Det ligner mafia-metoder

At Anti Doping Danmark prøver at true Michael Rasmussen til tavshed og manipulerer med hans vidneudsagn er dybt forkasteligt, mener Ekstra Bladets sportsredaktør, Allan Olsen

Se Ekstra Bladets sportsjournalist Brian Askvig forklare om sagen (Foto: Claus Bonnerup/Stig Thøgersen)

AFPRESNING, redigeret vidneforklaring, truet til tavshed - og så lige en beskyttende hånd over en forbryder!

Det kunne lyder det som en ny serie på Netflix eller lidt Jussi Adler Olsen, men igen overgår virkeligheden fiktionen.

Det er nemlig bare nogle af de ingredienser, der bliver rørt sammen i Anti Doping Danmarks stort anlagte rapport om doping i dansk cykelsport.

EKSTRA BLADET kan i dag afsløre, at ADD forsøgte at få Michael Rasmussen til at ændre forklaring. Man vil have ham til at acceptere, at et totalt udvandet resumé af hans 38 sider lange forklaring bruges i den endelige rapport.

ADD forsøgte efterfølgende truede med bål, brand og brudte løfter, hvis han delte sin viden med andre.

ANGIVELIGT FORDI, Anti Doping Danmark ønsker at holde Nicki Sørensens EGEN dopingindrømmelse ude af rapporten.

Et skridt, som den anerkendte idrætsprofessor Verner Møller bekræfter, er helt ude af trit med WADA’s love og regler, der netop siger, at man IKKE må manipulere med vidneudsagn og fakta.

Se også: Første gang siden udelukkelsen: Kyllingen tilbage i Touren

Nicki Sørensen har ifølge et dokument fra Anti Doping Danmark erkendt doping ved OL i 2004, men i den endelige rapport er der ikke et ord om hans tilståelse. (Arkivfoto: Claus Bonnerup). Cykling - 21. jun. 2015 - kl. 22:12 Afsløring: Dopingrapport dækker over dansk cykelhelt

SELVFØLGELIG! Og så oven i købet i Danmark, hvor vi bryster os af et gennemsigtigt retsvæsen med lige præcis lige vilkår for alle.

Det skider ADD åbenbart højt og flot på – og det ligner ærlig talt en kæmpe skandale, hvor topfolk som Morten Mølholm Hansen (direktør i DIF), Lone Hansen (nu direktør i Team Danmark) og Jesper Frigast (juridisk konsulent i ADD) spiller betydelige roller.

MAN SKAL selvfølgelig spørge sig selv, hvorfor ADD tager dette mafia-agtige skridt og er parate til at true, manipulere og redigere? Er det fordi Nicki Sørensen har leveret en vaskeægte kanonkugle mod eksempelvis Bjarne Riis?

At Nicki Sørensen betingelse for at fælde Bjarne Riis er at blive holdt ude? Skulle det være tilfældet, så er det stadig et skråplan i dopingbekæmpelsen fordi det aldrig har været meningen, at man for at angive andre selv kunne slippe for straf – og naturligvis en sag som den kommende kulturminister må tage op.

Er det sådan, vi vil bedrive antidoping-arbejde i Danmark?

Sandheden var ilde hørt i Michael Rasmussens aktive karriere - og det er den åbenbart også bagefter, for Anti Doping Danmark forsøger at presse Rasmussen til at holde tæt med sin viden om, at Nicki Sørensen har tilstået doping. (Arkivfoto: AP). Sport og Spil ADD-skandalen: Rasmussen presset til tavshed

MED EKSTRA BLADETS afsløring, fremstår den rapport, der er i gang på tredje år - og stadig ikke har nogen udgivelsesdato - noget pjusket og formentlig også ganske utroværdig tilbage.

Man kan sagtens mene, at Michael Rasmussen med sin baggrund bare skal flette næbbet, fordi han lige føler sig trådt over tæerne, men fald lige ned. Michael Rasmussen lavede en aftale med ADD om at fortælle hele sandheden – og så kan man jo ikke bare file den til efter forgodtbefindende.

KAN VI eksempelvis stole på, at der ikke er udeladt eller ændret i andre vidneudsagn.

Næppe – og viser det sig, at rapporten er hamrende utroværdig på grund af alle de krumspring, der som sagt ikke harmonerer med WADA’s kodeks, så har vi ikke de rigtige mennesker i spidsen for antidoping-arbejdet i Danmark.

Når man leverer så udførligt et arbejde, så er det nemlig vigtigt, at man kan kende forskel på forbryderne og opklaringsholdet …

Læs de censurerede afsnit her:
Michael Rasmussen følges væk af cykelsponsor Christina Hembo efter hans dopingtilståelse i januar 2013. I dag er en betydelig del af hans forklaring om doping i dansk cykling bortcensureret. (Foto: Claus Bonnerup). Sport og Spil Nicki-sagen: Læs de censurerede dopingafsnit her

Nicki Sørensen har ifølge et dokument fra Anti Doping Danmark erkendt doping ved OL i 2004, men i den endelige rapport er der ikke et ord om hans tilståelse. (Arkivfoto: Claus Bonnerup). Cykling - 22. jun. 2015 - kl. 08:34 Nicki Sørensen afsløret: Det er useriøst

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

26 kommentarer
Vis kommentarer