Afslører billedet dramatisk beslutning? Hareide trøster angriber

- Jeg er kæmpe Pione Sisto-fan, men alligevel kan det give mening, at sende den lille dribler en tur på bænken mod Australien, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Røg Sisto lige en tur på Pi(o)ne-bænken hos Hareide?

ANAPA (Ekstra Bladet): JEG ER PIONE Sisto-fan. 

Ikke sådan med trøjer, autografer og plakater, men jeg kan bare godt li’ hans fodboldudtryk. En gadespiller, der lige så godt kunne være fodbolduddannet i en af Rio de Janeiros favelaer.

En type for hvem en fodbold er verdens bedste legetøj og Pione Sisto er da også så glad for den lille runde, at den ofte er klistret fast til fødderne. Med eller uden sko - og en lille rask tur mellem stængerne som fjerdemålmand ligner også en fest for den klejne vestjyde.

DERFOR ER DET fedt, at den lille kantdribler med den skønne udstråling og store imødekommenhed har fået meget frihed og lang snor under Åge Hareide.

Spørgsmålet er blot, om ikke der er blevet kappet lidt af linen.

Mens han vanen tro tullede rundt for sig selv med en bold for fødderne ved gårsdagens træning ved Sortehavet inden de andre var kommet ud, så kom der dog en nordmand gående. 

Stillede sig helt tæt på Pione Sisto og havde en lang snak med ham.

Artiklen fortsætter under billedet:

Åge Hareide har trukket Pione Sisto til side til en snak. Foto: Lars Poulsen
Åge Hareide har trukket Pione Sisto til side til en snak. Foto: Lars Poulsen

NU KUNNE MAN desværre ikke stille spørgsmål til Åge Hareide eller Pione Sisto, så udlægningen af den lille samtale står for helt egen regning. 

Men mon ikke det kunne have lydt noget i retning af ’ ’Du er stadig en stor del af holdet, Pione og vi får brug for dig, men vi prøver noget andet mod Australien’.

I hvert fald endte samtalen med, at Hareide lagde en arm om Sisto. Trøstende? Måske.

Artiklen fortsætter under billedet:

Åge Hareide lægger armen om Pione Sisto og trøster måske angriberen. Foto: Lars Poulsen
Åge Hareide lægger armen om Pione Sisto og trøster måske angriberen. Foto: Lars Poulsen

Danskerne under lup: 'Vi mangler ham jo'

DET GIVER DA også god mening. 

Pione Sisto har nu i tre kampe – mod Sverige, Mexico og altså Peru ikke ramt den form, der giver Danmark de overraskelser, afslutninger og offensive indslag som man kan forvente fra de kvikke fødder.

Hvis Hareide bænker Celta Vigo-spilleren, så får han til gengæld en ferm joker, der den sidste halve time kan lave piruetter med en flok – forhåbentlig – trætte australiere.

AFLØSEREN? JA, Martin Braithwaite står først for og for Åge Hareide gælder det selvfølgelig også om, at holde motivationen højt hos reserve – og man kan ikke fortænke en Braithwaite eller Viktor Fischer i at tænke, at det ikke spiller helt for lille Sisto.

Så en lille puster til Pione – og en chance til Martin Braithwaite.

PS: Det er høj klasse, at der blev skillinget sammen, så Jonas Knudsen kunne komme hjem og se sin lille nyfødte datter. En historien du kan læse lige her.

Hareide klapper til de danske fans efter sejren mod Peru. Foto: Lars Poulsen
Hareide klapper til de danske fans efter sejren mod Peru. Foto: Lars Poulsen
 

Nyt stort salg: Superliga-klub sælger VM-målmand

Drama i kroatisk VM-lejr: Spiller sendt hjem - nægtede at spille

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.