Den er jo helt gal

- FCK slider voldsomt i det - og Ståle Solbakken skal snart bevise, at han kan vende skuden, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Se Mikael Uhre sikrer Brøndby tre point i sidste sekund af derby-gyser. Video: Discovery Networks Danmark

JEG KAN NÆPPE have været den eneste, der efter de første 15 minutter af derbyet mellem FCK og Brøndby tænkte: ’OK, nu ryger Brøndby da en ordentlig tur i FCK-kødkværnen - og bliver spyttet ud med en røvfuld på tre-fire-fem mål’.

Så stærkt så FCK-presset ud på et Brøndby-mandskab, der havde kæmpe problemer med at få sat bare to afleveringer sammen i den periode. 

Da Kamil Wilczek både havde scoret og undladt at hakke på kassen få minutter senere for at lege assistmager, jamen så lignede FCK da en mere passende udgave af sig selv.

OM IGEN. INITIATIVET forsvandt – og FCK faldt tilbage i den udgave fans af københavner-klubben forbander langt væk. Uinspireret, fejlbehæftet, langsommeligt.

Resultatet kender vi, nemlig at Brøndby snød hjemmeholdet med Uhres matchvinderkasse i de døende sekunder. Stærkt forward-arbejde af Uhre, der også stod for oplægget – heldigt, måske – til Jesper Lindstrøms kongekasse til 1-1.

Ståle Solbakken har stadig ikke hentet et point i denne Superligasæson. Foto: Lars Poulsen
Ståle Solbakken har stadig ikke hentet et point i denne Superligasæson. Foto: Lars Poulsen

ET VANVITTIGT resultat af Brøndby, der for anden gang af to mulige vender et truende nederlag til en sejr i de sidste sekunder. I sidste uge var det 0-2 til 3-2 over FC Nordsjælland.

Vild moral af det unge Brøndby-mandskab, der tanker både sindssyg selvtillid og ubetalelig erfaring med de to kampe.

Jo, Jo – FCK var bedre i Parken, men Brøndby havde viljen og troen på sig selv – og ikke mindst en Jesper Lindstrøm i fodboldhopla. Sublim teknik, fantastisk kasse og uovertruffent overblik.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Jesper Lindstrøm har udlignet til 1-1 for Brøndby. Foto: Lars Poulsen
Jesper Lindstrøm har udlignet til 1-1 for Brøndby. Foto: Lars Poulsen

 Glade Brøndbyspillere med matchwinner Mikael Uhre i centrum efter kampen. Foto: Lars Poulsen
Glade Brøndbyspillere med matchwinner Mikael Uhre i centrum efter kampen. Foto: Lars Poulsen

FCK og Viktor Fischer helt nede i kulkælderen. Foto: Lars Poulsen
FCK og Viktor Fischer helt nede i kulkælderen. Foto: Lars Poulsen
 

FCK? AV, AV, av. Den er jo helt gal. Vi skal tilbage til 2013 for at finde en sæsonstart, hvor FCK har et stort rundt nul ud for pointsaldoen efter to kampe i Superligaen.

De slider vanvittigt med at skabe chancer – og selvfølgelig score på dem, selvom Kamil Wilczek egentlig har fået en drømmestart i FCK med tre mål i to kampe.

Det hjælper naturligvis ikke en hujende fis, når defensiven er hullet som en si – og er alt for nemt at overspille med en bold i dybden, hvilket Brøndby beviste flere gange. Den del har Victor Nelsson ikke styr på – og han kæmper også for at holde sit eget niveau.

DET SAMME KAN man sige om Pep Biel, Bartolec, Pierre Bengtsson, Mikkel Kaufmann – og så mangler både Rasmus Falk og Viktor Fischer det berømte slutprodukt på deres aktioner.

Superligaen er naturligvis lang endnu, men med det nuværende niveau på FCK-mandskabet, så kommer de ikke i nærheden af at udfordre FC Midtjylland i kampen om mesterskabet.

Skuden skal drejes i en fart og manden med ansvaret er naturligvis Ståle Solbakken, der elegant prøver at kommer kritikken i møde med udsagnet om, at 'han lige nu er verdens værste træner'.

Transfervinduet er åbent endnu og han kan forstærke truppen, hvilket virker tiltrængt, men det store spørgsmål, som man sjældent stiller i forbindelse med FCK, er også det simple: Har Ståle det stadig i sig?

Det er jeg sådan set overbevist om, at han har, men beviserne skal snart falde.

Foto: Lars Poulsen Superligaen Trods Wilczek-mål: Brøndby-sejr i sidste øjeblik

Ekstra Bladet sætter derbyets hadehold med en skøn blanding af Brøndby-folk og FCK'ere. Foto: Lars Poulsen og Jens Dresling Sport og Spil Ingen over Wilczek på hadets hold

Martin Braithwaite (til venstre) ses her i aktion for FC Barcelona i en testkamp mod Girona. Foto: Albert Gea/Reuters Spansk fodbold Braithwaite-nedtur

157 kommentarer
Vis kommentarer