Efter dansk pointtab: En forbandet skandale!

En VAR-dom spolerede festen for Danmark, men spillemæssigt var det endnu en skuffelse, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Følg dækningen efter kampen og få analyserne. Hvad gik galt?

SAMARA (Ekstra Bladet): For en i AVstralien!

Den danske VM-fest fik en på fadøllen i Samara, hvor et dansk landshold ikke fik flået skindet af kænguruen.

På det smukke stadion i en af Rusland største byer var der ellers dækket op til fest, da de gulklædte ’aussies’ på tribunerne lagde ud med den gamle ’Men at Work ’-klassiker ’Down Under’.

‘Can you hear, can hear the thunder. You better run, you better take cover’, sang de fra tribunerne, men der var nu ikke fordi, danskerne krøb i skjul. Snarere tværtimod. I hvert fald i kampens første 10-15 minutter, hvor danskerne havde deres bedste periode.

Der blev ’sejlet op af Ågen’ blandt de godt 1000 danskere, og på banen stemplede Christian Eriksen for alvor ind i VM-turneringen med et brag af et mål. Et gudeoplæg fra udskældte Nicolai Jørgensen, der spillede Christian Eriksen helt blank foran kasse. En venstreskøjte og bang! 1-0 efter syv minutter – 10 yderligere gode minutter og derfra totalt ned ad bakke derfra.

En ny spillemæssig skuffelse, hvor alt for lidt lykkedes for mange af de danske profiler.

Christian Eriksen i ny bleg kamp, hvor scoringen selvfølgelig tæller i den rigtige retning, men hold nu kaje, hvor smed han usædvanligt mange og nemme bolde væk. Han blev kampens spiller, men det må være den billigste af de priser, han endnu har modtaget...

Nicolai Jørgensen kan selvfølgelig smide en smuk assist i bagagen, men faldt derefter ud af kampen og kom alt for ofte til kort mod Australiens bagkæde.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

Pione Sisto? Jamen, det er selvfølgelig sympatisk, at Åge Hareide holder fast i Sisto trods en klar formnedgang, men kampen mod Australien viste atter, at den lille dribler ikke holder sit vanlige niveau.

Ja, han havde en afslutning i anden halvleg, der kunne have afgjort kampen, men ellers var det en ny opvisning i mislykkede driblinger og manglende indflydelse på kampen. Her står Åge Hareide med et oplagt problem, hvis ikke han får Celta Vigo-spilleren til at fungere langt bedre. Og hvorfor forsøger Åge Hareide ikke med en Viktor Fischer i stedet?

Thomas Delaney og Lasse Schöne fik heller ikke sat et effektfuldt aftryk på den danske midtbane - og sådan endte vi med endnu en kamp, hvor Danmark ikke fik sat spillet og styret løjerne. Skuffende!

 

Og selvfølgelig skal vi snakke VAR! Det var en forbandet skandale, det der fandt sted på Samara Arena

For gad vide om ikke Danmark har været involveret i den største VAR-skandale endnu, nemlig straffesparket mod Yussuf Poulsen. Bolden bliver headet ind på armen af Poulsen, der hænger oppe i luften, og det ser fuldstændig tilfældigt og ikke-bevidst ud.

Derfor: I mine øjne strider det dømte straffespark mod fodboldens natur, indre logik og fornuft.

Derfor burde den spanske dommer Lahoz aldrig have brugt VAR, men når han nu gjorde, så burde han aldrig have dømt det straffespark for med den linje, så bliver fodbolden en straffesparkskonkurrence.

Latterligt – og egentlig ikke fordi det gik Danmark i mod. Der er bare alt for mange beslutninger, der stritter i alle retninger, når vi taler VAR.

Det ændrer selvfølgelig ikke ved, at Danmark leverede en sløj omgang mod et godt kæmpende, men begrænset australsk hold, der heller ikke syede mange afleveringer sammen.

Vi bad om mere VM-fest og et brag, der kunne høres Down Under! Den danske dynamit fængede ikke – og Operahusets vægge står stadig støt.

Danmark blev offer for VAR igen: Men VM-håbet lever

Tager Hareide konsekvensen? Én mand dumper efter australsk deler

Undgå fælderne: Sådan skifter eksperten ud på sit managerhold

Danskerne under lup: 'Vi mangler ham jo'

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt