En aftale i konge-klassen: Brøndby har gjort et regulært kup

- For det videre arbejde i Brøndby er forlængelsen med Alexander Zorniger vigtigere end fem nye spillere, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

9 SUPERLIGASEJRE I TRÆK plus dagens uafgjorte , en førsteplads at skylle juleøllen ned på – og en klædelig selvbevidsthed, vi skal langt tilbage for at finde i Brøndby.

Jo, efteråret har i den grad tilhørt Brøndby, men den vigtigste detalje skal hverken findes i stillingen eller statistikerne.

Den serverede Brøndby til tilhængernes kæmpe jubel i minutterne inden AGF-kampen.

BRØNDBY HAR NEMLIG sikret sig hjernen og manden bag Brøndbys utrolige forvandling, nemlig Alexander Zorniger, der nu er Brøndby-træner frem til 30. juni 2020.

Frygten i Brøndby har naturligvis været, at den tyske hættetrøje-fetichist skulle bruge succesen i Brøndby som springbræt til en fornyet tur i eksempelvis den tyske Bundesliga.

DET KAN NATURLIGVIS stadig ske, hvis de større tyske klubber rør på sig, men det er Brøndby, der bestemmer prisen.

Og mon ikke den nybagte 50-årige far og kæresten Kristina vom Dorf er faldet så godt til på den københavnske vestegn, at de sagtens kan se frem til 2020 i Danmark?

Det må tiden vise, men som strømpil for det projekt Alexander Zorniger på rekordtid har bygget op i Brøndby, er det en forlængelse af uvurderlig betydning. Ja, selv fem nye spillere ville næppe være bedre for Brøndby end at fortsætte det arbejde Alexander Zorniger har sat i gang.

Artiklen fortsætter under billedet:

doc6xxfbvh2r9u1gwtr187u.png 

SJÆLDENT ER EN træner kommet til Superligaen med så stor påvirkning af både eget hold, men også hele ligaen, med en spillestil, der både har givet resultater og forrygende underholdning.

At Zorniger – med et mere spinkelt materiale end det nuværende – kunne sikre både en pokalfinaleplads og en sølvmedalje i sin første sæson fortæller måske noget om, hvor påvirkelig Superligaen er for nye tiltag og nye metoder.

DET ER DOG til syvende og sidst et bevis på, hvilket arbejde Alexander Zorniger har udført i en klub, der mest af alt mindende om et håndværkertilbud, da tyskeren kom til.

Med hænderne skruet ordentlig på, træner-værktøjerne orden og stærkt scouting-arbejde i forhold til typer som Simon Tibbling, Lasse Vigen og Besar Halimi, så står Brøndby stærkt rustet til et forrygende forår.

I hvert fald når vi taler om midtbanen, der er Superligaens måske (teknisk) stærkeste.

SAMTIDIG, SÅ HAR tyskeren købt fuldstændig ind på Brøndby-kulturen og de har omvendt taget den kompromisløse tysker til sig som den frelser, der kan føre klubben ud af 12 års mesterskabstørke.

Ja, det er lige før, at han allerede er blevet et ikon på linje med Ståle Solbakken i FCK.

Dog med en væsentligt forskel i både magt og pokaler, men en form for figur og skipper, der får skibet sikkert i land.

En forlængelse med et kæmpe signal til omverdenen.

MOD AGF ENDTE hjemmeholdets sejrsrække inden den nåede fabelagtige 10 - og blot bekræftede den spillemæssig tilbagegang Brøndby har haft de seneste tre kampe, hvor de to af dem dog blev undet.

Så måske er en juleferie også tiltrængt for de blå-gule.

Artiklen fortsætter under billedet:

doc6xxfi4wcbar14kyraj54.png 

MED DET UAFGJORTE 2-2-resultat risikerer Brøndby at miste førstepladsen til brølstærke FCM, der da også ligner førstebejleren til mesterskabet.

Skal Brøndby vriste guldet ud af midtjydernes næver, så skal holdet formentlig forstærkes i vinterpausen.

En venstre back og ikke mindst en angriber bør være førsteprioritet, hvis Jan Bech Andersen vil åbne tegnebogen.

UNDER ALLE OMSTÆNDIGHEDER får vi et brag af et forår, hvor den nye struktur for alvor skal vise sit værd efter FCK smadrede alle gode tanker bag den i sidste sæson med deres skræmmende form.

Fordi:

  • Vi får en drabelig spurt om at nå med i mesterskabsspillet, hvor selv FCK ikke kan vide sig sikre.
  • Når vi kommer til mesterskabsslutspillet vil intet formentlig være afgjort, men vi skal formentlig helt hen til de sidste runder for at fordele medaljerne.
  • Kan FCN kommer sig over tabet af Emiliano Marcondes  og støttefiguren Patrick Mtliga?
  • Kan Horsens fortsætte de imponerende takter?
  • Og AGF… og Randers? Skal den østjyske region plages af nedrykningsspøgelset? Også i den ende af tabellen vil det blive tæt.

VI SIGER ALTSÅ farvel til Superligaen mandag med Randers-FCM, men hold nu op, hvor vi glæder os til, at den vender tilbage!

Kæmpe AGF-chok i Brøndby: Stimen brudt efter vildt comeback

Se Federico Santanders kanonflugter mod AaB:

Kæmpe Ståle-brøler gav FCK katastrofestart

Bagom Zornigers optur: Derfor er han blevet en succes i Brøndby

73 kommentarer
Vis kommentarer