Efter chokafsløring: YDMYGET!

Ebbe Sand står ydmyget og afpillet tilbage, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

VELKOMMEN TIL det muntre blå-gule køkken.

Man tager et styk Brøndby-legende. Selvfølgelig uden dokumenteret succes og erfaring. Placerer ham i et topjob, lader ham stege i seks måneder og så er man ellers klar til at tage ham af blusset og skære ham midt over.

Er det sådan, Ebbe Sand er blevet behandlet, efter Ekstra Bladet i dag kunne afsløre, at Carsten V. Jensen overtager hans job? Tjae, han vil måske selv sige, at han ikke fik de nødvendige chancer for at vise sit værd, men den tidligere landsholdsbomber har nu heller ikke været specielt træfsikker i feltet.

MON IKKE DE benspænd, der har fældet Sand løber i nogenlunde denne retning.

  • Ingen betydelige salg. Heller ingen under opsejling.
  • Ingen vægtige indkøb, der kunne nære håbet om succes hos de mange fans og interessenter.
  • Ingen synlighed. Ebbe Sand er en stille eksistens, og når man ikke opfylder de to første punkter, så bliver det ekstra påfaldende, hvor lidt han har sat Brøndby på kortet udadtil.

Da såkaldte tyske alliance med Ebbe Sand og Alexander Zorniger tilmed blev slået i stykker af tyskerens pludselige fyreseddel, så var det es også udspillet.

MED ANDRE ORD: Ebbe Sand står ydmyget og afpillet tilbage – og når Brøndby præsenterer Carsten V. Jensen som ny sportsdirektør, så er det uendelig svært at se Ebbe Sand fortsætte i en anden rolle i Brøndby. Det ligner unægteligt et Sand-exit.

Selvfølgelig kom Ekstra Bladets afsløring ubelejligt for Brøndby-ledelsen. Sagen er nemlig den, at Ebbe Sand med stor sandsynlighed ikke vidste, at Carsten V. Jensen var ved at overtage hans job før Ekstra Bladets læsere gjorde det.

Det er kluntet – og Brøndby går benhårdt efter et galehus-prædikat med den håndtering af et kæmpemæssigt job i Brøndby-butikken.

Artiklen fortsætter under billedet:

Brøndbys sportschef Ebbe Sand har formentlig fået en noget nedslående besked fra klubejer Jan Bech i dag. Foto: Lars Poulsen
Brøndbys sportschef Ebbe Sand har formentlig fået en noget nedslående besked fra klubejer Jan Bech i dag. Foto: Lars Poulsen
 

ET ER HÅNDTERINGEN, noget andet er kernen i beslutningen fra klubejer Jan Bech Andersen – og må man tro – den øvrige bestyrelse. Hvor hele processen er til dumpekarakter, så kan selve beslutningen vise sig at være et pletskud fra Brøndby.

Carsten V. Jensen er ubestridt en af Danmarks bedste sportsdirektører gennem tiderne.

  • Godt C.V. – ja, ja – i forhold til at købe og sælge spillere.
  • Stærkt netværk i ind- og udland.
  • Kender kulturen i Superligaen og ikke mindst fra FCK ved han, hvordan en storklub tænker og agerer.
  • Har fået en masse viden om succesfuldt talentarbejde i Superliga-regi gennem FCN-årene som Brøndby i den grad har brug for.

SELVFØLGELIG HAR han haft det som en fisk i vandet i FCN, hvor de mange talenter næsten solgte sig selv, men Carsten V. Jensen fik også dygtigt skruet priserne højere og højere op.

I Brøndby er situationen en helt anden. Som enhver god købmand ved, så skal der varer på hylderne før kunderne køber – og det er der bare ikke i Brøndby.

Selv en eminent sælger som Lars Larsen i hans storhedstid ville få svært ved at lange Brøndby-spillere over disken som truppen og talentafdelingen ser ud lige nu.

Mon ikke tirsdagens Brøndby-træning var den sidste med Ebbe Sand på sidelinjen i denne omgang. Foto: Lars Poulsen
Mon ikke tirsdagens Brøndby-træning var den sidste med Ebbe Sand på sidelinjen i denne omgang. Foto: Lars Poulsen
 

SAMARBEJDET MED Jan Bech Andersen er naturligvis en anden af de ubekendte for Carsten V. Jensen, der allerede nu kan konstatere, at alt ikke forløber snorlige på den københavnske vestegn.

Med beslutningen er Jan Bech Andersen også endegyldigt gået væk fra de store armbevægelser og de flashy legende-signings til det mere jordnære.

Alexander Zorniger og altså Ebbe Sand er nu skiftet ud med Niels Frederiksen og Carsten V. Jensen.

Spændende – og Jan Bech Andersen skylder da efterhånden også en langtidsholdbar løsning i Brøndby, men vi kan også roligt konstatere, at fingeren sidder løst på aftrækkeren...

Ståle Solbakken har været på rov i Superligaen. Tre spillere har han hentet hos konkurrenter - senest Jens Stage i AGF. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Derfor går Ståle på rov hos konkurrenterne

Savner du international fodbold. Så har Ekstra Bladet 25 kampe med europæiske topklubber. Tjek det her.

Christian Lønstrup blev suspenderet fra sin stilling som cheftræner for FC Roskilde, efter han anklagede flere spillere fra holdet i at have medvirket i matchfixing. Foto: Jens Dresling Sport og Spil 48 vanvittige timer: Lønstrup overhørte det værste til privat fest

Foto: Finn Frandsen/Polfoto Sport og Spil KÆMPE Laudrup-interview: - Jeg synes altså kæden falder helt af

 

237 kommentarer
Vis kommentarer