.

  Se også: Skæbneuge for Hareide: Fire pladser er i spil

Se også: Flået ud efter 32 minutter – nu taler ’Corner’ om skuffelsen

Se også: Eriksens drøm: Utroligt at tænke på det

kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen