Bendtner fredet efter voldsdom: - Det kan ende alt andet end kønt

- Det var meget lidt flatterende, hvad der kom frem om Nicklas Bendtners opførsel, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Bendtner er idømt fængsel, og sportschefens holdning er klar. (Producer: Martin Lorentsen)

MAN KAN ROLIGT sige, at Nicklas Bendtner tabte den første kamp - og at det hele skal vendes rundt i returopgøret, der udspiller sig i landsretten!

Resultattavlen viste 50 dages ubetinget fængsel for vold, da Københavns Byret havde talt, og det var trods alt noget af en lussing for 30-årige Nicklas Bendtner, der via advokat Anders K. Nemeth havde plæderet for frifindelse i voldsanklagen.

Uden at tage stillingen til selve dommen så var det heller ikke specielt flatterende, hvad der kom frem om Nicklas Bendtners opførsel i en sen nattetime i københavn. Nærmest ynkeligt.

INDEN RETSSAGEN var der naturligvis spekuleret voldsomt i, hvad en eventuel dom ville betyde for Nicklas Bendtner og i forhold til landsholdet, så sagde Åge Hareide efter kampen mod Wales i Aarhus, at det 'var utænkeligt med en voldsdømt spiller på landsholdet'.

Håndfast statement fra landstræneren, bestemt, men også en gratis omgang fra Hareide. Herfra er buddet nemlig, at Nicklas Bendtner længe havde været færdig som landsholdsemne i Hareides hoved.

Af to årsager og måske særligt en kombination:

  • Sportsligt så Åge Hareide ikke det, han havde håbet på fra Bendtner – og specielt efterdønningerne på udtagelsen af VM-holdet til Rusland lagde den sidste brik til forståelsen af Bendtner som eks-landsholdsspiller. Nicolai Jørgensen, Andreas Cornelius, Kasper Dolberg, Yussuf Poulsen og Martin Braithwaite står alle foran Nicklas Bendtner.
  • At hive Nicklas Bendtner ind en homogen og velfungerende trup skaber nogle dønninger, som Åge Hareide ikke gider.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nicklas Bendtner blev idømt 50 dages ubetinget fængsel, men har anket dommen til landsretten. Foto: Mogens Flindt
Nicklas Bendtner blev idømt 50 dages ubetinget fængsel, men har anket dommen til landsretten. Foto: Mogens Flindt
 

DERFOR VAR landsholdet allerede fortid for Nicklas Bendtner inden denne sag, men stærkt, at DBU's nye direktør, Peter Møller, er ude med et markant budskab om, at man skal være et forbillede som landsholdsspiller.

Det interessante var i højere grad, om han kunne beholde jobbet i Rosenborg i tilfælde af en fængselsstraf.

Det svar faldt prompte fra klubbens daglige leder, Tove Moe Dyrhaug. Ja, nærmest inden blækket var tørt på dommen, trådte hun frem i Trondhjem og svor Bendtner troskab. Det lignede i høj grad en beslutning, der var taget uanset dommens udfald.

Det er sådan set også fair nok og ganske sympatisk, at en arbejdsgiver lægger armen om en ansat og prøver at få vedkommende tilbage på ret kurs. Sådan vil det være i de fleste virksomheder, men fodboldklubber er noget specielt.

Kan forældre til ungdomsspillere i klubben bare se til, at en af klubbens mest feterede stjerner kan te sig, som han vil – uden konsekvenser. Er det noget at se op til for de jenter og gutter, der render rundt på Rosenborgs plæner.

Eller kan sponsorer stå inde for de numre, som højt betalte sportsstjerner fjoller rundt med - og som næppe er inden for rammerne af Rosenborgs kultur og værdisæt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nicklas Bendtner har fået opbakning fra Rosenborg, der vælger at beholde danskeren trods fængselsstraffen. Foto: Mogens Flindt
Nicklas Bendtner har fået opbakning fra Rosenborg, der vælger at beholde danskeren trods fængselsstraffen. Foto: Mogens Flindt
 

NEJ, SPORTSSTJERNER er hverken bedre eller værre mennesker end alle andre - og det kan være måske være urimeligt at pådutte dem et større moralsk kodeks end alle andre, men konsekvenserne og den negative omtale er bare ofte langt større.

Derfor har man et særligt ansvar i den forholdsvis korte periode, ens karriere varer.

Alt det må Rosenborg selv ligge og rode med, men det kan ende alt andet end kønt!

ROSENBORGS FREDNING af Nicklas Bendtner falder i øvrigt i tråd med en den gængse fremgangsmåde i fodboldverdenen. Her holder man gladeligt hånden over voldtægtsanklagede, skattesvindlere - og altså muligvis dømte voldsmænd, hvis landsretten stadfæster dommen.

Smagfuldt? Ikke det mindste.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nicklas Bendtner ses her sammen med sin forsvarer, Anders K. Nemeth. Foto: Mogens Flindt
Nicklas Bendtner ses her sammen med sin forsvarer, Anders K. Nemeth. Foto: Mogens Flindt
 

NICKLAS BENDTNER SELV? Jamen, hvor meget jeg end vil, så kan jeg ikke forstå det. Altså behovet for at vælte rundt i byen med de følgevirkninger, vi har set alt for mange gange.

Han er en møghamrende privilegeret sportsstjerne, der udlever det, som mange drømmer om. Hvorfor skal han i byen i København, hvorfor skal han til Nice på en fri-weekend og komme for sent til træning - og hvorfor er han så elendig til at navigere en karriere?

VI GIDER I HVERT FALD ikke høre flere dødssyge forklaringer om, at han NU er blevet mere moden, at han NU vil holde sig fra flere uheldige episoder - og at han NU holder fuld fokus på fodbolden.

Det har hidtil været løgn fra ende til anden - og med den foreløbige voldsdom, der naturligvis er blevet anket og derfor ikke er endelig - har han ramt et nyt lavpunkt i en karriere, der burde have set helt anderledes ud.

Nicklas Bendtner kan sagtens spille på det danske landshold, når han har afsonet sin straf, er meldingen fra DBU. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 2. nov. 2018 - kl. 16:27 Klar besked fra DBU efter Bendtner-dom: - Det er rigtig skidt

Se også: Rosenborg beholder Bendtner trods voldsdom

Rosenborgs sponsorer regner ikke med, at Bendtners dom ændrer på deres involvering. Foto: Lars Poulsen Skandinavien - 2. nov. 2018 - kl. 18:10 Sponsorer reagerer på ubetinget fængsel: - Bendtner fungerer som en rollemodel

Foto: René Schütze Sport og Spil Topdommer fik hjernetumor og kæresten kræft: Nu er de begge helbredt

357 kommentarer
Vis kommentarer