- Det er en bombe under sporten

- Dansk professionel sport kigger muligvis ind i en kulsort fremtid, som selv ikke hjælpepakker kan afbøde, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

AaB var tilbage på træningsbanen, hvor også spritdispenseren var udtaget. Foto: René Schütze
AaB var tilbage på træningsbanen, hvor også spritdispenseren var udtaget. Foto: René Schütze

’VI SKAL undgå håndtryk, kram og kindkys og store forsamlinger i mindst et år.’

Sådan sagde Kåre Mølbak, direktør i Statens Serum Institut, til Berlingske – og han sagde det jo ikke direkte, men forfølges den kurs, så er det en lige højre til publikumssport i Danmark.

Med fare for en regulær knockout!

HVIS STORE FORSAMLINGER eksempelvis er mere end 500-1000 tilskuere, så kigger specielt fodbold, håndbold, basketball og ishockey direkte ind i regulære rædselsscenarier.

Et år uden tilskuere vil ganske enkelt fjerne en så stor del af både de direkte og afledte indtægter, at forretningen for nogles vedkommende bryder sammen.

Kaos og konkurser!

SAMME BARSKE meldinger lyder fra andre dele af verden. Spanske El Pais har talt med to eksperter udi epidemiologien, der forudser, at La Liga ikke bør have tilskuere i et år - eller mere ultimativt: Indtil en vaccine mod Covid-19 er på hylderne.

Selvfølgelig skal Real Madrid og Barcelona nok overleve uden tilskuere på Bernabeu og Camp Nou, men vi taler altså cirka 20 procent af omsætningen for begge klubber. 

Det kan mærkes – selv på de dyre adresser.

Eller kig mod Japan, hvor professor Kentaro Iwata er mere end skeptisk overfor OL-afholdelse i 2021.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Sådan kan de danske stadions se ud i lang tid. Tomme tribuner, men med fodbold på grønsværen. Foto: Jens Dresling
Sådan kan de danske stadions se ud i lang tid. Tomme tribuner, men med fodbold på grønsværen. Foto: Jens Dresling
 

JO, DER BLIVER malet med den kulsorte pensel - og selvfølgelig skal sporten ikke have særhensyn i forhold til mange andre brancher, koncerter eller kræmmermarkeder.

Hvis det sundhedsfagligt ikke er forsvarligt at spille for tilskuere, så skal dørene naturligvis være lukkede.

For alle, der havde set frem til at komme på stadion til en Superligakamp i september, så er de nyeste meldinger en fejende to-fodstackling, der sender fadøllen og den ristede pølse i skraldespanden.

DET ER DET også for de økonomiansvarlige i klubberne – og det er ikke svært at sætte sig ind i, hvorfor de måske vågner badet i sved midt om natten.

  • Uden tilskuere forsvinder en stor del af billetindtægterne. Eksempelvis omsætter Brøndby for mellem 1 og 1,5 millioner kroner på en kampdag.
  • Uden tilskuere forsvinder nogle af de oplagte investeringer for sponsorer. Bandereklamer bliver mindre interessante, de kan ikke gøre brug af de billetter, der følger med et sponsorat – og mon ikke sponsorerne i det hele taget er så pressede, at de har sportssponsorater langt nede på listen.
  • Uden tilskuere får tv-rettighedshaverne et klart ringere produkt. Betyder det færre seere – og vil det i sidste ende betyde lavere betaling til klubberne?

MED ANDRE ORD: Dansk professionel sport kigger muligvis ind i en kulsort fremtid, som selv ikke hjælpepakker kan afbøde.

Men, men, men - nu kan selv Kåre Mølbak jo tage fejl.

På gårsdagens pressemøde kom der heller ikke et klart svar, som sportsverdenen kunne bruge. Tværtimod uddybede Mølbak, at vi næppe kunne forudsige noget på så lang en bane ...

Måske aftager virussen, måske bliver vi bedre til at behandle sygdommen, og måske kommer der en vaccine.

For et år uden tilskuere gør sportsverdenen fattig – ikke bare økonomisk ...

Jesper Grønkjær viste sin store internationale klasse, da FCK's superhold i 2010 spillede 1-1 med FC Barcelona i Parken. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Spillede lige op med Messi og verdensmestre

FCK er gode til sende spillerne videre ud i de europæiske topligaer. Foto: Jens Dresling/Polfoto Sport og Spil Springbræt til toppen: FCK blandt de bedste

Se også: FC Nordsjælland-spillere er tilbage efter hjemsendelse

Se også: Efter AaB fik lov: OB er også på vej tilbage på træningsbanen

145 kommentarer
Vis kommentarer