'En joke!'

At Brøndby står i sidste spillerunde, og formentlig skal bruge et point for at nå i top-seks, er voldsomt skuffende, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Se eller gense highlights fra kampen, hvor Lucas Andersens frisparksperle sikrede AaB point i 3-3-drama. Video: Discovery.

DER BLIVER SKUDT med de store verbal-kanoner i dansk fodbold for tiden.

Parkens nye stærke mand, storaktionær Lars Seier, der lagde 222 millioner kroner på bordet for lidt mere end 20 procent af aktierne, vil have FCK til at være nordens Porto.

Cool nok og fedt med store ambitioner, men husk lige på, at de tidligere Champions League-vindere og fast inventar i samme turnering opererer med et budget der er otte-ti gange større end FCK’s og vælger altså spillere til videresalg på en helt anden hylde end FCK.

NÅ, BRØNDBY HAR også meldt voldsomt ud. En tredjeplads skal sikres, og der skal sælges spillere for 44 millioner kroner til sommer. Værsgo’ og spis. Ingen af delene ligger lige til en kølig højre.

Som Brøndby har spillet i foråret, så er en tredjeplads langt fra givet – ja, nu skal Brøndby også lige i top-seks først - og de brandvarme spillere til et lækkert sommersalg spejder man også langt efter på den københavnske vestegn.

SÅ DEN VARME luft, vi ellers savner på de danske Superliga-stadions, flyver flot af sted hos københavnerklubberne.

Der er dog også grund til at rose ambitionerne hos FCK, Brøndby og FCM. 

Alle tre steder er budskabet, at man vil løfte spillerbudgetterne betydeligt for at imødegå den benhårde konkurrence, som danske klubber møder internationalt.

At man er nødt til at hente spillere fra en dyrere reol.

Artiklen fortsætter under billedet:

Ante Erceg med en sjælden jubel for Brøndby. Foto: Jens Dresling
Ante Erceg med en sjælden jubel for Brøndby. Foto: Jens Dresling

IKKE MINDST BRØNDBY er pisket til at geare deres scouting og spillerekruttering op på et helt andet niveau, hvis de skal hænge bare en smule på FCK og FCM.

Risikabelt? Ja, til dels, men også nødvendigt for de tre store klubber, hvis ikke dansk fodbold skal efterlades på perronen, mens klubtoget drøner af sted i resten af Europa.

DEN REJSE ER BRØNDBY ikke umiddelbart en del af, og det er noget af en omgang skæbnens ironi, at Brøndby nu for tredje gang på seks år skal ud i en skæbnekamp i Horsens.

I 2013 gjaldt det overlevelse i Superligaen, i 2018 gled mesterskabet Brøndby af hænde i Horsens – og på søndag gælder det en plads i top-seks.

Artiklen fortsætter under billedet:

Lucas Andersen fejrede sin kontrakt med AaB med et brag af et frisparksmål. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix
Lucas Andersen fejrede sin kontrakt med AaB med et brag af et frisparksmål. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix

Se også: Brøndby på pinebænken efter dramatisk målfest

EFTER DEN SVÆRT underholdende 3-3-duel med AaB, hvor to gavmilde forsvar gav gang i løjerne, så skal Brøndby formentlig bruge et point i Horsens – og det skal naturligvis kunne lade sig gøre.

Men at Brøndby har sat sig selv i en situation, hvor det er nødvendigt at skulle bruge point i sidste spillerunde for at nå top-seks, er en kæmpe joke for et hold, der skulle kæmpe med om mesterskabet.

BRØNDBY ER BARE stadig en usammenhængende størrelse. Forsvaret – inklusiv målmand Schwäbe, der mod AaB lod et hjørnespark sejle i kassen – er løst, selvom firebackkæden egentlig ikke kunne lastes for AaB’s scoringer.

Midtbanen er kreativ, men også nem at løbe igennem – og så er Kamil Wilczek naturligvis en vigtig størrelse offensivt.

Til gengæld er spillere som Simon Tibbling og Hany Mukhtar stadig langt fra sidste sæsons sprudlende niveau.

TRÆNER MARTIN RETOV havde blandet kortene og blandt andet dumpet Benedikt Röcker, men nogen reel fremgang var der ikke tale om. 

I et djævelsk spil om top-seks-placeringer, er jeg stadig overbevist om, at Brøndby nok skal snige sig med. 

Der er dog ingen tvivl om, at der venter en kæmpe hovedrengøring af truppen til sommer, hvis Brøndby skal være konkurrencedygtige.

Mon ikke Jan Bech Andersen bør inddrage Ebbe Sands sommerferie...

PS: Og hvad med top-seks? Jo, ugens bud: FCK, FCM, OB, Esbjerg, Brøndby, Randers. 

Se også: AaB åbner checkhæftet: Køber stjerne fri

Ole Gunnar Solskjær kender de rette folk og har formået at trykke på alle de rigtige knapper i United. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Derfor får han jobbet: Ole Gunnar forstår at smøre

Se også: FCK smed point i fantastisk målshow

Se også: FCK-profiler skyder med skarpt: En skændsel

133 kommentarer
Vis kommentarer