Dommen: Et step ned

Ja, Inter er en storklub, men Christian Eriksen tager et step ned med skiftet til Milano-klubben, der til gengæld har gjort et røverkøb, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Studie: Christian Eriksen er officielt skiftet til Inter fra Tottenham. Producer: Lasse Brøndal

Køb adgang til at se AGF, Brøndby og FCKs kampe til Atlantic Cup her.

DET BLÅ JAKKESÆT sad som støbt, det sorte slips lidt skødesløst bundet, smilet bredt – og så var Christian Eriksen klar.

Til den helt store scene, og her svigtede italienernes iscenesættelse ikke. 

Det verdensberømte operahus La Scala med guld og røde plyssæder dannede bagtæppe for Inters præsentation af Eriksen.

Fornemt – og en fin arie om, hvor stort et indkøb Inter ser Christian Eriksen som.

Forhåbentlig rammer han det høje C!

Artiklen fortsætter under billedet ...

Christian Eriksen ved den første og lukkede træning i Inter. Foto: Lars Poulsen
Christian Eriksen ved den første og lukkede træning i Inter. Foto: Lars Poulsen
 

NU ER DET SELVFØLGELIG ikke der, Christian Eriksen skal slå sine folder, men lad os da bare bare med en Milano-skrædders præcision sømme fast, at det er et fedt skifte! 

Både for Christian Eriksen og landsholdet.

Tager vi det sidste først, så ville skrækscenariet før EM-slutrunden, der ovenikøbet delvist er på dansk grund, være, at Christian Eriksen kom anstigende 100 kilometer fra kampform. 

Efter et halvt år i Tottenham, hvor José Mourinho med udsigten til et sommerskifte havde smidt Eriksen i frostboksen. Uden det touch og den fornemmelse, man kun får ved at spille kampe på højt niveau.

DET HAVDE VÆRET gift for landsholdet, der bare er en helt anden størrelse med offensiv-våbnet Eriksen i form. 

For Eriksen selv havde det også været en katastrofe, og han havde næppe kunnet løfte de tonstunge forventninger, der naturligvis vil være til ham i en slutrunde.

Så Åge Hareide er formentlig en lidt mere rolig mand med Eriksens Inter-skifte sikkert i havn – og vi andre, der også håber på, at landsholdet brager igennem til sommer, kan ånde lettet op.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Christian Eriksen havde valgt Kobe Bryants nr. 24 før basketballspillerens tragiske dødsfald. Foto: Inter
Christian Eriksen havde valgt Kobe Bryants nr. 24 før basketballspillerens tragiske dødsfald. Foto: Inter

Se også: Million-jackpot tirsdag aften

ERIKSEN SELV? Ja, vi kan ikke lave om på, at han tager et liga-mæssigt step ned med Serie A i stedet for Premier League – selvom hans løn går op.

Da han for trekvart år siden var allerhottest, jamen, der drømte vi alle sammen – med rimelighed – om, at en fremtidig adresse kunne hedde Real Madrid, Barcelona, Juventus eller Bayern Munchen.

Altså en af giganterne i international fodbold. Han må også selv have haft en god fornemmelse, da han i sommer meldte ud, at han ville prøve noget nyt.

En melding, der, da et skifte ikke blev til noget, gav ham et ærgerligt, anstrengt og unødvendigt forhold til Tottenhams fans.

OGSÅ URETFÆRDIGT, sådan set, for Eriksen var en blændende spiller for Tottenham gennem flere sæsoner – og siden Premier League-debuten har ingen spillere i hele ligaen eksempelvis stået for flere assists end den klejne fynbo.

Her har han sat navne som Kevin de Bruyne, og Eden Hazard til vægs.

Hvad der helt gik galt, og om det var elendigt agentarbejde, er stadig et af de store mysterier omkring Eriksens fodboldliv, men det blev et ærgerligt farvel med Tottenham.

SELVFØLGELIG KAN VI godt være skuffede over, at han nu er havnet i en klub, der ikke længere hører til de største i Europa. En klub som udover Christian Eriksen har hentet Ashley Young og Victor Moses, der sled gevaldigt med Premier League-tilværelsen.

Eriksen ER havnet i laget af de næstbedste mandskaber i Europa, men til gengæld er han et sted, hvor han kan se frem til at spille med om et mesterskab og pokaler.

Et liv, som Tottenham inden for de næste par år næppe komme i nærheden af.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Christian Eriksen fik en uheldig afsked med Tottenham, hvor fansene har været på nakken af ham gennem store dele af efteråret. Foto: James Williamson - AMA/Getty Images
Christian Eriksen fik en uheldig afsked med Tottenham, hvor fansene har været på nakken af ham gennem store dele af efteråret. Foto: James Williamson - AMA/Getty Images

Køb adgang til at se Copa del Rey med Barcelona og Real Madrid her.

MAN KAN HELLER ikke fortænke den danske 27-årige midtbanekreatør i at ville prøve et nyt fodboldland og et nyt liv, selvom intensiteten, interessen og hypen kun er en brøkdel af det, som Premier League tiltrækker.

Inter? Ja, de har købt en verdensklassespiller i sin bedste fodboldalder for godt 150 millioner kroner. Rent røverkøb!

Bliver han en succes? Ja, det bør han da. Forza Eriksen!

Tempoet er lidt lavere i Italien end i England, måske sidder markeringerne lidt tættere, og den taktiske disciplin er stor, men kan man være en stor profil i Premier League, så kan man naturligvis også være det i Serie A!

Under alle omstændigheder, så har han alle redskaber til at blive 'Maestroen af Milano'. Det er helt op til Erksen selv.

Ja, der bliver en tilvænning, men lad os da håbe, at han sprænger scalaen …

Inter er den klub i Italien, der har flest tilskuere. De skaber en fest på San Siro i Milano. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix Sport og Spil Her er din nye klub, Christian: Højreradikale fans og historisk stadion

Thomas Helveg røg direkte fra AC Milan til ærkerivalerne Inter i 2003. Foto: Eddy Lemaistre/Getty Images Italiensk fodbold - 29. jan. 2020 - kl. 10:43 - Han kan tage dem til næste niveau

Ekstra Bladet sender direkte fra Danish Fight Night lørdag 1. februar fra kl 19. Læs mere her!

85 kommentarer
Vis kommentarer