Brøndby-fans imponerer: - Luk nu flere ind

- Københavner-derbyet var velspillet, underholdende - og bør bane vej for flere tilskuere permanent til Superligakampene, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Der var god afstand mellem tilskuerne på BVrøndby Stadion. Foto: Lars Poulsen
Der var god afstand mellem tilskuerne på BVrøndby Stadion. Foto: Lars Poulsen

HYPEN, FORVENTNINGENS glæde og betydningen af kampen var skudt i sænk af corona og en afgjort mesterskabskamp, så den sitren et københavnerderby altid giver, var forduftet som konfirmandernes hundredelapper på blå mandag…

Alligevel, eller måske derfor, fik vi faktisk et brag af et derby. Teknisk velspillet, hvilket bestemt ikke er hverdagskost, masser af intensitet og nogle dueller, der i den grad signalerede derby.

TAG BARE DET gule kort til Carlos Zeca for stemplingen af Jens-Martin Gammelby. 

Rødt? Det kunne man have forsvaret, men linjen var en anden – og som Ekstra Bladets dommerekspert Benjamin Leander redegør for herunder, så var det ganske vist hensynsløst af Zeca, men ikke nok til rødt. Enig.

Her kan du læse Benjamin Leanders store analyse af det gule kort til Carlos Zeca (+).

TIL GENGÆLD SLAP Carlos Zeca for at have 25.000 Brøndby-tilskuere på nakken gennem hele kampen! 

De 3000, der var lukket ind, gjorde dog en hel del for, at grækeren ikke skulle glemme udåden mod Gammelby, men et rigtigt svine-derby-kor kunne det jo ikke blive til - og ryste Zeca kunne de da haller ikke.

Alligevel voldsomt lydniveau, der blev leveret fra Brøndby-fansene.

BRØNDBY-FCK-KAMPEN var en del af det testprogram, der skal afgøre om der nu permanent kan lukkes flere tilskuere ind end de stadig maksimale 500.

Skulle beslutningen alene tages ud fra Brøndby-kampen, så er det et rungende ja! 

En eksemplarisk omgang af Brøndby-tilskuerne, der havde masser af plads omkring sig – og respekterede den. 

Jo, jo – et par enkelte euforiske fans råbte deres glæde ud og samledes nede ved hegnet, da Brøndby udlignede, men generelt blev kampen afviklet perfekt og med stor respekt for reglerne. Fornemt!

Artiklen fortsætter under billederne ...

Mikael Uhre har opsnappet Andreas Bjellands fesne tilbageaflevering. Foto: Lars Poulsen
Mikael Uhre har opsnappet Andreas Bjellands fesne tilbageaflevering. Foto: Lars Poulsen
 

Med et lille chip løfte Uhre bolden over Kalle Jonsson. Foto: Lars Poulsen
Med et lille chip løfte Uhre bolden over Kalle Jonsson. Foto: Lars Poulsen

FCKs Andreas Bjelland i græsset. Foto: Lars Poulsen
FCKs Andreas Bjelland i græsset. Foto: Lars Poulsen

Skuffede FCK-spillere forlader banen. Foto: Lars Poulsen
Skuffede FCK-spillere forlader banen. Foto: Lars Poulsen

Se også: Det var min skyld

KAMPEN? JA, velspillet og underholdende. Brøndby bedst, men skulle alligevel have hjælp fra en gigantisk Bjelland-brøler for at løse deres altoverskyggende problem, nemlig at få kuglen i kassen.

Bjellands hjælpende fod, der spillede Mikael Uhre helt blank foran mål, var da også i særklasse, og uden lilleputfejlen fra den tidligere landsholdsspiller, så kunne FCK måske have åbnet den spinkle guldkamp. 

For selvom AGF’s Alexander Munksgaard og Peter Ankersen også ville lege tidlige julemænd, da de forærede FCM to mål, så løb AGF med sejrne i en vanvittig 4-3-kamp. 

Afstanden uden Bjelland brøler kunne have været nede på seks point, men nu er den altså otte - og dermed stadig et (for) stort bjerg, der skal bestiges af Ståle Solbakken og Co.

MEN ALTSÅ BRØNDBY fik reddet en UHREGJORT – og er dermed stadig inde i kampen om bronzen, selvom det virker urealistisk, at de indhenter AGF. Ja, faktisk kan det også vise sig svært at gå forbi FCN, der fik sat ild i Aalborg med en knusende 4-0-sejr.

Den helstøbte Brøndby-indsats mod FCK burde dog trods alt give noget ekstra selvtillid i tanken.

HVAD ELLERS I denne Superligarunde:

  • Farvel Silkeborg. Dømt ude siden en rædselsfuld sæsonstart, men fik alligevel samlet nogle af stumperne her i foråret. Nedrykningen er ene og alene et resultat af en alt for naiv tilgang til oprykningen sidste sommer. Ja, Silkeborg var gode i 1. division og havde masser af talentnfulde spillere, men var slet ikke klar til livet i Superligaen. Det koster og først i vinterpausen adresserede mand det, men for sent.
  • Esbjerg ligner også en sikker nedrykker nr. to efter nederlaget til Hobro, der langt om længe fik gang i målscoringen.
  • AGF er sikre og fortjente bronzevindere. Sejren over FCM var rygrad og knivskarp mentalitet i højeste potens og de tror for alvor på tingene i Aarhus. Vild præstation ad David Nielsen.
  • FCM er ikke kommet bragende tilbage efter corona-pausen og det var et usædvanligt kollaps Brian Priskes tropper præsterede efter at have været foran 3-1.  Det må og skal bekymre Priske.

Her kan du læse et stærkt interview med Esbjergs cheftræner Troels Bech, der både deler feriebilleder og svarer på påstande fra Ekstra Bladet (+)

Ingen af holdene kom på tavlen, da Brøndby gæstede FC Midtjylland. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix Sport og Spil Træt af spillerne: Stop det så!

Der er grund til hovedbrud i de 14 Superliga-klubber, der alle kæmper for at få kradset sponsorkroner ind. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superliga-bombe: Uvished for 150 mio. kr.

190 kommentarer
Vis kommentarer