Bendtner på banen? Åh, nej!

- Vi skal tilbage til EM 2012 før vi sidst har set det danske landshold levere en af de legendeskabende landskampe, så de skylder. Big time, mener Ekstra Bladets sportsredaktør, Allan Olsen før aftenens brag mod Polen

Jo, vi kan godt lige tåle at se det en gang mere. Nicklas Bendtners drømmekasse mod Molde.

COUTINHO, MAHREZ, Oxlade-Chamberlain, Mbappé og Alexis Sanchez.

Kæmpe navne hvirvlede hele dagen rundt i en hastigt snurrende transferkarrusel, så man hurtigt kunne glemme, at Danmark i aften står over for en kæmpe udfordring i en udsolgt Parken.

VM-håbet kan nærmest kun fodres med en sejr over Polen i aften, så det er efter al sandsynlighed en knald-eller-fald-dybt-kamp for Åge Hareide og co.

SÅ ER DET selvfølgelig ikke rart, at det lige er verdens nummer fem med verdens måske farligste angriber i Robert Lewandowski, der kommer på besøg, men sådan er tingene skruet sammen, og det er helt cool. Kan man ikke præstere i de store og afgørende kampe, så skal man heller ikke til VM.

Her ligger problemet sådan set i al sin enkelhed. 

Tænk lige efter. 

Hvornår har Danmark leveret en af de HELT STORE kampe? Altså hvor betydning og modstander er fra øverste hylde, og den rød-hvide indsats skaber respekt og jubel.

Artiklen fortsætter under billedet:

Sådan så det ud, da Michael Krohn-Dehli scorede det enlige mål i EM-dramaet mod Holland i 2012. Foto: AP
Sådan så det ud, da Michael Krohn-Dehli scorede det enlige mål i EM-dramaet mod Holland i 2012. Foto: AP
 

KAN DU SVARE? Hvis ikke kommer det her: Spol hukommelsen tilbage til 9. juni 2012. Stedet var Kharkiv i Ukraine, begivenheden EM og modstanderen Holland. 

En sejr på 1-0 i en forrygende og dramatisk kamp med Michael Krohn-Dehli som matchvinder gav Danmark et vanvittigt rygstød i den drabelige pulje, hvor Portugal og Tyskland var de øvrige modstandere.

Det er fortvivlende fem år siden – og så kan man sige, at 3-0-sejren i Olomouc, Tjekkiet i VM-kvalifikationen året efter, også var en flot præstation, men stadig ikke en af de store.

Sådan en skylder det nuværende landshold altså – og lad det dog for h….. så blive mod Polen i aften med et gyngende, hujende og festklædt Parken som bagtæppe.

DENGANG VAR Nicklas Bendtner i startopstillingen, spillede en forrygende EM-turnering garneret med Paddy Power-stunt og hele svineriet. 

Efter en omtumlet fodboldtilværelse er angriberen med i Danmark, men skal man angribe det lidt bagvendt og på spidsen, så vil vi helst ikke se ham på banen i aften….

Det vil nemlig betyde, at Danmark er bagud og skal jagte et par mål, for Hareide har næppe tænkt sig andet end Bendtner som jokeren. 

OK, skader eller elendigt spillende førstevalg kan også ændre denne tanke, så måske får vi Rosenborg-angriberen at se alligevel - og han skal alligevel være velkommen...

Det er stadig rigtigt af Åge Hareide at tage ham med – og selvfølgelig er det også en lille forsikring for Hareide selv. 

Nordmanden ved jo godt, at taber Danmark til Polen, mens en Bendtner i rimelig fodboldforfatning triller tommelfingre i Trondheim, så ville han blive semislagtet.

Men ja, han hører til, og man må bare sige, at han alene ved sin tilstedeværelse har givet noget swung til landsholdet. Måske Bendtners evige tro på sig selv og egne evner kan trække de øvrige et nøk op.

MEGET TYDER i øvrigt på, at Åge Hareide laver noget om - og det kan du læse her.

Riza Durmisi ligner en taber i det spil efter en halvsløj sæsonstart, og Andreas Bjellands venstreben og overblik vinder ham en plads i midterforsvaret, selvom både Andreas Christensen og Mathias Zanka Jørgensen er kommet fornemt i gang med Premier League.

Midtbanen velkendt, mens det ser ud til, at Andreas Cornelius, Nicolai Jørgensen og Viktor Fischer starter fremme.

Jo – Åge Hareide har masser af dygtige spillere.

Nu skal han bevise, at han også har et hold, der kan levere et af de historiske brag.

Se også: Kjær: Eriksen skal være mere egoistisk

Kylian Mbappe var centrum for det mest interessante skifte på transfervinduets sidste dag (Foto: PSG.fr) Transfer - 1. sep. 2017 - kl. 01:09 DRAMA til det sidste: Her er transfervinduets største handler

Se også: Her er statistikken der begraver Danmarks VM-drøm

31 kommentarer
Vis kommentarer