En ny magtfaktor i Superligaen? Hey Randers: Sælg for h..., sælg!

Hvis Randers FC skal et niveau højere op, så er et salg den rigtige vej - og drop endelig bekymringerne om udenlandske ejere, skriver Ekstra Bladets sportsredaktør, Allan Olsen

Skal disse Randers-trøjer på udenlandske hænder? ja, hvorfor ikke, skriver Allan Olsen. Foto: Ernst van Norde
Skal disse Randers-trøjer på udenlandske hænder? ja, hvorfor ikke, skriver Allan Olsen. Foto: Ernst van Norde

HEJ. DET GÅR godt. Send flere penge ...

Nogenlunde sådan et postkort har flere regnskabschefer i de danske Superliga-klubber sikkert haft lyst til at sende kloden rundt, for det er bimlende svært at lave en sund forretning ud af fodbold.

SELV OM RANDERS FC har levet med en bemærkelsesværdig sund økonomi gennem flere år, kunne Ekstra Bladet søndag fortælle, at en millioninvestering er snublende tæt på at rulle mod Randers FC.

Ja, faktisk et decideret salg - og lad os da bare tage de bekymrede typer ved vingebenet: Sælg, for h..., sælg!

Randers knytter tættere bånd til Manchester City. (Foto: Anita Graversen) Randers FC Afsløring: De vil skyde millioner i Randers FC

DROP BETÆNKELIGHEDERNE ved udenlandske investorer som de store onde skurke, der vil gøre op med dansk forenings-kaffebord.

International fodbold er i så rivende en økonomisk udvikling - også i de tidligere østlande og på Balkan, at hvis ikke dansk fodbold skal stå tilbage på perronen, mens lyntoget buldrer af sted, så skal der penge på bordet. Mange penge.

Selvfølgelig skal købernes motiver undersøges, men er de rigtige og renhjertede, så er det da det kun en blåstempling af dansk fodbold, hvis klubberne her i landet tiltrækker sig udenlandsk investor-interesse.

Man kan jo spørge, om interessen i Herning er blevet mindre for FCM, efter Matthew Benham overtog klubben? Svaret er vel et rungende nej.

Se Svend Lynge Jørgensen tale om de nye investorer i 'Superliga XL'. Randers FC De scorer millioner på Randers-salg

HVAD ER DET så, Randers har i kikkerten?

Ja, ud over pengene er det adgangen til det anerkendte Right to Dream-fodboldakademi i Ghana, der også samarbejder med Manchester City.

De mulige kommende investorer har brug for et velorganiseret sted, hvor de kan sluse talenterne ud i roligere omgivelser og gøre dem klar til større ligaer.

DET VIL MED andre ord sige, at Randers kan få fingre i nogle af akademiets stjernefrø - og det er i sig selv ikke så tosset.

Der kan være deciderede guldklumper imellem, men det er ikke med talenter, at man vinder et dansk mesterskab. Uanset om dygtige unge knægte så er prædestineret til Manchester City eller en anden storklub.

Ja, man risikerer oven i købet, at man smider det nuværende hårdtarbejdende og den solide, rutinerede og voksne tilgang til fodbold over bord.

DERMED ER VI henne ved den ambition, der selvfølgelig skal smøre honning på Randers-folkene. Nemlig budskabet om, at Randers spiller med om guldet senest fem år fra nu.

Angiveligt skulle den engelsk/amerikanske investorgruppe være villig til at smide mellem 10-15 mio. kroner yderligere i puljen til sportslig udvikling om året.

JA, JA - DET er da også en sjat, men kig lige på FCK, der postede helt uhørte 129 mio. kroner i spillere i 2014.

Så is på, Randers-typer!

Jens Jønsson har fat i trøjen på Daniel Agger, mens Stephan Petersen ser til. Alle tre spillere har kontraktudløb til sommer. (Foto: Tycho Gregers) Plus Kontrakt-kaos: Så mange kan forlade din Superliga-klub gratis

FCK’s investering er langt om længe ved at give afkast, og hvis de kommende ejere så med på Randers-ruskeren på 4-0 i FCK-centrifugen i Parken, så kunne de ved selvsyn konstatere, HVOR langt der er op til bare at drømme om at udfordre eksempelvis FCK.

Selvfølgelig skal Randers-baglandet tænke sig godt om, for Randers er på mange måder en veldrevet klub, men skal jyderne for alvor udgøre en trussel mod de sædvanlige tophold, så er salget og de nye penge vejen at gå.

MEN HVIS DEN engelsk-amerikanske investorgruppe undervurderer den danske Superliga og tror, at titler kan købes for småpenge, så kan det jo være, at de også må finde postkortene med ’send flere penge’ frem

PS. Der er vel også værd at unde pengemændene i Randers en beskeden gevinst. Hver eneste succeshistorie om, at man faktisk KAN tjene penge på fodbold, vil fremme investeringslysten. Til gavn for dansk fodbold.

Se hvor langt Randers har op til FCK: