Agger-stop: Hvem skal vi så skændes med?

Daniel Agger var aldrig bleg for at sige sin mening om mediernes behandling af ham – også dér påkaldte han sig stor respekt. Det samme gør hans beslutning om at stoppe, mener Ekstra Bladets sportsredaktør, Allan Olsen

TV: Agger stopper karrieren - se interviewet efter pressemødet

Vi skriver 2012 – og Daniel Agger har lagt Ekstra Bladet i frostboksen gennem et godt stykke tid. Fordi vi var kommet under vejr med den nye løn som Liverpool havde givet ham ved kontraktforlængelsen.

Undertegnede besøgte ham selv på Melwood træningsanlæg i Liverpool for at redde trådene ud, for vi ville trods alt gerne kunne tale med landsholdets anfører under det EM, der ventede forude i Polen/Ukraine.  

Det blev til en længere diskussion om både fodboldspilleres og pressens vilkår. Der blev givet og taget - og lige indtil Daniel Agger annoncerede sit stop i Rosenhøj torsdag, var det en diskussion han altid var parat til at tage.

Lyttende, af og til forstående, ofte uenig, men parat til diskussionen – og netop hér ligger en lille del i forståelsen af Daniel Agger.

Han vil respekteres – ikke nødvendigvis elskes, men i den grad respekteres. For det han står for og mener.

Daniel Agger er populær i både ind og udland (Foto: Jan Sommer) Brøndby - 9. jun. 2016 - kl. 12:56 Such a shame!: Sådan reagerer fodboldverdenen på Agger-exit

Derfor er spørgsmålet: Hvem skal vi nu skændes med i det minefelt af interessekonflikter, når vi taler mediedækning af fodboldspillere?

Nå, der skal nok dukke nogen op, men tilbage til hans beslutning om at stoppe karrieren.

Annonceret i en verden fjernt fra velplejede græsplæner, milliardærer og forkælede fodboldspillere, nemlig den lille Rosenhøj Boldklub, hvor Daniel Agger begyndte fodboldlivet som lille og nu kunne han så slå en stor sløjfe på karrieren på klubhusets lille terrasse.

Daniel Agger på pressemødet i Rosenhæj Boldklub. Foto: Jonas Olufson
Daniel Agger på pressemødet i Rosenhæj Boldklub. Foto: Jonas Olufson
 

Et flot valg – og lige Daniel Agger, der altid har vedkendt sig arbejderrødderne fra Hvidovre, hvor brune værtshuse var en større del af dagligdagen end café latte og teaterture. Han har altid vist, hvor han kommer fra.

Med stoppet, der ellers blev forsøgt afværget af både den forhenværende og nuværende landstræner, så mister Danmark den vel nok største profil gennem de sidste 10 år.

Han stod ikke altid ud som den bedste spiller og alene hans position gjorde, at der var mange andre store profiler på de forskellige landshold. Man kan også sige, at både i Liverpool og på landsholdet var der for lidt sølvtøj og store triumfer.

Men grund af sin attitude, sin vilje, sin professionalisme og sit mod til at sige sin mening uden så meget omsvøb, så stak han i den grad ud fra en den forudsigelig og grå fodboldmasse. Tak for det!

Daniel Aggers lederegenskaber mangler på landsholdet. (Foto: Jens Dresling) Allan Olsen - 5. jun. 2016 - kl. 08:25 Efter sammenbrud: Derfor har Åge brug for Agger

Når Åge Hareide blot 45 minutter før Daniel Agger skulle fortælle om sin karrierestop prøvede at tale ham fra det, så er det selvfølgelig også fordi, at nordmanden også kan se, hvilke unikke lederegenskaber Daniel Agger har.

En påstand fremsat på denne plads efter sammenbruddet mod Bosnien er fortsat, at det aldrig var sket med Daniel Agger som anfører. Kaptajnen havde ikke stiltiende set sit mandskab tage så meget vand ind, at skibet til sidst kæntrede – og lige præcis den type lederskab er en mangelvare på Hareides ellers talentfulde mandskab.

Var beslutningen om at stoppe så den rigtige? Ja, det kan vi diskutere længe og jeg er sikker på, at Daniel Agger blot beder om, at beslutningen bliver respekteret. Og det bliver den.

Man må nemlig i den grad løfte på hatten over, at han igen går sine egne veje og blæser på alle gode råd. Det nemmeste i verden havde jo været at skrive under på den lukrative kontrakt Fenerbahce tilbød og dermed holde fast i den verden, han kender.

Daniel Agger ville bare ikke sælge ud, og frygten for at han leverede en bleg udgave af sit bedste jeg i det tyrkiske, ville have plaget ham og den selvrespekt, der fylder meget i det Aggerske hoved.

Fordi kroppen var slidt, og selvom han med garanti var blevet bedre end i Brøndby-tiden alene af den grund, at han skulle træne med bedre spillere, så var det stadig ikke nok.

Han ville ikke ende karrieren med at blive til grin – og selvom det næppe var sket, så kalder den slags beslutninger på den allerstørste respekt.

Jo, det er en kæmpe i dansk fodbold, som takkede af i Rosenhøj – og den måske mest karakterfaste spiller og person, der nogensinde har optrådt på et dansk landshold.

Respekt!

I hæj solskin annoncerede Daniel Agger sit stop. Foto: Jonas Olufsen Landsholdsfodbold - 9. jun. 2016 - kl. 14:17 45 minutter inden stop ringede telefonen: Prøvede desperat at bremse Agger

Se også: Ærgerlig Olsen kalder Agger en af historiens største

Daniel Agger fortæller, hvorfor han har stoppet karrieren (Foto: Jonas Olufson) Landsholdsfodbold - 9. jun. 2016 - kl. 12:34 Daniel Aggers ord: Derfor stopper jeg

Se Daniel Agger om karrierestoppet:

Se Aggers albuehilsen til Fernando Torres:

5 kommentarer
Vis kommentarer