Det skriger til himlen

- Ren Danske Bank, at Disciplinærinstansen undersøger sig selv, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Jesper Møller ville have ´forandringer i Disciplinærinstansen, men intet er sket. Foto: Mikkel Tariq Khan
Jesper Møller ville have ´forandringer i Disciplinærinstansen, men intet er sket. Foto: Mikkel Tariq Khan

DET GÅR SKIDEGODT, du gamle – send flere penge!

Nogenlunde sådan må man tolke den kvalitets-overhaling, som det ellers voldsomt kritiserede Fodboldens Disciplinærinstans skulle have haft.

Alt kører som smurt, må man forstå, selvom klubberne er ved at rive de sidste grå hår ud af hovederne, fordi de ikke kan finde hoved eller hale i de sager, som Disciplinærinstansen tager op. 

Eller udfaldet af dem.

DET ER MÅSKE ikke så sært, at dommen over arbejdet i Disciplinærinstansen er et klart ’godkendt’. To af de medlemmer, der er kommet med anbefalinger for Disciplinærinstansens fremtidige indsats, er – ja, rigtigt gættet – naturligvis hentet fra ... Disciplinærinstansen!

LÆS DEN HISTORIE HER

DBU har som det mest selvfølgelige sat formanden for udvalget, Jens Hjortskov, sammen med OB’s sportschef, Jesper Hansen, der også sidder i det seks mand store udvalg, til at undersøge deres eget arbejde. Ren Danske Bank ...

DET SKRIGER JO mildest talt til himlen – og det er helt forunderligt, at DBU-formand Jesper Møller uden videre stiller sig godt tilfreds.

Nu har den gode Møller naturligvis også travlt med en international karriere på de bonede fodboldgulve, men vel ikke så travlt, at det er de nemmeste og dovneste løsninger, man går efter!

Det i hvert fald ikke sådan, at der bliver tænkt nye og visionære tanker. Hvorfor skulle man, vi er jo fremragende …

SÅDAN ER virkeligheden bare ikke ude i de klubber, der er modtager af dommene fra Disciplinærinstansen.

Her må man også ryste på hovedet over den manglende vilje til at lade nogle uvildige øjne kaste et kritisk blik på arbejdet. 

Og vantro se til, at man i dag – næsten to år efter at arbejdet blev sat i gang – stadig ikke har offentliggjort én eneste ændring i måden, Disciplinærinstansen arbejder på.

HVORFOR ER DER eksempelvis ikke en tidligere topdommer som Kim Milton, Kenn Hansen eller Claus Bo Larsen i udvalget, der dog beskæftiger sig temmelig meget med dommernes gøren og laden?

I en moderne fodboldverden er der ingen tvivl om vigtigheden af Disciplinærinstansens arbejde, og sagerne bliver næppe færre. 

Så meget mere må man undre sig over, hvor sølle den opgave er blevet prioriteret.

BEKLAGER, MEN VI bliver lidt i DBU-genren. 

I lørdags fejrede Dansk fodbold sig selv ved en fest i Horsens. Det opdagede du måske ikke? Så er du langtfra alene, for Dansk Fodbold Award er efterhånden noget af det mest besynderlige i den hjemlige fodbold-andedam.

Ingen gider åbenbart at sende det, jo P3, men ingen levende billeder på et tv-apparat nær dig – og hvad værre er: Ingen kommer. 

OK, DBU-pingerne, men prismodtagerne kom for gud ved hvilken gang ikke. 

Ja, ja – DBU-ansatte Åge Hareide modtog selvfølgelig sin fortjente pris som Årets Træner på stedet, men ellers var der intet stjernestøv.

NU HAVDE MAN også valgt at kyle showet afsted uden for landsholdsterminerne, hvilket gør det fuldstændig umuligt selv for hjemlige Superliga-spillere at deltage.

Javel, Ekstra Bladet dækkede også begivenhederne, men vi må også være ærlige at sige, at det bestemt er til diskussion næste gang.

FINT, AT FODBOLD-Danmark hylder sig selv. Sådan skal det være og gerne med fest og farver, men det minder efterhånden mest af alt om striptease i mørke ...

Se også: Brøndby kræver handling med forhadt instans

For Jonas Kamper udløste faderens pludselig død en sorg, som han skulle have været bedre til at udtrykke. Nu udgiver hans søster en bog, hvor hans følelser er gengivet. Foto: Anders Brohus Sport og Spil Fodboldstjerne mistede far: Det skal være okay at sørge

Også når det gælder løn, er Brøndbys Kamil Wilczek et par skridt efter FCKs Andreas Bjelland. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Scorer kassen: Her er lønkongen i DIN Superligaklub

24 kommentarer
Vis kommentarer