Efter dom: Fat det nu, Bille!

Det var sidste chance til den voldsdømte danske angriber. Næste gang kan det få konsekvenser for karrieren, mener Ekstra Bladets sportsredaktør, Allan Olsen

Nicki Bille forlader retten efter dommen.

’THREE STRIKES and out’.

Baseball-vendingen er blevet nærmest gjort til lov i en masse amerikanske stater. Tredje forbrydelse giver en langt hårdere straf – og i nogle tilfælde ’out’, altså livstid.

Skandinavien - 23. apr. 2015 - kl. 15:29 Så faldt dommen: Nicki Bille slipper for fængsel

SÅDAN FUNGERER retsvæsenet ikke helt i Danmark, og 27-årige Nicki Bille er næppe nogen hårdkogt vaneforbryder, men med to voldsdomme i bagagen nu, må den 27-årige angriber selvfølgelig regne med, at næste gang er det ind og brumme.

Formentlig med konsekvenser for en karriere, som ikke er forløbet alt for imponerende indtil videre.

Derfor: Fat det nu, og lad være med at opføre dig som en nar, når du er i byen!

Skandinavien - 23. apr. 2015 - kl. 10:53 Politiet: Bille bed og forsøgte at kaste op på betjent

MAN KUNNE selvfølgelig ønske for Nicki Bille, at en fodboldens slidte fraser holdt stik: ’De spillere, du bøvler med i løbet af ugen, er også dem, der gør ondt på modstanderne om søndagen’.

Ja, havde det været tilfældet for den tidligere FCN-spiller, så burde han jo have spillet i Barcelona nu ...

NICKI BILLE har efterladt et spor af ballade i de klubber, han har været i.

Spørg bare i Rosenborg, hvor han fik pisset både fans og klubledelse af, så det nærmest var en flugt fra de norske fjelde, som danskeren måtte ud i.

Se også: Evian iser Bille-sagen ned

SELVFØLGELIG kan alle træde ved siden af – og det 11-mandshold med både klubdirektør og træner, som Ekstra Bladet i går har udtaget af dømte topspillere, viser tydeligt, at det sker for en del.

Heldigvis har man også både ret og pligt til at blive klogere, og det skal Nicki Bille også blive. I en fart.

NU ER CV’ET nemlig ved at være så omfattende, at det uden tvivl vil have konsekvenser, når den næste kontrakt skal i hus eller en ny klub overbevises.

Sagen havde jo været en ganske anden – hvor dobbeltmoralsk det end måtte være – hvis han høvlede kasser ind weekend efter weekend, men det er ligesom ikke tilfældet.

Derfor vil enhver klubboss da lige tænke sig om en ekstra gang, hvis Nicki Bille-navnet bliver bragt på banen.

UDOVER AT det er et godt grin værd, så er det vel også værd at stille spørgsmålet, hvem der havde en dårlig indflydelse på hvem, da Nicki Bille og ja, rigtigt gættet, Nicklas Bendtner delte værelse på U-landsholdene ...

På attituden problemerne og den manglende evne til at tackle livet som professionel fodboldspiller ligner de to desværre hinanden som to dråber mojito ...

Nicki Bille brændte en kæmpechance i kampens sidste sekunder. (Foto: Lars Poulsen/Polfoto) Sport og Spil Bliver Nicki Bille dømt, træder han i andre kriminelle fodboldstjerners fodspor

NU ER klubbernes måde at håndtere disse sager lige så forskellige som farverne på fodboldstøvler i en Superligakamp. Emir Spahic er lige blevet fyret i Bayer Leverkusen for at smække en vagt en skalle – og det uden at der domstolene havde fældet en dom.

Omvendt er Adam Johnsen stadig i Sunderland, selv om han er blevet tiltalt for sex med mindreårige.

Nå, ja – og Ekstra Bladets egen Stig Tøfting kom jo også igen trods et par alvorlige hak i straffeattesten, og sådan skal det også være.

FEJLTRIN SKAL ikke følge en for evigt, og selv om franske Evian næppe foretager sig det store i sagen, så forventer de selvfølgelig, at Nicki Bille er blevet klogere.

Hvis ikke, så må man dælme også tage straffen.

34 kommentarer
Vis kommentarer