Kommentar: Brutale Laudrup

Det danske fodboldikons dage i Swansea kan hurtigt være talte efter succesen, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Stor triumf for Michael Laudrup (Foto: PA)
Stor triumf for Michael Laudrup (Foto: PA)

Det var vildt og hvidt. Rammen var fodboldkatedralen Wembley og ypperstepræsten var Michael Laudrup, der med en regulær nedslagtning af Bradford føjede den hidtil største skalp til trænerbæltet.

5-0 var ikke et mål for meget – og endelig var der et hold, der viste, at der skal være klasseforskel på et hold fra Premier League og et fra den fjerdebedste række.

Michael Laudrups tropper var – som forventet – på bolden det meste af tiden og spillere som Nathan Dyer, Jonathan de Guzman, Michu og Pablo Hernandez udnyttede klinisk den gode plads og de langsommelige Bradford-forsvarere til at skille de bravt kæmpende underdogs ad.

Læs også:

Se også: Tøsefornærmet Laudrup-spiller ville ikke juble

Selvfølgelig - kan man sige, men Michael Laudrup havde i hvert fald fået rystet 5-0 blamagen mod Liverpool af spillerne og sat sine Swansea-drenge op til den kæmpe oplevelse, finalen på Wembley er.

Nå, hvad så? Ja, danske Michael Laudrup har ganske enkelt skaffet den største triumf til den beskedne walisiske klub nogensinde, og selvom det er en turnering mange af de store hold nedprioriterer, ja så skal det ikke tage en eneste pint fra den præstation.

Pokaler i skabet taler for sig selv, og når der så følger europæisk fodbold med, ja så er det nemt at forstå, hvorfor Michael Laudrup er fodboldens PRINS AF WALES!

Det bliver selvfølgelig også bemærket andre steder, at Michael Laudrup både er i stand til at vinde fodboldkampe, men også turneringer. Oven i købet med en type fodbold som de fleste vil klappe i hænderne over.

Se også:

Se også: Laudrup sender Swansea i drømmeland

Præcis som de beviste i finalen mod Bradford, hvor kuglen blev kørt lynhurtigt rundt langt græsset, hurtige løb omkring boldholder og fine bolde i dybden til blandt andre Michu med den forrygende sparketeknik.

At Michael Laudrup undervejs også viste styrke som manager ved ikke at falde for Nathan Dyers ønske om at score hattrick, men holdt fast i den faste skytte, nemlig de Guzman, kommer bestemt heller Laudrup til skade, ligesom der var format ved at skifte klubikonet Monk ind 30 minutter før tid.

Derfor kan Michael Laudrups tid i Swansea blive kort, men lige nu må man bare konstatere, at Laudrup og Swansea er et forrygende godt match.

0 kommentarer
Vis kommentarer