Brøndby er lige til nedrivning

Brøndbys genopbygningsprojekt er massivt og kan tage længere tid, end tålmodigheden rækker til, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Se Petre banke sejren hjem til Esbjerg efter uskarpt Wilczek-straffespark.

EFTER EN WEEKEND, hvor Jakob Fuglsang plantede Dannebrog, så alle i den internationale sportsverden kunne se de rød-hvide farver på lang afstand, glider Superligaen selvfølgelig en anelse i baggrunden.

Fuglsangs præstation er – sammen med håndbold-herrernes VM-guld – årets største danske sportsresultat. 

Fedt for den 34-årige Astana-rytter endelig at kunne klaske et af cykelsportens såkaldte monumenter, nemlig Liége-Bastogne-Liége, på cv’et. Voldsomt!

DET KAN MAN selvfølgelig også kalde FCK’s suveræne mesterskab, der med 4-0-sejren over OB nu er et mulehår fra at kunne kalde sig danske mestre. Ja, det kræver sådan set blot, at FCM sætter point til i aften mod FCN.

Fladt og fesent, hvis det er sådan, mesterskabet bliver sikret, men det kan FCK jo ikke ændre en hujende fis på.

Om ikke i aften tyder alt på, at vi kun skal hen til den kommende weekend og hjemmekampen mod Brøndby, før guldet kan hænges om halsen på FCK’erne.

Artiklen fortsætter under billedet ...

FCK's Dame N´Doye har scoret til 1-0. Foto: Lars Poulsen
FCK's Dame N´Doye har scoret til 1-0. Foto: Lars Poulsen

Se også: Brøndby brændte straffe og smed bronzen i nedtur

AFSINDIGT FORTJENT – og Ståle Solbakken står med en af de store FCK-årgange i hånden. 

Her er tilpas med defensiv stabilitet og masser af krudt i det offensive kammer til at kunne begå sig på den europæiske scene.

Ja, nordmanden risikerer i den grad et profiludsalg, hvor Robert Skov, måske Viktor Fischer og Denis Vavro, kan være ombejlede, men kan han holde sammen på truppen, så kan FCK ramme et stærkt europæisk forår.

DET KOMMER Brøndby ikke til – og måske glipper Europa League fuldstændig. 

For fjerde gang ud af fire mulige tabte Martin Retovs mandskab til Esbjerg. Flot af esbjergenserne, der nu har sat kursen mod bronze, men Brøndby? Av. Av, av.

Det er et rent nedrivningsprojekt, sportsdirektør Ebbe Sand ser på – og genopbygningen kan tage længere tid, end man har tålmodighed og penge til.

EUROPÆISK FODBOLD er afgørende for Brøndby – også økonomisk, hvor man har sat nogle stramme forventninger til Euopa League-deltagelse og pæne salg i sommervinduet.

Selvfølgelig kan den plads sikres via en sejr i pokalfinalen, men med den tordnende ustabilitet, Brøndby spiller med, så er det fifty-fifty, om man rammer en af de gode eller dårlige dage.

Samtidig med at FCM kun kan redde et rædselsfuldt forår med en pokaltitel. 

BRØNDBY ER med nederlaget til Esbjerg kommet betydeligt tættere på en af de sæsoner, der er lige til skrotpladsen i småt brændbart – og selvfølgelig er holdet ved at smuldre. 

Mange er på vej væk, træneren endnu ukendt, og derfor er retningen, Brøndby vil gå på spillersiden, også uvis. Nu udskyder  man - klogt nok - deadline for, hvornår man skal have en træner på plads. Det er selvfølgelig drømmen om Kasper Hjulmand, som Brøndby håber går i opfyldelse - og det er naturligvis værd at vente på.

Men på spillersiden venter en monsteropgave for Ebbe Sand.

NÅ, JA – SÅ er man også uhyrlige og pinlige 36 point efter FC København, der desværre i et forsømt Superliga-forår fra FCM, Brøndby og OB har fået alt for lidt modstand.

Se FCK sikre sig sejren over OB:

Al Hadji Kamara har været i forrygende form for Vendsyssel. Spørgsmålet er, om nordjyderne kan lande en permanent aftale med den nye Superliga-bomber? Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superligaen Indefra: Kaos kan koste aftale med super-bomber

- Når man spiller mod de store hold, er det fedt. Det er dem, jeg gerne vil måle mig med, så jeg skal vise, at jeg kan være på niveau med dem. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Hjemme hos Braithwaite: Ronaldos hus var også ledigt

Cesar Santin er tilbage i Danmark. Fem år efter han begejstrede FCK-fans. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil FCK's målkonge åbnede restaurant: Nu er han tilbage

236 kommentarer
Vis kommentarer